Bæstet har fandme meldt sig på mit træningshold!
Jeg vil gerne høre jeres råd:
Jeg forlod min psykisk voldelige ex-kæreste, efter vi har været sammen i 3 1/2 meget stressende år, hvor jeg bl.a. var sygemeldt 1 år med stress. Jeg troede det var jobbet der stressede, startede stille og roligt op igen efter 1 års sygemelding, og kunne tyderligt mærke at ondt i maven kom derhjemme, ikke på job.
Han ville kalde mig alle mulige grimme ting, nedgjorde min familie, mine børn.
På et tidspunkt hvor han begyndte at kaste med mine ting, flygtede jeg til mine venner.
Da truede han med at dræbe vores katte.
Jeg endte med at tilkalde politiet, og det blev begyndelsen til enden på vores forhold.
Han vil selvfølgelig sige at det er mig det er skrigende skør, heks, og at jeg burde indlægges, og at han er en sød og rar kæreste.
Nu er det 9 måneder siden vi har slået op.
Han kom hurtigt videre med en ny kvinde.
Jeg har følt at jeg måtte kæmpe mig op af en dyb sort brønd, af kærlighedssorg og tanker om, at jeg ikke har lyst til at leve.
Jeg har slettet ham på sociale medier, og har ikke opsøgt kontakt siden bruddet.
Jeg har været i terapi, og fået hjælp af psykolog, Lev uden vold, Q-værket og en dygtig kropsterapeut.
Jeg føler jeg er ved at have det ok igen, dog ender jeg med kvalme, ondt i maven og dårlige tanker (livet er ikke værd at leve, jeg duer ikke til noget) når jeg møder min ex.
Vi har begge en fælles fritidsinteresse, og kommer i samme klub.
Jeg ser ham der engang imellem.
Jeg siger hej, og nægter at indlade samtale.
Jeg synes det virker som om han forsøger at komme i kontakt med mig.
Feks har han lige meldt sig til samme holdtræning, hvor jeg går!
Jeg har gået på det hold i mange år, og det er en vigtig del af mit sociale omgangskreds.
Hvad er den bedste strategi?
1. Droppe ud af holdet for ikke at have noget med ham at gøre ?
2. Blive på holdet og blive ved med at ignorere ham?
3. Tage kontakt og forklare at jeg har det meget dårligt med at han melder sig på ‘mit’ hold.
Svar fra Lulutalk
Kære Hanna
Hvor er det godt at høre at du er kommet ud af det voldelige og dysfunktionelle forhold du beskriver. Det lyder som en vigtig, men også meget krævende opgave at blive ”ok igen” efter sådan et forhold. Det ved jeg mange kan nikke genkendende til.
Desværre vil mange også kunne genkende at volden kan fortsætte efter forholdet er slut, ofte på en nye og mere subtile måde. Det kan være ved at ”like” noget du foretager dig på de sociale medier, kontakte dig med praktiske/økonomiske ting- og lade det trække ud, sende dig en gave/brev/nogle af dine ejendele på din fysiske adresse mm. Alt dette blot for at demonstrere at han stadig er her- at han ved hvad du laver, at han ved hvor du bor, træner mm. Måske er det det der sker for dig aktuelt ?
Du beskriver at han talte grimt og nedsættende om dig og dine nære, at han kastede med dine ting, og truede med at skade jeres kæledyr -så politiet til sidst blev involveret. Det kan man jo sige er en dramatisk slutning på et forhold, som også kan være med til at gøre at man mangler en afslutning, og dermed gøre det ekstra svært at finde sine fødder fremadrettet. Mange beskriver denne tilstand som depressiv og måske mangel på lyst til livet, at være forvirret, en følelse af kærestesorg, tvivl på sig selv- netop som du gør.
Par i ligeværdige relationer vil ofte kunne give hinanden en form for afslutning med en forklaring, dette udebliver i en voldelig relation, således du står alene tilbage med at forstå og give mening til alt det der er sket. Det kan tage lang tid.
Det at han aktuelt- velvidende at du går på holdet tilmelder sig på netop dit hold- kan jeg godt forstå du reagerer på. Det er grænseoverskridende og mangel på situationsfornemmelse.
På en måde tolker jeg det som at han gerne vise dig, at han gør hvad der passer ham- det er en form for magt demonstration. Det er en yderst aparte adfærd, hvor en mere normaliseret adfærd kunne være at han tænkte ”vores brud var ikke nemt, hun går på netop det hold, så ergo melder jeg mig på et andet, så vi giver hinanden plads”.
Jeg forestiller mig ved at benytte strategi nr. 3 (opsøge ham og forklare ham at du ikke har det godt med at han er på holdet) vil du ikke have held med at komme igennem til ham. Dette dog sagt helt uden at vide hvad du ellers har haft af erfaring med ham, når du delte hvad du følte. Lyttede han til det og ændrede sin adfærd ?
Strategi nr. 2. (blive på holdet og fortsætte med at ignorere ham) lyder til at kræve utrolig meget af dig, når du beskriver at du får kvalme, ondt i maven og dårlige tanker når du ser ham. På en måde vil valget af strategi nr. 2 måske komme til at stå i vejen for din generobring af dig selv, din styrke og din glæde ?
Strategi nr. 1 (stoppe på holdet) kan måske virke som at give efter/at han vinder, ved at du melder dig ud af holdet. Men ved at blive, er du tvangsindlagt til at danse hans dysfunktionelle dans, der tydeligt er på bekostning af dig og dit helbred.
Måske kunne du kort informere træneren om din situation, noget ala ”jeg er ked af at føle mig nødsaget til at stoppe her på holdet, men XXX og jeg har været i et forhold der endte meget voldsomt og vi er ikke på talefod, og det skal vi heller ikke. Træning og højkonflikt er ikke en god kombination for mit helbred. Har du mon en ide til et andet hold, eller et andet center jeg kunne benytte ?”
Jeg ville samtidig være opmærksom på om han begynder at være opsøgende på flere forskellige arenaer, hvor han intet har at gøre. Dette skal du notere, således du kan bevise det er et mønster, til politi, såfremt det fortsætter. Det er ikke ualmindeligt at chikane og stalking tendenser kan opstå efter brudte forhold.
Og slutteligt Hanna,
det med at opleve at få tanker om at livet ikke er værd at leve, kan desværre være en helt almindelig følge af at have været i et forhold der har været alt alt for meget og udslettende for dig og din personlighed.
Samtidig er det vigtigt at afveje dit sind- om hvor ofte og hvor detaljeret du har disse tanker. Jeg anbefaler altid at man taler med sine egen læge omkring det man går igennem, især når de sorte tanker fylder på den måde du beskriver. Har du mon en god kontakt til din egen læge ? Selvfølgelig er det også vigtigt at have kendskab til Livslinjen https://www.livslinien.dk/
hvis tankerne en dag skulle overvælde, så er det et godt sted at ringe hen og vende dem.
Tak for at dele dit dilemma og jeg håber at du har fået nye nuancer på hvad der kunne være godt for netop dig at gøre. Pas på dig selv.
Kærligst fra Ellen
DIT SVAR
Det vil blive gennemgået inden længe.
