Kæreste Pernille.

Det lyder som mange vigtige ting du ser i et andet lys, her nu i din proces. Jeg kan virkelig godt forstå, at du har lyst til at give dig selv en stemme om alt det. Jeg kan næsten mærke den der indre boblen af lyst til at dele og vise omverden det, du selv har erkendt. At få en anden side af historien frem, end den jeg forestiller mig han giver – måske en følelse af retfærdighed?

Og måske skal din stemme frem, det taler jeg med mange kvinder om, der lige som dig kan mærke den impuls. Lige nu vil jeg dog virkelig fraråde det, i det offentlige lys i hvert fald for nu, hvor I er midt i et brud, som jeg forestiller mig kunne omhandle både bolig, økonomi og samværsordning.

En anden side af dette er, at I har børn sammen, som enten nu er store nok, eller på et tidspunkt bliver det, til at kunne forstå, læse og høre om det du fortæller. Derfor er det ekstra vigtigt med en omtanke omkring, hvordan en deling af din historie kan påvirke dem. Det forestiller jeg mig, at du selvfølgelig også er optaget af, og jeg taler blot ud fra de børn, jeg har mødt på min vej, der ufrivilligt har skulle forholde sig til deres mors historie, imens de selv skulle forholde sig til en skilsmisse, deleordning, savn mm.

Deres far er også en del af dem og deres identitet og skal fortsat se ham, forestiller jeg mig? En deling af din historie bliver også en deling af deres virkelighed. Det er et meget dilemmafyldt emne, som jeg faktisk taler med mange kvinder om, så tak for at bringe det op her.

I mine øjne er det noget med at skynde sig langsomt – for at få dig selv med.

Jeg siger ikke, at du ikke skal tale din sandhed, for det er vigtig viden du har oplevet i egen krop og sind. Men jeg ville ønske for dig, at du kunne give selvomsorg og fokus på din egen proces først.

Det kunne være noget med at forstå dine reaktioner, fordøje alt det der er sket, ryste ham af dig, samle dig med en ny energi, styrke dig selv, osv. Måske kan du inddrage trygge relationer med venner, familie, eller andre fællesskaber i denne proces. Det er for nogle også gavnligt at kunne spejle sig i andre igennem et gruppeforløb eller opsøge en terapeut med kendskab til vold, der kan støtte dig i denne proces.

Samtidig vil jeg sige, at der jo er mange måder at udtrykke sig på, og flere benytter det at nedskrive deres erindringer, tegne deres oplevelser og følelser eller lign. Din historie forsvinder ikke, den har du med dig. Men det at få afstand til et brud, gør ofte at vi kan tale fra et mere afklaret og roligt sted.

Hvem ved hvad din fremtid bringer – alt muligt godt, håber jeg. Det er vigtigt med modige og nuancerede stemmer og fortællinger om dette emne, så jeg hylder din impuls til at dele! ❤️

Vi sender dig alt muligt god energi med håb om, at du og dine børn snart finder jeres nye trygge base, hvor I kan skabe jer gode, kærlige tider sammen.

Alle de bedste tanker fra Ellen