Er det psykisk vold?
Kære brevkasse
Jeg er helt ny her på siden, og fandt siden via en podcast, og må indrømme at jeg blev meget rystet over hvor mange andre der har/er i samme situation som mig selv. Jeg syntes til gengæld også det er underligt trygt, at der findes et sted som her.
Havde egentlig lavet dette brev som et indlæg i chat Forum, men kunne efterfølgende måske godt se det var for langt og ikke nogen der gad at læse det grundet dets længde.
Jeg skriver i stedet som et brev til brevkassen. Som jeg iøvrigt syntes er helt fantastisk. Gode breve, der for en til at tænke, at man ikke er alene, og dejlige svar, som man kan bruge.
Mit brev handler om mit 20 årig lange ægteskab og hvad jeg troede var et lykkeligt, måske lidt passioneret til tider. Men i en alder af 50, føler jeg at jeg har mistet mig selv. Mine forældre kan ikke kende mig mere. Jeg var engang en stærk kvinde, der ikke fandt sig i noget og var bestemt ikke bange for at råbe op og stå fast på mine meninger.
Mit brev er selvfølgelig kortet meget ned og i tiden er sket så meget mere. Jeg er så meget i tvivl om jeg er udsat for psykisk vold eller mit ægteskab bare passioneret og har en lidt gammeldags mand. Derudover er jeg meget i tvivl om jeg skal kontakte en kvinde, som jeg tror min mand har været mig utro med. En kvinde jeg har kendt i mange år, da vores døtre har spillet fodbold sammen.
Men her min historie…
50 årig kvinde, der lige har haft 20 års bryllupsdag med min mand. Vi har kendt hinanden i 25 år. Startede som den vildeste forelskelse, jeg var flyttet til jylland fra sjælland inden jeg mødte ham. 3 mdr som kærster og jeg flyttede ind. Første episode, hvor jeg tænker, at han er ekstrem jaloux. Jeg kommer hjem, og han sidder og roder alle mine ting igennem. River alle billeder i stykker, hvor jeg sidder ved siden af en fyr. (Skal siges at jeg havde rigtig mange mande venner), han har læst mine gamle kærstebreve, som var meget personlige. Han river også dem i stykker. Han siger, at han gider ikke ha sådan noget liggende i hans hus.
Jeg finder ud af at han er ekstrem jaloux, han er vildt pengefikseret og alt handler om penge og vi får hurtigr fælles økonomi, som han styrer. Jeg har INTET med det at gøre. Jeg er dårlig til tal, skat, regler osv, og jeg lader ham overtage alt.
Tiden går, vi får førsre barn. Oplever at jeg ser mindre og mindre til mine veninder på sjælland, som også var mine eneste. Han bliver sur, når jeg vil afsted til sjælland. Hans påskud er at det koster alt for mange penge, og jeg må prioriterer om jeg vil ham og min familie eller mine venner.
Min søster bor også på sjælland, som er min bedste veninde. Hende ser jeg også mindre og mindre, på trods af at hun faktisk er syg med dårligt hjerte pga kræft/stråler. Hun får et barn, 3 mdr efter mig. Vi har så meget tilfælles, og på trods af mit savn til hende, lader jeg min mand styrer hvor meget jeg skal se hende.
Vi får et barn mere, og tiden går. Min mand har et ekstremt stort sex behov og det bliver mere og mere ekstremt. Han drikker meget i weekekderne, og drikker mig fuld, for så er jeg nemmere at overtage til det ekstreme sex. Filmer mig mens andre mænd skal se på online. Noget der stadig sidder dybt i mig.
Jalousien bliver mere tydelig. Jeg må ikke gå i byen, uden han er med. Skulle et år til julefeokost uden påhæng. Han sad i bilen og ventede næsten hele aftenen, og kom ind og hentede mig kl 24, da han syntes det var på tide at jeg tog hjem. Han straffede mig med tavshed i flere dage bagefter. Hvilke iøvrigt er det han altid gør, når jeg eks har været ude og shoppe og bruge for mange penge. Det kan også være en alm indkøbstur i Netto.
