Kære Bettina,
Vi har talt med mange kvinder der ligesom dig kan blive forvirret over at savne en som også har behandlet dem dårligt. Det kan være svært at forstå og skamfuldt som du skriver.
Tak for at sætte ord på noget mange kender til.

Det er vigtigt at se samlet på jeres relation, og de dynamikker som var en del af det, for at kunne forstå.
For mange beskriver de en helt særlig følelsesmæssig forbindelse fra start, en overvældende kærlighedsbombning fra hans side. At blive sat på en piedestal som den smukkeste, den bedste at have sex med, den eneste ene osv. Alle de gode sider i ham, ens fælles drømme og måske tidlige kærlighedsoplevelser- eller andet godt- er jo naturlige at savne. Den dårlige behandling og det usunde forestiller jeg mig ikke du savner?
Savnet kan ofte være en sammenblanding af håb og drømme der aldrig rigtig blev til noget, og split sekunder af noget godt og trygt. Nogle beskriver også savnet af sex, som kan være der hvor der var noget nærhed og måske bekræftelse at finde. Gad vide hvad det er du savner ? Vi kan være nysgerrige på, at hvis det du savner nu, var noget du fik opfyldt sammen med ham- er det så noget du kan få opfyldt på en anden måde nu? Noget du selv kan opfylde eller igennem/sammen andre ? Der kunne være en spændende udforskning for dig, tænker vi.

Som vi hører det, oplever du nu nuancerne i jeres forhold – at det ikke kun var godt/skidt, men ligesom i alle andre relationer er der begge dele. Det er okay og helt normalt at savne det gode i et forhold, bare du også husker på det der gjorde at i ikke er sammen- for det lyder ikke sundt. Man kan sige at dysfunktionelle forhold ofte gør ondt i længere tid når de er slut. Der er som regel ingen god afslutning, og man kan føle sig alene i forhold til at finde ud af hvad var hans og hvad var dit og måske mangle en afslutning.

Men du er ikke alene med disse følelser, det ved vi. Tak igen fordi du er modig at skrive om det og vi ønsker du kan finde en god form i forhold til at få lukket det forhold helt i – hvor et savn også gerne må være.

Kærlig hilsen
Ellen