Er jeg for følsom, eller hvad er der galt med mig?
Startede med en stormende forelskelse, efter vi mødtes første aften. I starten var jeg lidt tilbage holdene, og ville ikke skynde mig. Han ville meget gerne ses tit, så ofte som muligt.
Efter en måned sammen var vi til koncert, med tre vennepar af hans. Jeg hyggede mig og vi blev alle lidt fulde. Jeg dansede med hans ven, da vi kom hjem til ham, skældte han mig voldsomt ud og sagde, jeg havde overtrådt hans grænse ved at gnubbe mig op af ham.
En anden episode var jeg ville drikke en øl med mine kollegaer efter arbejde en fredag, der blev han sur over, jeg ikke skyndte mig hjem til ham, når jeg havde sagt, jeg ville komme, når jeg havde fri. Det skal siges, jeg sad i 15 minutter med mine kollegaer.
Efterfølgende har han virket jaloux, når han spørg ind til, hvad jeg laver, og hvad jeg snakker med folk om. Jeg har opdaget, at han har taget screenshot fra mine beskeder og gemt dem på hans mobil. Han kan sige nedværdigende ting til mig, som “utroligt du har taget en uddannelse omkring tal, når du ikke kan regne det der ud”. Jeg blev efterfølgende meget ked af det, hvor hans første svar er, hvorfor jeg er så pokkers sensitiv.
Han synes ikke, jeg bruger tid nok med ham i det daglige, da jeg har travlt med arbejde og spille håndbold. Det skal dog siges, vi er sammen minimum 3-4 timer hver dag.
Når jeg er afsted hjemmefra, sender han mig snap hele tiden. Føler en form for kontrol han vil have. Jeg føler, jeg bliver kvalt i mit eget hjem.
Han siger, han er bange for, jeg ikke er loyal overfor ham. Føler ikke jeg tør sige tingene til ham. Hvis jeg skal noget, frygter den reaktion der måske vil komme.
Ved ikke hvad jeg skal gøre, ved ikke om det er mig, der er noget galt med – om jeg skaber den usikkerhed i ham. I forbindelse med arbejde kom han engang til et personalearrangement, hvor jeg snakkede med en jævnaldrende kollega. Hvor han efterfølgende sagde, ”nå så sidder du bare og samler appetit ved ham”. Jeg er så fortvivlt omkring vores forhold, og om jeg bare slet ikke kan finde ud af det.
Svar fra Lulutalk
Kære Tvivlsomme
Tak fordi du deler dine tanker med os. Det kræver meget mod at sætte ord på noget så svært og sårbart, og det er tydeligt, at du allerede har en stærk fornemmelse af, at noget i dit forhold ikke er, som det burde være. Du spørger, om der er noget galt med dig – men ud fra det, du beskriver, lyder det ikke som om, problemet ligger hos dig.
Tværtimod lyder det som om, du er fanget i et forhold, hvor der er kontrol, psykisk vold og manipulation – og det er alvorligt. Det, du oplever, er ikke bare “følsomhed”, det er reelle advarselsflag.
Det er altså ikke dig, den er gal med.
Når din partner skælder dig ud, overvåger dine beskeder, taler ned til dig og får dig til at tvivle på dig selv, er det ikke kærlighed – det er kontrol. At du bliver ked af det, og at du føler dig kvalt, er ikke et tegn på, at du er for sensitiv. Det er et sundt signal fra din krop og psyke, som forsøger at fortælle dig, at noget er galt.
Du har al ret i verden til at danse med, hvem du vil uden at blive skældt ud. At tage en øl med dine kollegaer. At bruge tid på dine egne interesser. At tale med mennesker uden at blive anklaget eller overvåget. At sige fra uden at frygte en reaktion.
For mig lyder det mest af alt som psykisk vold. Den kan være sværere at genkende end f.eks. fysisk vold, men kan komme til udtryk som:
- Kontrol og overvågning.
- Nedgørende kommentarer.
- At blive gjort ansvarlig for partnerens usikkerhed eller vrede.
- At føle sig bange for at sige, hvad man mener, eller hvad man skal.
Alt det, du beskriver, peger på psykisk vold. En alvorlig voldsform, som på sigt virkelig kan nedbryde og gøre skade.
Jeg får også lyst til at sige til dig, at det er meget almindeligt, at mennesker i voldelige eller kontrollerende forhold begynder at tvivle på sig selv. Det er faktisk en del af den dynamik, som gør det så svært at komme ud: at du begynder at tro, at det er dig, der er problemet. Fordi din partner netop fortæller dig, at det er dig, den er gal med. Men for mig lyder dine følelser og reaktioner som helt naturlige og sunde, og som noget du skal holde fast i og handle på.
Du fortjener et forhold, hvor du føler dig tryg, respekteret og elsket – ikke kontrolleret, overvåget eller nedgjort. Det er ikke din opgave at “fikse” hans jalousi eller hans usikkerhed. Det er ikke din skyld, at han reagerer, som han gør. I et almindeligt, respektfulde forhold tager begge parter ansvar for det, de hver især bringer ind i forholdet og for den dynamik, der er.
Du har allerede taget et vigtigt skridt ved at skrive herinde. Det er så afgørende, at du deler din virkelighed med nogen, så du kan blive bekræftet i det, du oplever og føler. Det håber jeg, at du kan og vil fortsætte med i den her proces. Måske en tryg ven, et familiemedlem, en kollega – eller nogen, der kan støtte dig og hjælpe dig med at holde fast i din egen virkelighed.
Du kan også søge professionel rådgivning og sparring omkring din situation hos Lev Uden Vold, Tlf. 1888 – som giver anonym og gratis rådgivning.
Vigtigst af alt, stol på din mavefornemmelse. Den stemme indeni dig, der siger, at noget føles forkert – den har ret.
Vi sender dig alle vores bedste tanker og ønsker for fremtiden.
Kærligst Ellen
DIT SVAR
Det vil blive gennemgået inden længe.