Efter 10 års ægteskab var der kæmpe krise pga en samarbejdspartner, han mente jeg var forelsket i. Han overvågede alt jeg gjorde, læste mine mails, tjekkede min mobil, men værst af alt var nok, at han kørte ned og truede den pågældende med et boldbræt på hans privatadresse. Det kammede helt over og vi endte med at bo hver for sig i en uge, men han begyndte at true med at tage børnene fra mig, og true med at jeg jo aldrig kunne klare mig selv. Jeg var økonomisk afhængig af ham.
Han har altid tjent mere end mig. Han var sergent i mange år, og tydeligt at han elsker at have magt over folk.
Nå men endte med at vi fandt sammen igen. Vi gik til psykolog sammen, og det hjalp i en periode på hans jalousi, men ikke kontrol. Hurtigt efter fik vi et barn mere og derefter en mere. Når jeg er på barsel og har små børn, ved han hvor han har mig.
Tiden er gået i mange år med konfrontationer om penge og kontrol. Det har kørt op og ned, og hver gang jeg gør noget han ikke vil ha, bliver jeg straffet med tavshed.
Vores børn har lært at navigere i hans humør svingninger. Vi styrter alle rundt og rydder huset op, tænder stearinlys og gør alt for at han er “glad”. De spørg mig tit inden han kommer hjem, hvordan er fars humør.
Han er direktør for et stort firma, og tit væk, og har rejst meget. Hvilke vi alle nyder, og børnene siger ligefrem “aaahh fedt, at far ikke kommer hjem”
Der har været så meget, at jeg snart ikke kan finde rundt i det. 25 år og jeg har endelig fået en veninde igen, en veninde som han hader som pesten, for hun har gennemskuet ham. Hver gang jeg er sammen med hende bliver han sur, og straffer mig med tavshed i flere dage. Ofte kører han bare væk, og siger ingenting og kommer hjem efter flere timer og går bare i seng, og så står jeg med alt alene. Mine veninde og forældre snakker sammen, og mener jeg skal gå fra min mand.
Jeg mistede min søster for nu 10 år siden, hvilke slog mig hårdt ud, og jeg døjer med dårlig samvittighed fordi jeg ikke var der mere for hende. Jeg hader mig selv for ikke at sige min mand mere imod og besøge hende mere.
De sidste 3 år har virkelig været et helvede. Min mand blev medejer af det firma han arbejdede i, og det blev solgt for mange millioner. Han fik mig til at skrive under på en ægtepagt, at jeg ikke kunne få ejerskab i de aktier han ejede hvis vi blev skilt. Jeg tænkte bliver jeg nogensinde fri af ham, er jeg ligeglad med hans penge.
De sidste mange år har vi haft en family tracker, hvor vi kan se både os selv og vores 4 børn. Han sidder og tjekker om vores de store er kommet på arbejde hver dag, hvad de har lavet i weekenderne, hvis de feks vælger at køre på mac D, skal han lige kommentere det og skrive til dem, at det er da ikke at spare penge.
Siden han blev medejer og fået de penge, er han faktisk blevet endnu mere pengefikseret, hvis det kan lade sig gøre. Vores sexliv er pludselig ikke eksisterende. Vi skændtes oftere og oftere. For 1 år siden blev jeg inviteret til sommerfest med mit arbejde i københavn og jeg valgte at gøre modsat af hvad jeg plejede og takkede ja. Det endte med at jeg måtte tage mine to store børn med og deres kærster. For så vidste jeg at han måske ikke ville være så modvillig. Så vidste jo godt det var fuldstændig latterligt og det sagde mine børn også til mig, men de store kender ham også alt for godt og tog med for min skyld. Så han ikke ville straffe mig alt for meget. De var med som barnepiger kan man godt sige.
