Tegn på narcissisme

Prikker_rød

WEBINARET ER AFHOLDT

Du skal have en bruger på Mit Lulutalk for at afspille webinaret.

Er du i tvivl om du er i, eller har været, i et forhold med en narcissist? Eller er du nysgerrig på at vide mere om, hvad der kendetegner en narcissist? Så er dette webinar torsdag den 31. august kl. 13 sandsynligvis noget for dig.

En af de største konsekvenser ved at være i relation med en narcissist er, at der vendes op og ned på virkeligheden, at den der udsættes for det føler sig forkert og vender det indad. Alt for ofte står den udsatte forvirret tilbage og spørger sig selv: ”Hvad er det, der foregår her?” Og det er stort set umuligt at få en ligeværdig samtale om det, der sker, sammen med en narcissist.
Vær med når specialist i narcissisme Berith Siegumfeldt fortæller os om det, der kendetegner en narcissist, og hvordan du kan sætte grænser over for en.

Berith gør os både klogere på de tegn, der karakteriserer en narcissist og så kommer hun med helt konkrete bud på, hvad du kan gøre for at håndtere og sætte grænser over for en narcissist.

Om Berith Siegumfeldt

Berith Siegumfeldt er specialiseret i den narcissistiske personlighedsforstyrrelse og i de eftervirkninger, det har på de mennesker, der udsættes for manipulation og overgreb fra en narcissist. Hun har skrevet bøgerne ”Hjælp barnet ud af narcissistens magt” og ”Slip ud af narcissistens greb”.
Hun er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har herudover flere terapeutiske efteruddannelser og kurser.
Du kan læse mere om Berith Siegumfeldt her: https://berithsiegumfeldt.dk/