Kære Sille

Godt at du rækker ud. Det lyder som et opslidende sted, du befinder dig. Jeg kan genkende fra mange andre, de fornemmelser og tilstande du beskriver om din krop og dit sind.

Det med, at kroppen konstant er i alarmberedskab, er måske for at forsøge at undgå eller forudse eventuelle skænderier, dårlige stemninger, problemer med børnene osv. Og de skamfulde følelser omkring alt der foregår, som kan være så forvirrende og svære at finde en løsning på. Du er ikke alene om at opleve disse ting, og der er hjælp og støtte at hente.

Du skriver herind til os, og det er første skridt i at få hjælp til, at tingene skal ændre sig.

Det er så vigtigt at dele lidt af det, du står i, og få andres øjne på det du og dine børn lever i. Det kan også være vigtigt at få lidt faglig sparring omkring, hvordan du passer bedst på dine børn, hvis du skal stoppe det forhold, du er i. Nogle starter med at inddrage noget familie eller veninder. Andre har det bedre med at kontakte anonym og professionel hjælp, som du kan få hos Lev Uden Vold, der er en national døgnåben hotline, som du kan ringe til på tlf. nr. 1888.

Jeg får også lyst til at sige til dig, at det jo er normalt, at alt kan synes uden mening, når du befinder dig der, hvor du gør. Samtidig kender jeg dig ikke, og jeg ved ikke, hvor tunge og sorte din tanker kan blive. Så husk at hvis livet føles for svært at leve, så er Livslinjen der altid, til at tale med dig på tlf. 70 201 201, alle årets dage fra kl. 11-03.

Du er modig at dele lidt med os, og vi sender dig kærlige tanker med mod og styrke.

Kærligst fra Ellen