Har jeg mistet forstanden
Jeg er så gal, ked og rasende… vi har haft endnu et skænderi, min partner og jeg. Han har ikke været hjemme hele weekenden, men starter med at komme hjem og kritisere og skælde ud. Jeg har brugt hele weekenden på at gøre rent på hans ønske, men er kommet til at vaske børnenes tøj i dag og havde endelig hængt det ud, men pludselig regnede det og så måtte jeg hænge det ind. Nu kunne han så ikke hænge sine ting op. Børnene har ikke savnet ham nok og jeg er gået fra dem, 1 minut, for at gå på toilet…. Bagefter spørg han til fysisk samvær når børnene sover. Jeg gør det mod min vilje, men gør det åbenbart ikke godt nok – jeg virker ikke nok tilstede, siger han. Jeg kan mærke at jeg bliver ked og sur, for han ved jeg ikke har lyst. Jeg har sagt det mange gange, over lang tid. Mere kritik, altid kritik. Bliver ked af det og går en tur. Han ringer en masse og når jeg tager den er han ubehagelig i telefonen, jeg skal forstå at han vil ha en kvinde der har lyst til ham, jeg skal forstå at det er mig som er forkert på den, han har intet gjort, at det er mig der er forkert på den – sådan er det altid. Da jeg kommer hjem igen, ryger vi i totterne på hinanden igen, så jeg går igen – kan ikke holde ud at være i det, jeg har lyst til at tude, riv og flå, jeg er sindsygt fustret, han lytter slet ikke og jeg kan ikke rumme bare at sidde der og tage imod. Han ringer, jeg tager den og han er så led at jeg ender med at smide på…. nu får jeg en giga smørrer på sms om at jeg udsætter ham stonewalling… WHAT! når jeg læser om det, kan det da godt se sådan ud, fordi jeg går fra samtalen eller afbryder når han bliver led, for jeg vil gerne forsvare mig, det er jo ikke sådan som han siger eller jeg kan blive stille fordi jeg helt mister pusten…. men jeg tager ikke telefonen fordi jeg ikke kan være i det, det er alt for meget, det er som om jeg er et stykke glas der går i stykker mens han banker løs på mig med sine ord…. Er jeg virkelig et dårligt menneske fordi jeg er nødt til at trække mig for ikke at gå i stykker??
Svar fra Lulutalk
Kæreste dig
Nej, du er ikke et dårligt menneske! Du er et menneske, der har følelser og grænser – som alle andre. Du lyder også til at være et menneske, der går meget langt for at se om du kan gøre din kæreste glad.
På den anden side lyder din kæreste til at kritisere dig voldsomt meget, og til at fokusere på sine egne behov, og er knap så interesseret i at høre og forstå hvordan du har det, hvad du tænker eller har brug for.
Det lyder som om jeres liv skal være på hans måde, ellers bliver du udsat for verbale overfald, der er så ubehagelige, at du til sidst må gå eller stoppe telefonopkaldet, osv.
Jeg kan mærke, at jeg bliver vred på dine vegne. Jeg kan høre, at du gør dig overvejelser hele tiden om hvordan du agerer ift. ham, og det lyder til at han bare tromler hen over dig.
Jeg kan forestille mig at grunden til, at du går fra jeres hjem, er fordi du har en erfaring med at det verbale vandfald fra ham bare vil fortsætte. Det er ikke en samtale, det er en enetale til dig med nedsættende ord og ingen umiddelbar interesse i at høre din side. Jeg forestiller mig, at der ikke kommer spørgsmål og interesse i at forstå, hvorfor du blev ked af det eller hvordan han kan hjælpe med at forstå dig bedre. Er det rigtigt?
Så ja, du tager ikke telefonen når han ringer uafbrudt – for det er nok. Det er langt over nok. Du skriver selv, at du har det som om du går i stykker. Og ja, det han gør, ER netop at banke med ord.
Det er psykisk vold, det du beskriver og en dynamik, hvor du bliver så rundtosset af alle hans ord og beskyldninger at det netop kan føles som om, du mister forstanden.
Det lyder til, at du konstant bliver vurderet af ham på den person du er. Det lyder til, at han har indtaget dommerrollen og givet dig en rolle som en tiltalt, der ikke har en stemme. Den ulighed i et forhold kan være farlig og meget usund.
Hvem har lyst til et have sex med en person, der råber grimme ting og kritiserer én? Hvem kan aflæse en andens tanker og ønsker på forhånd? Hvem kan få børn til at savne en far, der ikke selv kan få den følelse frem i børnene? Ingen!
Du er ikke forkert, men det er lige netop til at miste forstanden af.
Du skriver at du går ud en tur, når det bliver for meget, og det at du fjerner dig og ikke tager telefonen når han ringer og ringer og ringer – det er din modstand. Det er din krop og psyke, der sætter grænser og den styrke håber jeg, at du kan mærke at du har? Måske er følelsen ikke så stærk lige nu, men det er din mavefornemmelse, der siger dig ”væk, væk, væk”. Det er den fornemmelse, der vil kunne hjælpe dig med at gøre hvad der er bedst for dig og jer. Jeg ved at du jo blot har givet et lille indblik i jeres forhold, og at der sikkert også er gode stunder. Men på mig lyder det du beskriver som yderst skadeligt og meget nedbrydende for dig.
Kæreste du, tak for at have mod til at skrive herinde. Tag kun det du kan bruge af mit svar, men vigtigst er det at du hører: du er ikke forkert. Alt du beskriver af følelser og tanker giver mening, og du må gerne sige nej tak til den behandling og gå.
Kærligst fra Ellen
Hvis du, eller andre, har brug for at drøfte jeres situation, hvor I lever i et voldeligt forhold, og ikke kan overskue hvordan I skal komme videre og ud af relationen, så husk Lev Uden Volds nationale hotline på tlf. 1888. Den er døgnåben.