Hej, jeg skriver ind da jeg står i en svær situation med min kæreste. Vi har været sammen i lidt over halvandet år og kendt hinanden i lidt over to år. Først gik det virkelig godt og der var ikke nogle store problemer. Der opstod en situation ca en måned efter vi blev kærester, hvor hun mente at jeg havde løjet om noget med min ex som jeg ikke husker jeg har sagt. Det var et stort skænderi, og jeg var så forelsket at jeg var ligeglad med mit eget mentale helbred. Vi blev okay igen, men så begyndte det stille og roligt at komme en situation med min familie. Min kæreste gav stærkt udtryk for, at hvis jeg var tæt på nogle mennesker, så skulle vi holde stor afstand når vi mødtes – vi var langdistance, så det var stadig specielt at skulle rejse hver gang vi skulle ses. Men jeg var stadig så forelsket at jeg begyndte at trække mig mere tilbage i mig selv og fik angst, hvis jeg kom for tæt på nogen. Dette galdt også min familie, som jeg ikke boede sammen med. Der kom mere og mere konflikt mellem min familie og jeg, som jeg føler jeg blev lidt manipuleret til – for eksempel mails frem og tilbage med mine forældre, hvor min kæreste skulle læse igennem og skrive lange beskeder om, hvad jeg skulle tilføje. Det var mange ting jeg ikke selv ville tilføje, men jeg følte ikke jeg havde noget valg. For at gøre det lidt kortere, har jeg nu ikke kontakt med min familie og alle undtagen min storebror går til psykolog eller psykiater. Min mor har fået en stor depression pga vi ikke har kontakt mere, og jeg synes også gerne jeg vil have det igen. Det fortalte jeg min kæreste, som flippede helt ud og tog sovemedisin for at blive høj og sagde hele tiden at det var som et mareridt for hende. Jeg er enig i at min familie har gjort ting, som ikke er helt okay, men jeg føler at jeg kan tilgive dem og komme videre med det – sådan er min kæreste overhoved ikke. Der er nu gået en måned efter jeg sagde at jeg gerne ville have kontakt med min familie igen, og hun har halvt slået op med mig to gange. Hun er også begyndt at overdrive at behandle mig godt, for at jeg skal have det så godt her (vi bor sammen nu) at jeg ikke vil have kontakt med min familie igen. Jeg føler at min kæreste ville flippe helt ud og sikkert slå op med mig, hvis jeg snakker med min familie. Det jeg synes er svært er at jeg har virkelig store følelser for hende og at vi har en lejlighed sammen med mange planer i fremtiden og vi har bygget op en lille business med forskellige samarbejdspartnere og har kæledyr sammen. Jeg synes det er svært at jeg ikke både kan have min kæreste og min familie, men jeg bliver nødt til at vælge… jeg ved inderst godt at mit forhold ikke er så sundt, men jeg har så mange følelser for min kæreste og er så indblandet i min kærestes families liv og vores fremtidige planer, at jeg bliver snart helt skør i hovedet af det hele. Jeg ved godt det var meget langt, men jeg har prøvet at gøre det så kort men præcist som muligt. Jeg tror egentlig bare at jeg føler mig meget ensom omkring det hele.. og jeg ved ikke hvad som er den rigtige beslutning, for jeg vil ikke miste min kæreste og alt det vi har sammen, men jeg ved heller ikke om jeg kan leve for altid med at gøre det her mod min familie

Maria Ændret status for at udgive 20/10/2023