Det endte med en fuldstændig kaotisk tur. Han var over dem hele tiden, ville ha de skulle tagd ud og spise i nærheden af mig. Min store dreng hentede mig præcis kl 2, da det sluttede. Min mand ringede der og skulle teste mig af, om jeg var fuld. Vi sov på et stort værelse og jeg gik direkte i seng. Han rimgede til min store datter og sagde at hun skulle filme mig imens jeg sov. Han sagde noget med, at han skulle bruge det til noget fis, når jeg blev 50. Men det var kontrol på kontrol, og han stoler ikke engang på vores børn, for han ved de vil gøre alt for mig, for de kender ham.
Han havde drukket fra vi kørte til vi kom hjem, på trods af at han skulle passe vores to mindre børn. Vi kunne ha haft den huggeligste tur, været taget afsted fredag til søndag, men i stedet kørte vi tidligt lørdag for at please ham. Hans påskud var igen penge, for så skulle vi kun ha en overnatning.
Den tur var der hvor jeg begyndte at vågne op. Så hvor langt ude han var. Vi skændtes om den tur mange gange, men endte altid med at blive gode venner imens vores forhold bliver mere og mere køligt.
Vi er aldrig intime, rør ikke hinanden og fortæller aldrig hinanden “jeg elsker dig”.
Sidste efterår var han i byen med min store søn (hvilke han ofte har været uden mig). Han blev så fuld, at han aldrig kom hjem. Hans tracker var slukket kl 2 og vi anede ikke hvor han var. Det har han aldrig gjort før, og vi var bange for der var sket noget alvorligt. Min store dreng var taget tidligt hjem og fortalte at han sad og snakkede meget tæt med en af hans søsters veninder, som lige var blevet skilt. Og han ringede så ved middagstid, efter alle var ude og lede efter ham. Han gik rundt i en lille landsby, og var stadig halvfuld. Sjovt nok så var det i sen by kvinden fra aftenen boede. Han indrømmede også senere, at han havde sovet hos hende, men kun på sofaen. Og der havde været en anden mand, som var hendes kollega. De havde siddet og snakket fodbold hele natten. Han kan være meget overbevisende og meget strategisk. Hhmmm hvorfor tog han ikke bare en taxa hjem? I stedet for at tage en taxa med hende hjem, som bor i en helt anden by.
Det lugtede, men ville ikke smide ham ud, for tænker igen på børnene og nok skræmt for at være alene og ikke klare nig økonomisk.
Han sagde, at havde det været ham der gjorde det, havde mine kuffferter været pakket og stået ude foran døren.
Hans behov for kontrol er blevet værre. Jeg havde fået mit drømmejob i sommers, men var på en skole som underviser og skulle pludselig have mange kolleger også mænd. Da jeg fortalte at jeg ville sige ja, truede han med skilsmisse hvis jeg tog det og snakkede ikke til mig før jeg kom og sagde at jeg ikke havde taget det. Så var han ssssååååå sød og alt var som intet var hændt.
Jeg valgte at trodse ham og tage ud og shoppe med min eneste veninde i sidste uge. Jeg brugte ca 1500 på tøj til mig selv og mine to mindste. Var på cafe. Han kan jo se alle mine transaktioner.
Jeg havde købt en lille gave til ham fordi vi havde haft bryllupsdag. Havde skrevet et sødt kort og lavet et hjerte med vores forbogstaver udenpå. Havde stillet den på bordet, så han så den om aftenen, hvor jeg var til forældremøde. Da jeg kom hjem, stod gaven der stadig. Min mindste datter havde spurgt ham om han ikke skulle åbne den. Og han havde sagt, at nej han ville ikke ha den, fordi “mor bruger penge, hun sparer ikke”. Den stod på bordet i 3 dage indtil jeg blev så tosset og smed den ud.
