Hvad skal jeg gøre?
Hej med jer.
Min kæreste og jeg har været sammen i over 3,5 år, og det har siden starten gået meget op og ned. I starten have jeg en følelse af, at jeg ikke måtte være sammen med andre end ham, og at drenge venner var et NOGO. Her har jeg efterfølgende slettet ALLE mine drenge venner på samtlige sociale medier, og har ikke haft kontakt med dem siden (udover nogle i smug, hvor de har spurgt hvordan jeg har det, hvor jeg efterfølgende har slettet samtalen, i frygt om, at min kæreste ville blive sur på mig, hvis han fandt ud af det.)
Inden vi kom sammen, havde jeg mange venner, og jeg var meget sammen med dem fra folkeskolen, til fester osv. Jeg var tit ude og køre med mine venner, var til fester. Jeg var bare meget ung og teenager. Jeg havde det godt. Udover min kærste og jeg brugte alt vores tid sammen, ventede jeg også altid på, at han kom hjem fra arbejde, så jeg ventede altid i sengen. Selvom han sagde jeg bare kunne lave noget eller tage ud med nogle (dengang boede vi hos hans forældre). Sådan fortsatte det i 7 måneder, hvor jeg spurgte om lov, hvis jeg ville noget, og ellers bare brugte min tid med ham.
Da vi havde været sammen i 7 måneder flyttede vi sammen i en lille lejlighed. Her oplevede jeg, at han kunne blive rigtig sur, på mig. Han slog på ting, råbte og kunne kalde mig grimme ting. Det kunne være små diskutioner eller uenigheder som kunne starte dette. Det skete tit, og hver eneste gang sad jeg bare og græd, og efter 5 minutter kom han altid og sagde undskyld, ville have jeg krammede ham og give ham et kys, han sagde altid det ikke var sådan ment, og at han vidste han gik over stregen… På dette tidspunkt havde jeg måske 2 veninder, som var hans kammeraters kærester. Men det var dejligt at have nogle der kom hjem til en igen.
Udover disse ting, så har han igennem hele vores forhold skrevet med andre piger, hvilket jeg altid har opdaget, da de enten har skrevet til mig, eller andre har fortalt mig det. Jeg syntes det er meget pinligt. Hver gang vil jeg gerne slå op og sige det var nok, men får bare altid sagt “Du får 1 chance mere.”. Udover sidste gang, hvor jeg slog op med ham, hvor han begyndte at stortude, og sagde han aldrig gjorde det mere, og at han ikke ville være her uden mig.. Og jeg er så stadig sammen med ham.
Da vi havde været sammen i 2 år, ville han til udlandet med en kammerat, hvilket jeg self støttede ham i. Vi fik opsagt lejlighed, han fløj afsted og jeg boede hos mine forældre. Han kom hjem efter 2 uger, fordi han savnede mig, og det var svært når han var så langt væk. Vi havde mange ting at skulle finde ud af på dette tidspunkt, da jeg på en måde begyndte at finde mig selv, og gik mange ture ude i naturen. Han blev rasende, fordi han syntes jeg brugte mere tid på at være ude og gå, end at være sammen med ham. Her satte jeg foden i og sagde, at hvis jeg ikke måtte det, skulle vi ikke være sammen. Siden har jeg ikke hørt meget fra det, kun nogle kommentarer engang imellem.
I et års tid boede vi hver især ved vores forældre, vi var self meget ved hinanden, men også hver for sig. For nogle måneder siden flyttede vi sammen igen, men jeg kan ikke finde ud af hvad jeg vil, og hvad vi skal gøre. Han er ikke så agressiv mere, men det hænder. Han har ikke skrevet med piger siden sidste gang (hvad jeg ved af). Jeg laver stortset det som jeg har lyst til, med mine 2 bedsteveninder. Han har også meget selv at se til. Men jeg syntes vi diskutere meget, især omkring SEX, da jeg ikke er en stor sexlyster, men han er. Han føler jeg aldrig har lyst til ham, og at det er fordi jeg syntes han er klam eller grim, hvilket ikke er korrekt. Jeg føler mig tit nødsaget til at have sex med ham, selvom jeg ikke har lyst, fordi jeg også er bange for at han bliver sur… Jeg har nul overskud, og skal gøre alt derhjemme. Han siger jeg bare kan sige hvad han skal gøre, men jeg gider ikke gå rundt og sige ting han skal, jeg føler han selv skal.
Nogle gange kan jeg måske også føle vi er mere bolle venner end vi er kærester, taget i betrækning af hvor meget vi også er sammen nu. Men hvis vi skulle slå op, ville jeg være bange for hans reaktion igen, at han begynder at græde og sige at jeg ikke må gå fra ham, at han vil tage bilen og køre i et træ. osv. (Jeg har dødsangst).
Det skal sige, at vi selvfølgelig også har gode dage, og at jeg elsker ham rigtig meget. Jeg ved bare ikke om det er det rigtige at vi skal være sammen. Nogle dage kan jeg føle vi ikke skal være sammen, andre dage tænker jeg at det er bare sådan det er, og så må jeg prøve mit bedste for at få det til at fungere…
Svar fra Lulutalk
Kæreste Cc.
Godt at du deler dine tanker med os. Det er så vigtigt ikke at være alene med sine tanker, når man står i den tvivl du beskriver.
