Brug for hjælp
Jeg er netop gået fra min kæreste og har taget vores fælles datter med. Jeg er kommet i tvivl om han er psykisk voldelig…
Han kan finde på at snakke nedladende til både mig og vores datter. Til mig siger han typisk “stop dig selv” hvis det jeg siger ikke passer ham. Min datter er det typisk “hvad piver du for” og “ej hvor er du træls lige nu”.
Han har også flere gange tvunget vores datter til at vende mave mod mave når han holder hende selvom hun tydeligt vil ned eller vende sig om. Han vil gerne at hun kan være tæt på ham, som hun er på mig.
Da jeg gik fra ham truede han mig med at bruge min fortid (psykisk sygdom) imod mig og sagde han nægtede at give mig bopæl over datter. Han er meget kontrollerende. Især med penge. Han skriver alle kvitteringer ind på computer. Han tjekker hvad der kommer i fælles indkøbskurv. Alt skal opdeles dit, mit og fælles. Han har flere gange prøvet at manipulere mig til at tage en uddannelse så jeg kunne tjene flere penge og på den måde kunne “min” drøm gå i opfyldelse, om hus, stor bil og udlandsrejser (som var hans drøm). Da jeg så efter laaaang tid endelig fik sagt fra med at tage en uddannelse for penge skyld, så prøvede han at presse mig til at skifte job til fx lager, da man som ufaglært tjener mere end hvad jeg gør nu. Han presser på og finder jobopslag mm og sender til mig.
Han har aldrig taget initiativ til at være sammen med vores datter eller egentlig rigtig vist interesse i hende før jeg gik fra ham. Nu vil han se hende hele tiden og hun er hos ham til første overnatning hos ham. Netop som jeg skriver løber tårerne ned ad mine kinder fordi jeg ikke ved hvordan hun har det. Og jeg har følelsen af at han ikke skriver eller sender billeder bare fordi han ved uvisheden gør ondt på mig. Jeg tør ikke en gang spørge for han vil bruge alt hvad han har imod mig…
Søger gode råd, vejledning..
Er han psykisk voldelig? Eller er det hele i mit hoved? Overdriver jeg?
Svar fra Lulutalk
Kæreste du,
Sender dig en kæmpe kærlig tanke og tak for at dele din sårbare situation. Det at bryde et forhold hvor der er børn involveret, er jo både så svært og kan være meget smertefuldt. Yderligere kan jeg høre at det er voldsomt komplekse følelser, når der samtidig er tale om et usundt og ulige forhold, som det du beskriver.
Det lyder ikke til at det hele er i dit hoved. Det du beskriver, er en ikke respektfuld adfærd fra ham imod din datter og dig. Jeg tænker at hans udsagn sikkert har medført en følelse hos dig af at være forkert. Du beskriver, at hvis det du siger ikke lige passer ham, så nedgør han dig og hvis det har været et gentagende mønster i jeres forhold, at føle sig dømt og gjort forkert, i stedet for at blive mødt åbent og spørgende, så kan det skabe en mere omfattende følelse af tvivl og usikkerhed indeni. Og det vil jeg betegne som en yderst usund parforholdsdynamik.
Du beskriver også et stort kontrolbehov hos din ex. i forhold økonomi, dit job og din uddannelsessituation. Og hvordan han har forsøgt at presse dig til at tage hans løsning, som ville give flere penge.
Den opførsel lyder manipulerende og en måde at forsøge at tage magten i jeres relation ved at blive ved med at forsøge at få dig til at indordne dig efter hans ønsker.
Jeg lægger mærke til at du trods pres og nedgørelser fra din ex, har kæmpet imod indeni i dig selv, og nu sagt fra overfor ham. Du har holdt fast på dit job og ikke fulgt det, der var hans ønske og nu har du handlet og gået væk fra relationen.
Den styrke skal du mærke efter indeni dig selv at du har – den kan hjælpe dig fremad. Nogle kalder det mavefornemmelse, andre for instinkt, og lige meget hvad fortæller det dig noget helt ærligt, som er vigtigt at lytte til. Det lyder for mig som et klart nej tak til den behandling.
Ofte hvis man har følt sig forkert i lang tid i et forhold, kan mavefornemmelsen være blevet overhørt mange gange, i ønsket om at få forholdet til at fungere. Det kan være svært at mærke efter hvad der føles rigtigt. Derfor sætter jeg fokus på, at du netop har kunne mærke at forholdet ikke var godt, du har sat en grænse – og forladt det.
Det kan være godt, der hvor du er i din proces, at bruge trygge relationer omkring dig, til at ”tjekke ind med” ift. det du oplever med din ex. Dette for at få andres øjne på episoder og kommunikation fra din ex. og få deres umiddelbare vurdering. Det kan være med til at styrke din egen fornemmelse. Men husk kun at udvælge et par stykker, og kun mennesker hvor du føler dig tryg og ikke forkert i deres øjne. Hvis du ikke lige har venner, der kan det, så kan det også være godt at opsøge et gruppeforløb hvor der deles oplevelser fra usunde forhold. Det kan måske være med til at styrke dig og din rejse videre.
I forhold til din datter, så er det jo kun klart at du er usikker på hvordan hun har det, ud fra det kendskab du har til hans relation til hende. Det er helt normalt at spørge, når hun er hos ham hvordan det går – det må du gerne. Hvis han så ikke vælger at svare, så siger det mere om ham end dig. Måske vil det være en god idé at gemme jeres korrespondance her den første tid? Du skriver at han har truet med at bringe din fortid op og med at du ikke får bopæl på din datter, sådan en trussel gør at jeg lige ville gemme lidt af, hvad han ellers skriver. For det handler jo kun om at såre, straffe og skade dig, og slet ikke om hvordan jeres datter har det eller hvad hendes behov er.
Du beskriver hvordan hendes far ikke aflæser hende og ikke respekterer et nej fra hende. Det er derfor så ekstra vigtigt, at du er den trygge havn for hende, hvor hun må have det på alle mulige måder, og hvor hendes grænser bliver respekteret og hvor hun styrkes i at italesætte dem.
Det lyder alt i alt ikke til at være et trygt og respektfuldt forhold, du var i med din datters far. Og hvor er det bare godt, at du har fjernet dig fra det.
Vi ønsker dig alt det bedste på din videre vej i livet.
Kærligst fra Lulutalk Teamet og Ellen