AKTIVITETER & FÆLLESSKAB

Vil du chatte med andre kvinder, deltage i vores webinarer – eller skrive dig op til et online gruppeforløb?
Så opret en bruger med et brugernavn, du selv vælger.

Læs mere om, hvad du kan som bruger nedenfor.

HVAD KAN JEG SOM BRUGER PÅ LULUTALK?

Forum

Vores forum er for dig, der ønsker at skrive om volden med andre kvinder, som også har volden tæt på. For dig, der savner at dele følelser og oplevelser med kvinder, som har stå i en lignende situation.  Her giver vi plads til alt det, der fylder både under og efter volden. 

webinarer

Med Lulutalks webinarer inviterer vi eksperter i studiet for at snakke om alt fra psykisk vold til selvomsorg.

Med en bruger kan du deltage live – eller finde optagelserne efterfølgende.


gruppeforløb


Du kan deltage i gruppeforløbet ‘Stå stærkere i dig selv’, som er faciliteret af en erfaren socialrådgiver.
Her vil du få mere viden om voldens følgevirkninger, og du kan dele dine følelser, oplevelser og tanker med gruppen.
Forløbet består af 6-8 gange og er som udgangspunkt for kvinder, der har forladt volden for ca. 1 år siden. 

Med en bruger bliver du en del af:
  • Et online fællesskab for kvinder, der er, eller har været, udsat for partnervold.
  • Et forum for kvinder, der kan dele stort og småt om livet med og efter volden.
  • Et rum, hvor fagprofessionelle rådgiver, støtter og faciliterer aktiviteter, der styrker kvinder til et liv uden vold.

FAQ

Du kan blive bruger, hvis du:
– er over 18 år
– er kvinde eller identificerer dig med det kvindelige køn
– er, eller har været, udsat for partnervold. 

Lulutalk.dk er et online tilbud hos Projekt Q-Værk, der specialiserer sig i arbejdet med kvinder udsat for vold. Er du derfor nonbinær, eller identificerer dig med det mandlige køn, henviser vi dig i stedet til f.eks. Mandecentret eller Tårnbyhus Krisecenter for LGBT+ personer. Hvis du selv udøver vold mod din partner, kan du søge råd og vejledning hos Dialog mod Vold. 

Hvis du er barn eller ung under 18 år, kan du kontakte Bryd Tavsheden.

Nej, det er gratis! Alle aktiviteter er også gratis at deltage i uanset om det er gruppeforløb eller webinarer. 

Som bruger kan du gratis deltage i vores aktiviteter og derudover tilgå optagelser af webinarer, der allerede har fundet sted.  

Nej, som udgangspunkt fraråder vi altid at dele private oplysninger i vores forum. Det kan f.eks. være dit navn, dine børns navne, skole, din arbejdsplads osv. Snakken er mere eller mindre fri, MEN vi tolererer aldrig hadefulde kommentarer, sexistiske bemærkninger og lignende.  

Nej, vi tror på, at samtalen mellem jer kvinder skal være fri. Samtidig er det dog afgørende, at alle kan føle sig trygge og velkomne. Derfor sikrer vi løbende, at alle overholder forummets regelsæt. Hvis du ikke gør det, sletter vi din kommentar og i værste tilfælde vil det betyde øjeblikkelig udelukkelse.

Du opretter en bruger ved at klikke på Opret Login-knappen på denne side, eller ved at gå til Log ind øverst på sitet. Når du har gjort det, vil du blive mødt af en række spørgsmål, som du skal besvare. Dem stiller vi dig for at vide, om du er i målgruppen, eller om vi skal henvise dig videre til andre tilbud.

Lulutalk er ikke et akut tilbud! Hvis du er i livsfare skal du ringe 112 med det samme! Hvis du befinder dig i en akut eller potentiel farlig situation, skal du straks ringe til Lev Uden Volds hotline på 1888. De har døgnåbent, og her sidder der rådgivere, som kan hjælpe dig. Du kan altid vende tilbage til Lulutalk.dk, når der er kommet ro på.

Hvis du har spørgsmål eller har brug for at kontakte os, kan du altid skrive til os på:
lulutalk@qvaerk.dk

Mit Lulutalk er for dig, der er over 18 år, som er kvinde eller identificerer dig med det kvindelige køn, og som er, eller har været, udsat for partnervold. Det vil sige, at du har været, eller stadig er, i et intimt parforhold med din voldsudøver.

Lulutalk.dk er et online tilbud fra Projekt Q-Værk, der specialiserer sig i arbejdet med voldsudsatte kvinder. Er du derfor nonbinær, eller identificerer dig med det mandlige køn, henviser vi dig i stedet til f.eks. Mandecentret eller Tårnbyhus Krisecenter for LGBT+ personer. Hvis du er voldsudøver, kan du søge råd og vejledning hos Dialog mod Vold. 

Hvis du er barn eller ung under 18 år, kan du kontakte Bryd Tavsheden.

Nej, det er gratis! Alle aktiviteter på Mit Lulutalk er gratis at deltage i uanset om det er rådgivning, temagrupper eller samtalegruppeforløb.

Mit Lulutalk er delt op i et åbent forum og et lukket. På det åbne forum kan du frit chatte med andre voldsudsatte kvinder om det, der ligger dig på sinde for tiden. Derudover er der et lukket forum, som kun kan tilgås, hvis du er blevet visiteret af en socialrådgiver. Her kan du deltage i samtalegrupper og online forløb samt tilmelde dig åben rådgivning med en socialrådgiver og andre kvinder. Alle vores aktiviteter, med undtagelse af vores visitation, er gruppeaktiviteter.

Nej, som udgangspunkt fraråder vi altid at dele private oplysninger i vores åbne chatforum. Det kan f.eks. være dit navn, dine børns navne, skole, din arbejdsplads osv. Snakken er mere eller mindre fri, MEN vi tolerer aldrig hadefulde kommentarer, sexistiske bemærkninger og fråråder også at dele personfølsomme oplysninger om din voldsudøver. Da det er et online forum, vil vi altid anbefale, at du tænker dig om med hvad du skriver, og at du er respektfuld og hensynsfuld over for dem, du chatter med.

Nej, vi tror på, at samtalen mellem jer kvinder skal være fri! Samtidig er det dog afgørende, at alle kan føle sig trygge og velkomne. Derfor er det vores opgave at skabe den tryghed ved løbende at sikre, at alle overholder Mit Lulutalks regelsæt. Hvis du ikke gør det, sletter vi din kommentar og i værste tilfælde vil det betyde øjeblikkelig udelukkelse.

Du opretter et login til Mit Lulutalk ved at klikke på Opret Login-knappen på denne side, eller ved at gå til Log ind øverst på sitet. Når du har gjort det, vil du blive mødt af en række spørgsmål, som du skal besvare for at blive en del af Mit Lulutalk. Dem stiller vi dig for at vide om du er i målgruppen, eller om vi skal henvise dig videre til andre tilbud.

Hvis du er i en potentiel farlig situation, skal du straks ringe til Lev Uden Volds hotline på 1888. Den er døgnåben, og her sidder der kompetente rådgivere, som kan hjælpe dig i din akutte situation. Du kan altid vende tilbage til Lulutalk.dk, når der er kommet ro på.