Selvomsorg og selvmedfølelse

Prikker_rød

WEBINARET ER AFHOLDT

Du skal have en bruger på Mit Lulutalk for at afspille webinaret.

Vi ved alle, at der er vigtigt at kunne drage omsorg for os selv, og vi kender historien om iltmasken i flyveren. Hvis ikke vi selv har luft, kan vi ikke hjælpe med at holde liv i andre. Men en ting er at vide det, noget andet er:

  • Hvordan gør jeg så det
  • Hvordan vender jeg opmærksomheden indad?
  • Hvordan finder jeg den venlige stemme, når jeg har en travl hverdag og svært ved at finde ro?

Det er ikke ualmindeligt, at vi kommer til at forveksle selvmedfølelse med egoisme – og det at drage omsorg for os selv kan føles som endnu en ting på to do-listen, vi kan slå os selv i hovedet med, at vi ikke når.

Vær med når Signe Brogaard-Kay fortæller, hvad selvomsorg er, og hvordan du kan arbejde med det, også selvom du har en travl hverdag eller har svært ved at finde ro.

Signe tager selvomsorg ned på et præstationsfrit niveau og kommer med helt konkrete øvelser, som alle kan være med på.

Om Signe Brogaard-Kay
Hun er autoriseret psykolog og traumebehandler. Hun har mange års erfaring i at arbejde med familier, unge, børn og traumer.

Hun har kurser i Mindful Selfcompassion (MSC), er uddannet EMDR traumebehandler og er i gang med at videreuddanne sig til IFS terapeut (Internal Family System).

Hun har i dag sin egen praksis i Psykologhuset ved Rundetårn, hvor hun især arbejder med traumer og selvomsorg. Du kan læse mere om Signe her: www.signekay.dk.