Han fortalte mig nogle dage senere, at nu havde jeg jo taget et aktiv valg og brugt så mange penge, så nu var der ikke penge til efterårsferie med mine forældre, som jeg jo så gerne ville. Og det var hver gang jeg var sammen med min veninde at jeg brugte penge, så da klart at han ikke kunne lide hende.
Jeg føler snart ikke jeg kan være i det mere. Jeg føler mig som en tikkende bombe, og alligevel ikke, for føler mig og bundet ind i et kæmpe edderkoppespind, som jeg ikke kan komme ud af. Tør ikke, for er så økonomisk afhængig af min mand og han ved det. Der er to mindre børn der snart skal konfirmeres. Den ene er bange for sin far og har altid været det. Og den mindste hader ham fordi han er så tarvelig imod mig, men samtidig er hun også fars øjesten der må og får alt.
De to store, elsker selvfølgelig deres far, men kan også se hvad han gør ved mig og siger jeg skal gå fra ham, og de vil bakke mig op. Han er desværre meget god til at manipulere dem, og bagtaler mig ofte til dem. Fortæller at det er mig der bruger alle vores penge, mig der gør at han aldrig kan gi dem noget, for alle penge er brugt. Det er direkte løgn, han har så mange penge, han kunne hive dem ud, og gi dem hele verden, men nej han er så nærrig og siger de skal gemmes væk. Jeg tænker ofte, til hvad. Vi risikere at blive syge i morgen, som min søster der døde pludselig i en alder af 38. Men ikke engang det har han lært af.
Undskyld mit lange brev. Ved ikke op og ned. Den ene dag er alting fryd og gammen, og den anden dag er der krig, og det handler altid om penge. Handler om kontrol, og at min mand vil styre os alle som i hans virksomhed. Som min psykolog sagde, så er han direktør i vores lille egen “virksomhed” = familie. Og det er jo ikke engang løgn.
Men er jeg udsat for psykisk vold? Kan man sige det? Eller er jeg bare for dum og naiv og lader mig styre af min mand?
Jeg overvejer meget kraftigt at kontakte kvinden fra efteråret og finde ud af hvad der skete den nat. Det nager mig, og måske hvis jeg fik af vide at han var utro, så kunne jeg få nosser nok til at gå.
Syntes du jeg skal det? Og hvordan kan jeg få vished. De har jo nok sørget for at lave historier. Jeg forestiller mig alt muligt, at han endelig fik sin store drøm opfyldt om en trekant.
Puha det hele kører rundt.
Skal siges at jeg er begyndt hos psykolog for en måned siden. Håber hun kan gi mig lidt selvværd og styrke igen. Har kontaktet “lev uden vold” som har sendt mig videre til et krisecenter, hvor jeg har fået nogle rådgivningstimer, og bliver ringet op på fredag første gang. Ved ikke rigtig hvad det går ud på, men håber de kan hjælpe mig.
Håber du kan guide mig i den rigtige retning, eller gi mig et godt råd 🙏
På forhånd tak fordi du tog dig tid til at læse mit brev. Og tak for en fantastisk side. Ville ønske jeg havde fundet den før.
Kh. C
Svar fra Lulutalk
Kære C
Tak for det fine indblik du giver os, i noget af dit liv. Det er som om jeg næsten kan mærke at du allerede er i gang med at se det hele lidt ovenfra, ud fra den måde du skriver på. Der er i hvert fald noget i gang inde i dig, der gør at du rækker ud til flere og taler om det. Det er så godt. ❤️
Det er nemlig en proces at gå i gang med at forstå hvad det er for et forhold du er i. Det tager tid. I har haft mange år sammen og der har helt sikkert både været gode, men også rigtig mange svære og dårlige stunder, som du selv beskriver nogle af.
Du spørger om det er psykisk vold, og det lyder det til at være herfra hvor jeg læser.
– Det at der er en person, der har taget patent på sandheden og dermed føler sig i sin ret til at kontrollere og rette på jer andre, uden den store evne til at sætte sig i jeres sted.
