Hvad er det der sker – Næste skridt – er ved at opgive
Min kæreste og jeg har været sammen i 14 år. Vi har to børn samen. De er under 5 år. Vi har før børn haft et dejligt, sundt og aktivt sexliv. Vi udfoldede os meget. Dyrkede det meget. Var nysgerrige og gjorde det hyggelig.
Efter børn er der gået kuk i det hele. Vi har nærmest ikke sex. Jeg vil så gerne men min lyst er bare ikke eksisterende. Jeg er træt. Udkørt efter en lang dag. Med unger hængende på mig. Med pligter og praktiske gøremål. Vil bare gerne putte. Snakke, se en film. Og ikke forholde mig til nogen. Ikke have et ansvar. Men min kæreste vil altid gerne have sex. Han spørger dagligt og flere gange om dagen på sms om hvad der kan give mig lyst, hvad han kan gøre og hvorfor jeg ikke vil – han er trængende. Han prøver alt for at få mig i humør. Skrive frækt, tale frækt, spille op til mig og købt fint lingeri og prøver at gøre stemningen god. Men jeg har ikke lyst. Og hans reaktion er at blive vred. Sur. Råber af mig. Lukker mig ude. Er modbydelig når jeg afviser. Kalder mig grimme ting som luder, spasser, cunt, fede kælling. Siger hold kæft til mig. Vi har dannet et negativt mønster hvor han hver aften efter han har puttet vores datter kommer ind og er sur. Vil diskutere hvorfor vi ikke har sex.
Jeg føler mig ikke forstået. Føler mig kvalt i hans desperation på sex. Føler ikke han ser mig og mine behov. Jeg knokler. Passer børnene, rydder op, laver madpakker. Vasker tøj. Ordner alt i huset. Jeg er træt. Og jeg husker alt han har sagt til mig. Alle grimme ord. Jeg tilgiver ikke så let. Jeg ved at han er i sorg over det der engang var os og nu er noget andet. I sorg over at vi aldrig har sex og er glade. Men jeg er ikke den samme pige som dengang jeg var 18. Har prøvet at forklare ham det. Men han lytter ikke.
Hvad kan vi gøre ?
Svar fra Lulutalk
Kære dig
Tak fordi du deler dine oplevelser og tanker med os. Det er tydeligt, at du er et menneske med stor omsorg for både din familie og din partner, og at du samtidig kæmper for at finde luft og respekt i et forhold, der i øjeblikket tærer hårdt på dig.
Du beskriver en meget genkendelig situation for mange småbørnsforældre. Det at i har haft en stærk og legende kontakt med hinanden, før i fik børn, og nu er energien og lysten til sex anderledes, især for dig. Det giver så god mening, og naturligt i mange småbørnsfamilier, at ønsket om sex og intimitet ændres og man skal finde nye måder at mødes på.
Det kan føles sårbart for begge parter, og det lyder som om din kæreste er i sorg over at have mistet den intimitet, i havde engang, og han reagerer så med desperation og vrede. Hans følelser er forståelige, men hans måde at håndtere dem på er ikke i orden. Når han presser, råber og kalder dig grimme ting, krydser han alvorlige grænser, som kan være svære at tilgive, hvis han ikke selv kan se, at han er på en helt forkert vej. Der er elementer af psykisk voldelige handlinger i det du beskriver, som du skal alvorligt. Det gør du jo blandt andet ved at skrive herind.
En måde at handle på alvoren, kan være ved at fortælle ham hvordan du oplever hans adfærd, hvordan dine grænser bliver overskredet, og hvad du ikke vil finde dig i. Du kan evt. gøre det skriftligt, hvis du føler dig mere fri til at få sagt alt det der sårer og frustrerer dig. Du har lov til at sige hvordan du har det, uden at skulle tage ansvar for hvordan han vil modtage det. Jeg tænker at det er vigtigt at han hører hvordan hans adfærd skubber dig længere og længere væk fra ham.
En anden måde at blive lidt mere klar over hvad det er der sker i jeres forhold, kan være ved at tale lidt med en professionel omkring de du oplever aktuelt. Det kan være en psykolog eller psykoterapeut, eller et rådgivningssted som f.eks. Mødrehjælpen eller Lev uden vold på 1888.
En tredje vej at gå, kunne være at overveje parterapi, hvis du tror han er villig til at arbejde med sig selv og jeres relation. Det kræver at han tager ansvar og er klar til at lytte, uden kun at tillægge dig skylden.
Jeg håber at du har fået lidt ideer til nye skridt at gå. Selvom det hele måske virker uoverskueligt, så er det så stærkt at du rækker ud, og tager dig selv og din egen ulykkelighed over jeres situation alvorligt.
En hel masse kærlige tanker til din og jeres videre vej.
Hilsner fra Luluteamet og Ellen
DIT SVAR
Det vil blive gennemgået inden længe.
