Jeg fik sagt stop
Så fik jeg sagt stop, jeg vil skilles. Jeg fik fortalt ham det han har udsat mig for, som styring af hår, opklædning, sagt til ham jeg ved han har overvåget mig med aflytning, gps og skjult overvågning i vores hus. Jeg viste ham alle stederne jeg vidste hvor kamera og aflytning var. Han blev ked af det og vil ikke have vi skulle skilles. Og han mente en undskyldning var nok, så burde jeg tilgive ham og få mine følelser tilbage. Han kan ikke forstå hvordan jeg bare kan lukke ned så hurtigt for mine følelser, kalder mig kold og jeg ikke tag hensyn til ham.
Men prøvede forklar ham jeg har lukket ned over en årrække.
Vi skal bo under samme tag indtil vores hus er solgt, det er så hårdt. Han vil satdig gerne have jeg sender søde beskeder til ham, giver ham et kram. Men hele min mave vender sig hver gang. Jeg ved ikke hvem jeg selv er længere. Hvordan føler andre der er kommet ud af et styret og kontrolleret forhold. For hold op jeg føler mig alene, ensom, skal stadig være på liste fødder og aflæse og glad samtidig
Svar fra Lulutalk
Kære du
Det lyder som sådan et vigtigt skridt, du har taget. Godt gået af dig !
Det kan være en lang vej at komme dertil, hvor du er. Det giver så meget mening, det du skriver. At du over en årrække har lukket ned følelsesmæssigt, grundet hans adfærd imod dig. Og netop derfor, står du nu mere afklaret nu, og kan føle ubehag ved nærhed fra ham. Det er helt normalt, og din krop der sætter en grænse.
Jeg håber, at du kan lytte til dig selv og din krop, der siger fra, da jeg samtidig kan høre, at han presser på for, at du skal glemme det hele. Det har jeg hørt mange gange før..
Flere beskriver, hvordan de oplever et pres fra deres partner, netop der hvor du står. Nogle oplever forsøg fra ex-partners side på at ændre virkeligheden eller forsøg på at give dig dårlig samvittighed. Derfor er det så vigtigt at tale med andre, om det der sker for dig i det her brud. Både de oplevelser du har haft med ham tidligere, men også dem du stadig har. Dette for at få andres øjne på din virkelighed end blot hans og dine. Har du mon nogen, du kan tale lidt med? Ellers søg online efter steder, der kender til kontrol og psykisk vold, evt. Lev Uden Vold på tlf.1888.
Det sted, du står nu, hvor i fortsat bor sammen, kan for mange opleves som ekstremt udfordrende. Mange oplever en ex-partner, der måske begynder at vise en mere rolig og kærlig side af sig selv, andre oplever måske trusler og eskalering af konflikter og kontrol. Dette når ex-partneren oplever, at beslutningen om skilsmisse ikke bliver omgjort. Andre igen oplever en ex-partner, der gør sig lille, sårbar og appellerende for at få omsorg og kærlighed. Måske kan du genkende noget af dette, eller kan beskrive helt andre reaktioner. Lige meget hvad, så vær opmærksom på det der sker og pas på dig selv. Det er helt normalt at blive i tvivl og at blive bange for, hvad der så skal ske og være forvirret over det hele.
Jeg vil sige, at det er vigtigt, at du stadig er lidt på vagt overfor situationen, uden at jeg kender mere til jeres historie. Men da I bor sammen, kan du ikke slippe det hele endnu, men netop holde øje med hvordan han reagerer på dig, så du kan passe på dig selv. Det er super udmattende – det ved jeg, og jeg kunne virkelig ønske for dig, at du kunne flytte dig fysisk fra det hus, om ikke andet så et par dage hist og her. Det tænker jeg måske vil kunne styrke dig i at finde dig selv lidt mere og din mavefornemmelse. Det er en hel normal følge ikke at kunne mærke sig selv så meget, når man har været i et forhold som dit.
Mange, der lever i et kontrollerende og psykisk voldeligt forhold, isolerer sig eller bliver isoleret af deres partner – hvilket netop kan være med til, at forholder fortsætter. Det kan blive svært at finde op og ned i det hele, hvorfor lidt afstand til din ex-partner kan styrke dig i at mærke, hvordan du i virkeligheden har det indeni.
Tusinde tak for at dele med os. Jeg ved, at der er mange andre, der kan genkende netop der, hvor du står. Vi sender dig styrke og mod til at stå ved dig selv og dit valg.
De kærligst hilsner fra Ellen