Kære Pia

Tak for dit ærlige og direkte spørgsmål. Det lyder ikke som et rart og trygt forhold du er i.

Du beskriver derimod en ulige magtdynamik som er meget genkendelig for et usundt forhold. Det med at blive nedgjort og kritiseret på alle mulige måder, for så at se et glimt af den søde side, din kæreste sikkert også har, hvor han kommer med blomster, siger undskyld og siger som nu, at han vil starte i parterapi, det er en kendt dynamik der ofte gør sig gældende i et parforhold hvor den ene part tager patent på magten.

Det at være en del af et skiftevis varmt/koldt parforhold, kan naturligt påvirke din egen fornemmelse for dig selv og dine grænser, hvorfor det kan været svært at stoppe forholdet. Og man kan stille sig spørgsmålet -som du gør, ”skal jeg give ham en ekstra chance?”

Derfor bider vi mærke i at du beskriver at du egentlig selv er klar til at stoppe forholdet, og den intuition eller mavefornemmelse synes vi er vigtig at du lytter til. Dog kender vi ikke mere til jeres forhold, til at vide om det er et øjebliksbillede, eller om det er gentagne oplevelser af den slags du har med ham. Lige meget hvad, så er hans ageren på ingen måde acceptabel, eller kan undskyldes med noget. Ifølge vores viden på området vil der kun ske en eskalering af den voldsomme og dårlige adfærd, hvis ikke han indser at hans handlinger skader dig og derfor søger hjælp til at ændre sin adfærd.

Vi kan ikke vide om parterapi kan hjælp jer. Jeres forhold lyder umiddelbart dysfunktionelt og måske psykisk voldeligt, og dette kræver det at ikke kun du, men også han er indstillet på at arbejde med sig selv. Så kig på om hans ord og handlinger følger trop imens I går i terapi, og find gerne en terapeut der arbejder med krænkende adfærd og dysfunktionelle dynamikker i parforhold. Det skal være et rum hvor din kæreste føler sig tryg ved at finde sine sårbare sider frem, hvis han er klar til at arbejde med sig selv.

Vi håber du kan høre på det vi skriver at, vi tror på dig og din egen fornemmelse af hvad der er godt for dig. Pas på dig selv.

Kærligst fra
Ellen