Kære Victoria

Det lyder også utrolig slidsomt med det mønster, du beskriver imellem din ex-kæreste og dig. Jeg kan virkelig godt forstå følelsen af at være udmattet og tom for energi.
Det lyder ikke til at der er åbenhed for en reel dialog imellem din kæreste og dig, når der opstår uenigheder. Det lyder til, at det er dig der skal komme ham i møde, dig der skal gøre ham tryg og erkende dine fejl – og hvis du står fast på dit, som i det eksempel du beskriver her, så gør han dig forkert, sårer dig og forlader forholdet.
Jeg kunne forestille mig, at I har haft den her dans tidligere? Måske har du før åbnet op for kontakt med ham igen, for at opdage, at han stadig holdt på sit. Måske har du måtte glemme konflikten og glemme at blive hørt og forstået, for at stemningen blev bedre og forholdet kunne fortsætte? Det er jo kun gætværk fra min side, men den form for manipulation du beskriver, er meget genkendelig i forhold hvor den ene part vil fastholde magten og der ikke eksisterer ligeværdighed og respekt.

Måske er det bare blevet nok nu for dig? Måske har du gennemskuet hans mønster?
Og godt for dig, for som du skriver så suger sådan et dysfunktionelt mønster, al energi og glæde ud af forholdet, og følelsen af at blive set og elsket for den man er – forsvinder.

Du skriver at du ser tilbage og undrer dig over, hvorfor du fandt dig i det. Jeg er fortaler for, at du finder en kærlig stemme frem i forhold til dig selv, og husk på dengang hvor du ikke kunne se det hele så klart. Der var sikkert store drømme og håb om fremtiden, der gjorde at du så igennem fingrene eller kom videre fra nogle af handlingerne fra hans side.

Det lyder jo også til, at han både var den gode og dejlige kæreste, men at der også var en mørk, uforudsigelig side. Hold netop fast i nuancerne. Så er der både plads til sorg over at miste alt det gode der var, men også at huske på situationer, som netop det du beskriver nu. Hvor du mærker manipulationen og hans varme-kolde hurtige skift eller udsving, som du kalder det.

Det kan være virkelig svært at holde fast, hvis ingen andre ser den mørke side af ham, og hvis familie, venner og børn tilmed er meget glade for ham. Men det ville undre mig meget, hvis ingen kan se det for sig, når du beskriver hans udsving for dem – og hvis ikke de kan, så elsker de jo dig og vil høre hvordan du har det og forstå situationen. Så gør det – del din virkelighed. Det hjælper med at holde dig selv fast i, at det der er sket, er sket!

Jeg ved ikke hvor gamle dine børn er, men det er også vigtigt at sige lidt til dem, både fordi de jo kan mærke at du nok er ked af det, men også for at holde dig selv fast i den virkelighed der er. Og lur mig om de ikke også har en mavefornemmelse af nogle stemningsskift og måske uforudsigelig adfærd i forbindelse med ham! Også selvom du siger, at de var glade for ham. Dine børn aflæser dig mere end du tror, og kan mærke når noget er galt. Så det er vigtigt at være lidt gennemsigtig ift. dem, så de ikke går og forestiller sig alt muligt.

Du kan f.eks. sige:
”Vi er ikke enige om hvordan man skal være kærester. Selvom vi også har haft det rigtig godt sammen, er der for meget han vil bestemme over mig, og sådan et forhold vil jeg ikke være i” og hvis de spørger mere ind, kan du sagtens oversætte i børnesprog ”han vil bestemme hvem jeg skal være venner med, om jeg må passe naboens hund, osv.” Dette ikke for at hænge ham ud, men det er jo sådan det er. Det er jo det hans handlinger bunder i, at han vil bestemme. Det kan være med til, at du er forbilledlig for dine børn ift. hvordan vi mennesker behandler hinanden, og for at også de må og skal sætte grænser i deres liv, hvis de ikke føler sig godt behandlet.

Til yngre børn kan man måske sige:
”Vi er ikke kærester længere, da vi ville være kærester på forskellige måder. Jeg måtte ikke være med til at bestemme – ligesom hvis du vil lege en leg med din ven og det kun er ham/hende der bestemmer, så er det jo ikke sjovt at være med i den leg. Så behøver man ikke lege mere lige der eller være kærester mere”

Jeg medgiver at det kan det føles og tænkes som illoyalt overfor din ex-kæreste, men samtidig ville det også være lidt illoyalt overfor dine børn ikke at være ærlig, med måde. Vores børn lærer af os og vores grænsesætning og derfor er det vigtigt at være lidt tydelig her. Men det er blot min erfaring, så du skal finde din vej og dine ord i det 🙂

I forhold til den jalousi, du beskriver, der styrer ham, har han indrømmet overfor dig at det bunder i, at han er bange for at miste dig. Og jeg får lyst til at gøre klart, at den jalousi ikke handler om dig ud fra det du har beskrevet. Jalousi handler om en usikkerhed og utilstrækkelighedsfølelse indeni ham som han og ingen andre kan arbejde med.
Jalousiens væsen er grim og usikker. For at få lidt ro indeni kan man forsøge at kontrollere andre og deres adfærd. Det vil dog aldrig fjerne følelsen indeni, da den har rod i noget helt andet. Giver det mening?

Det er så sejt at du står fast på virkeligheden, og at du kan mærke at du ikke gør noget forkert. For det gør du jo virkelig ikke ved at passe naboens hund. Mange kan opleve at begynde at tvivle på sin egen indre stemme om, hvad der er rigtigt og forkert. Hvis tvivlen kommer hos dig, så tal med dem der er tættest på dig om det, og få hjælp til at få nuancer på det, der er blevet sort/hvidt i dine tanker.

En måde at være på forkant med at ”falde i” og tage ham tilbage, kan være at få øje på de svage punkter du har for ham. Hvad er det han gør, der plejer at få dig til at få omsorg og varme følelser for ham igen? Hans blødhed i stemmen, at han viser refleksion omkring jeres forhold, når han er sammen med dine børn …?
Når du har en ide om hvad du bliver trigget af, kan du gennemspille det allerede nu hvor du føler dig stærk, og teste med dig selv hvad du kan gøre for at holde fast i dig selv. Hvad hjælper? At tale med veninder, at læse dine egne ord om din beslutning, at læse hans gamle beskeder til dig med grimme ord

Lav en liste, der er klar til et svagt øjeblik. Du er ikke den eneste, der kan have brug for støtte til at minde dig selv om hvad der er godt for dig.

Kæmpe meget god energi og styrke til dig, og tillykke med din mavefornemmelse, den er helt på sin plads.

Kærligst Ellen.