Det kunne lyde til at i var ret unge da i blev kærester, der hvor man er i gang med at finde sig selv og sin identitet. Det kunne lyder som om i allerede fra staren havde en lidt ulige relation, hvor du tilpassede dig hans ”regler”. Du beskriver hvordan du slettede dine drengevenskaber, at du blev meget hjemme hvor du før havde været meget social- også uden han altid bad dig om det. Gad vide hvilke oplevelser, du dengang allerede havde med at aflæse ham og hans humør? Det lyder til at du tilpassede dig, for at undgå ting kunne blive besværlige, måske med hans vrede, hvis han talte grimt om dig, blev jaloux eller lignede? Det er ofte derfor man tilpasser sig, hvis man har oplevet en voldsom ubehagelig reaktion hos sin kæreste, og det kan være med til at man forsøger at undgå at fremprovokere den igen.
Mange vi taler med, beskriver hvordan det var nemmere at blive hjemme, altså selvisolere sig fra det sociale, for at blive fri for beskyldninger, lange udspørgnings seancer, vredesudbrud mm. fra sin kæreste. Eller blive hjemme, for at undgå spørgsmål fra venner og familie, omkring hvordan man har det, hvis forholdet var et lidt svært sted. Det jeg prøver at skrive er, at det altså en normal reaktion, men også meget begrænsende at lægge bånd på sig selv, og ikke kunne leve som man instinktivt kunne have lyst til. Den magt skal ingen have over andre.
Det at din kæreste, både har begrænset dig i dit sociale liv, og samtidig selv har søgt ud i samtaler med andre piger, er desværre et mønster vi ofte hører om. At den usikkerhed, det kunne lyde til der er inden i ham, på en måde beroliges ved at ”holde dig i kort snor”, samtidig med at han måske selv opnår bekræftelse, ro og selvtillid, igennem kontakt med andre piger.
Jeg får et billede af at han måske kæmper med lavt selvværd, og også benytter trusler om ikke at ville leve mere hvis du går fra ham, som en måde at fastholde dig i forholdet, men af de forkerte grunde. Det er meget manipulerende adfærd, som han skal tage ansvar for at kigge på.
Du beskriver hvordan du så ham skifte ansigt, hvor han råbte, kastede med ting og kaldte dig grimme ting- det er voldsomt at opleve. Mange beskriver en frygt i kroppen, en chokreaktion, hvor man stivner lidt. Og herefter ved man at den side af ham findes, og så behøver han egentlig ikke gå og være ”efter dig”- da den underliggende frygt i dig for ham er etableret. Jeg ved selvfølgelig ikke om det er sådan for dig, så jeg gætter bare ud fra det du skriver, og fra de andre vi taler med.
At sige undskyld, græde, ville kramme mm. forandrer ikke situationen, til at der opstår tryghed og tillid. Det gør det til gengæld at tage ansvar for og ændre sine reaktioner. Det lyder ikke til at han har gjort noget aktivt, for at kigge indad og forsøge at forstå sig selv, og sine reaktioner overfor dig? Det er ikke noget du kan gøre for ham, det er et stykke arbejde han selv skal lave i rådgivning eller terapi. Har du mon anbefalet ham at tale med nogen om hans temperament og hans ønske om kontrol af dig? Der findes støtte og rådgivning til partnere der gerne vil blive klogere på hvorfor de reagerer med voldelige handlinger overfor des kæreste. Lev Uden Vold på tlf. 1888 kan fortælle mere om de aktuelle tilbud.
Jeg hører at der er en del af dig, der kan mærke mere tydeligt hvad du vil og ikke vil. At noget har ændret sig indeni dig. F.eks. satte du foden ned, og insisterede på at ville gå i naturen, se veninder osv. Den del er SÅ vigtig at du lytter til og giver mere plads. Det er netop der hvor din mavefornemmelse eller dit indre navigationssystem, fortæller dig hvad der er godt for dig.
For mange der er i ulige forhold, som det du beskriver du er i, kan denne fornemmelse være svag, fordi der går så meget energi på at aflæse og afkode sin kæreste. Så det er så vigtigt at du lytter til dig selv, og tager den tvivl alvorligt som du netop skriver herind med.
Jeg bliver bekymret og trist på dine vegne over at du føler at du skal have sex med ham, selvom du ikke føler lyst. Det er du dog langt fra alene om at opleve. Mange beskriver hvordan det er lettere at give efter og have sex, end at skulle gennemgå lange konflikter, nedsættende ord, dårlig stemning osv. Men det er ikke et trygt og ligeværdigt forhold, hvis man føler sig nødt til at have sex.
Jeg tænker at de tillidsbrud du har oplevet fra hans side, med trusler og vredesudbrud, ligger som en historik imellem jer, og kan være noget af grunden til din tvivl.
Det lyder så godt at du laver flere af de ting du har lyst til. Og helt ærligt- det er dit liv og du skal være fri til at gøre det der gør dig glad !!!
I er to selvstændige mennesker, selvom i er kærester og har været det i mange år af jeres unge liv. Så selvom det måske kan føles farligt eller svært at være mere egoistisk i hvad der gør dig glad, så er det en vigtig del af at finde ud af hvem du er. Lyt til din mavefornemmelse, den kan være med til at guide dig.
Dette er jo blot nogle tanker tilbage til dig i forhold til det du skriver, og måske kan de være med på din videre rejse om hvad du skal nu. Det lyder i hvert fald til noget skal ændres i din situation. Bliv endelig ved med at tale med andre om hvordan du har det, det kan være hjælpsomt for at finde ud af hvad der er rigtig for netop dig <3
Hvis du har brug for professionelle at drøfte din situation videre med, kan du både kontakte Lev Uden Volds døgnåbne hotline på 1888 og Bryd Tavsheden der er et tilbud særligt for unge, der har åbent på tlf.44 45 20 90 tirsdag til torsdag 17.00-20.00.
Vi sender dig alle vores bedste tanker herfra
Lulutalk og Ellen