– Det at stemningen i hjemmet afgøres af ham, altså hvis han er i dårligt humør skal I andre indordne jer, eller som du skriver, så gør I hvad I kan for at han bliver i godt humør.
– Det at han benytter silent treatment/ignorering til at straffe dig, hvis ting ikke går som han ønsker det.
– Det at han taler grimt om dig til jeres børn, måske taler han også grimt og nedladende til dig?
Samtidig med det beskriver du også jeres seksuelle relation, hvor det lyder til, at der har været en ulighed. Du beskriver, at I tidligere i jeres forhold ofte havde sex og voldsom sex, hvor han skubbede dine grænser og ikke lyttede til dig, hvis du ikke ønskede det. Et nej kan siges på mange måder, både ved at sige det højt, men det kan også ses på kropssproget og i det trygge forhold afstemmes lyst og grænser løbende, når man er intime sammen. Gad vide hvor optaget han har været af dine lyster og hvad der var rart for dig i det seksuelle rum?
Du beskriver at der lige nu i jeres forhold, ikke er intimitet og du har mistanke om utroskab. Det er desværre ikke første gang, jeg hører om den mistanke i lange usunde forhold. En partner der går andre veje for at få bekræftelse (internettet, prostituerede, affære med en anden eller andre kvinder) er ikke utænkeligt. Jeg siger ikke det er tilfældet hos jer, men blot, at hvis du har en fornemmelse af at noget er galt der, så lyt til den. Og måske som du skriver kan det være din vej ud af forholdet, hvis det viser sig at være sandt.
Det er ikke kun dig, men også dine børn, der lever i det kontrolregime du beskriver. Det at gå på æggeskaller og blive bange for en uforudsigelig adfærd, er dyb skadeligt for både dig og dine børn. Jeg får et meget tydeligt billede af, hvordan dit forhold begrænser dig i den du er og det du ønsker og drømmer om. Måske mærker du nu, at du er kommet så langt væk fra dig selv, at du har svært ved at mærke dig selv. Det er en normal følge af et usundt og voldeligt forhold, så derfor er det så godt, at du har aftale med en psykolog og også et andet rådgivningsforløb. Derigennem kan du måske få hjælp til at sætte ord på det du er i, og måske forstå forholdet og dig selv lidt i bidder. Det kan føles voldsomt hvis man skynder sig, så husk at have dig selv med lidt langsommeligt. Og tag gerne din nye veninde med i din proces, det er vigtigt at kunne vende alle dine tanker og følelser med nogen, der ikke er dine børn og som er der når psykologen har lukket.
Jeg taler med mange, der netop har skulle finde sig selv efter mange år i et usundt ægteskab. Der er en vej tilbage til dig selv, og du skal finde din vej, det tror jeg på at du allerede er godt i gang med.
Når det hele føles uoverskueligt, så kig herind, spejl dig i alle de kvinder der som dig er på vej, og dem der er kommet et andet sted hen. Vi hepper på dig.
Alle de bedste tanker til dig fra Ellen.
Svar fra Bruger
Kære C.
Jeg kan genkende så meget af det du skriver. Og tænker frygten lige nu overskygger alt i dig.
Det her med hvordan skal det gå hvis du går/ønsker at blive skilt.
Hvad med økonomien.
Hvad med børnene. Hvor skal du gå hen/bo
Ja kort sagt hvordan magter jeg det hele. Mit korte svar til dig er Ja… det skal nok gå.
Se at komme væk. Og du behøver ikke mere bevis på det forhold er skadeligt for dig.
Dine ord siger det hele. Psykisk vold. Økonomisk vold.
Planlæg hvordan du vil væk fra ham. Læg evt. penge til side dag for dag. Lav en plan for hvornår og hvordan du forlader ham.
Din krop og sind har brug for en løsning på det helvede den har været i. Og når du går så lov mig aldrig at kigge dig tilbage og lad ham ikke få mere del i dit liv.
Kærlige tanker og håb for dig. Kh T.