Hvornår er nok, NOK???
Kære Brevkasse
Jeg lever med en mand som har en del han skal arbejde med og også mig. Jeg er så meget brugt op psykisk at jeg ikke kan se en ende. For jeg finder hele tiden på undskyldninger for at blive; og der mener jeg virkelig HELE tiden. Vi har børn sammen og været gift i 10 år. Da vi mødtes kunne jeg godt mærke han var lidt styrende ang. når jeg ville se mine veninder, men jeg var også ny forelsket og tænkte jeg også ville være sammen med ham. Og nu sidder jeg her hvor det hele er løbet af sporet. Der er mange regler eller ting jeg skal forholde mig til hver dag.
– Hvilket humør er han i, hvordan kan jeg få han i godt humør igen? Please ham; tit med sex for så er han i godt humør igen. Og jeg har slet ikke lysten.
– Jeg må kun have kedeligt tøj på og håret må ikke være sat pænt. For ellers fryser han mig ude. Han giver mig elevator blikket og lukker i på sådan en kold måde. Og -så skal jeg få ham til at tø op igen.
– Han har overvåget/aflyttet min mobil sms/opkald
-Ført gps, jeg ved ikke om han gør det mere.
– Jeg skal skrive lange kærligheds erklæring til ham hverdag på sms, ellers bliver han meget negativ
– Jeg ved jeg bliver overvåget i vores lejlighed både med videoovervågning/ og lyd optagelser. Han ved ikke jeg ved det. men jeg er snart blevet ekspert til at finde det. Og her er det underlige jeg tør ikke sige det. Og at jeg finder normalen i det, HVORFOR???
Hvad sker der i mit hoved?
Jeg vil så gerne have dette forhold stopper, men hvad med børnene? Og det vil gøre ham ked af det.
Hvorfor kan jeg ikke gå, det er da ikke normalt det jeg lever under. Han gør så mange ting som jeg bare i mig selv tilgiver.
Har andre det som mig?
Svar fra Lulutalk
Kære håbefulde
Tak for dit brev, som virkelig fint beskriver hvordan små ting i begyndelsen af jeres forhold, nu er gået hen og blevet til en altoverskyggende kontrol i den måde dit liv er på lige nu. Det lyder super udmattende, og jeg kan da virkelig godt forstå at du er brugt psykisk.
Og NEJ kære dig, det er ikke normalt det du lever under.
Det er voldelig adfærd det du beskriver – og en af de alvorlige følgevirkninger på vold i et parforhold, er netop at det kan være svært at finde rundt i hvad det er der sker. Ens virkelighed kan blive utydelig og ens dømmekraft og handlekraft kan blive sat ud af spil.
Det lyder til, at du dag for dag, forsøger at navigere på bedst mulige måde for dig og jeres børn.
Når man er i en ulige relation, hvor den ene har taget patent på alt, det kan være på stemninger i huset, hvilke regler der gælder – sagte og usagte -, er det klart at det er smart at gå på listefødder og forsøge at aflæse ham. Det er jo en måde at minimere konflikter og forsøge at få de bedst mulige dage. Det er dog i min optik, ikke det samme som at du tilgiver ham eller accepterer hans adfærd. Jeg tænker det mere som en klog strategi du har, nu hvor du er sammen med ham, men samtidig også en strategi, der har en udløbsdato som du sikkert kan mærke på din krop og dit sind lige nu.
Der er mange former for parforhold, og et sund ligeværdigt forhold, forudsætter at der er gensidig respekt og plads til begges behov. Det lyder til at være langt fra gældende i det forhold du beskriver. Det lyder tværtimod som værende meget envejs og med et mønster af gentagne nedladende, nedværdigende handlinger imod dig over mange år.
Det kan være svært at mærke sig selv nok og finde handlekraft til at komme væk, når man er spundet ind i det som du er. Det er du langt fra den eneste der oplever – desværre.
Jeg får samtidig også den tanke at du måske har oplevelser med ham, der gør dig bange for at sige det du ved, om at han overvåger dig derhjemme eller fortælle ham, hvordan du har det med hans kontrol af dit udseende eller at du ikke har lyst til sex.
Hvad er din erfaring med hans reaktioner når du siger fra, eller mener noget andet end ham?
Måske er hans reaktion voldsom og kan sætte stemningen i flere dage? Trusler og voldsom adfærd kommer i mange afskygninger, det kan f.eks. være alt fra at blive ignoreret, blive overfaldet med et ordbad af nedgørelser, udskamning eller direkte fysisk truende adfærd og fysisk vold. Måske kan du nikke genkendende til noget af det, eller husker andre reaktioner, der gør at du holder tilbage med din tanker, følelser og meninger.
Det er ikke dig, der er noget galt med her. Samtidig er der ingen tvivl om, at det ikke er et godt sted for hverken dig eller børnene at være. Børn mærker også den ulighed og dominans, han sætter ind med overfor dig, og de kan ligesom dig blive meget negativt påvirket af at vokse op i et sådant miljø. Det er klart at det sætter mange tanker og tvivl i gang, når man har børn sammen – måske en tanke som ”hvordan kan vi skilles, så børnene stadig får et godt liv?” Det er en reel bekymring og usikkerhed, da du ved hvor svært ting bliver, når han ikke får ting på sin måde.
Hvis det var så ligetil at gå og forlade forholdet – så havde du jo gjort det.
Men det lyder til, at der er en del af dig, der meget klart ved at det er et usundt forhold og det er den del, der også skriver herind og ønsker at komme væk. Det lyder til, at den del af dig måske godt ved, at ”nok er mere end nok nu”?
Så hvordan kan del forstærkes i dig?
Mange andre jeg taler med om netop dette, har brugt det at tale med andre om det, for at fastholde deres egen virkelighed. Det kan enten være en veninde, de inddrager mere ærligt i det der foregår, det kan være at opsøge et krisecenter i dit nærområde, der måske kan give råd og vejledning eller ved at ringe til Lev Uden Volds hotline på 1888. Andre begynder at gå i terapi for at få et privat rum, hvor de kan få hjælp og støtte til at handle på deres situation. Andre igen bruger det at indsamle viden for at blive styrket i, at det ikke kun er dem der har oplevet sådan noget, og det kan give kraft til at bryde ud af forholdet.
Her på lulutalk.dk kan du blive klogere igennem Podcast, måske læse dit eget brev igen, da det nogle gange er godt at se egne ord for at holde fast i sin virkelighed, samt andre breve her i brevkassen. Man kan også se webinarer, skrive i vores Forum, der er et lukket samtalerum for kvinder, der har været eller er i volden.
Tusinde tak for at dele din virkelighed med alle os andre, du er langt fra alene.
Alle de bedste tanker, masser af klarsyn, styrke og mod sendt din retning.
Kærligst fra Ellen