Kære Sis,

Tak for dit spørgsmål.

Hvor er det omsorgsfuldt, at du nu taler med en professionel om det hele. Det er modigt og stærkt af dig, at du åbner lidt op for alt det traumatiske, du har oplevet.

Det kræver umenneskelige kræfter at holde det hele inde, forsøge at glemme det og ignorere kroppen. For kroppen kan stadig huske frygten, chokkene, lydene, lugtene, stemningerne, der er relateret til den vold, du har oplevet. Det kan være fuldstændig udmattende ikke at have nogen steder at gøre af de erindringer.

Men det kræver også hårdt mentalt arbejde at være i et forløb hos f.eks. en psykolog eller en terapeut. Det er ikke altid, at det altid føles lettende eller rart at mærke alt det, der kommer frem, når man begynder at arbejde med sig selv.

Så når du spørger ind til det med ekstrem træthed, og om det er normalt.
Det helt korte svar er: ja! Det er meget normalt, efter alt hvad du har været udsat for, og den proces du er i lige nu.

Måske du kan forstå din træthed ved at kigge på alt det, som din krop og dit sind har været udsat for. Du  har været i et ekstremt overlevelsesgear de sidste mange år. Din krop har været i alarmberedskab konstant i meget lang tid. Ikke kun imens du var i forholdet, men også senere da stalkingen foregik, men også herefter hvor frygten sikkert stadig har siddet eller sidder fast i dig. .Alle antenner ude, alt scannes for fare, og hver dag er som at løbe et maraton. Dét er ekstremt udmattende, og derfor er træthed utrolig naturligt.

Den her “låste alarmtilstand” er en respons på dine oplevelser, som kræver din opmærksomhed og mange øvelser at komme fri af.

Jeg synes, du skal snakke med den, du er i forløb hos om din træthed – og også hvis du har andre fysiske symptomer. Det kroppens vigtige signaler, som er gode at drage ind i et sådan et forløb.

Samtidig kan du også have god gavn af et rum med mindre ord og mere sansning i kroppen. Undersøg f.eks., hvor du kan finde behag, pauser og ro. Er det på en gåtur, med en lydbog, en hobby derhjemme – eller noget helt tredje? Med det kan du øve dig i at slappe af nu, hvor du er i tryghed og give kroppen den ro, den virkelig har fortjent.

Vigtigst af alt: trætheden den må gerne være der. Mød dig selv med omsorg, tålmodighed og taknemmelighed for, at kroppen har forsøgt at passe på dig.

Kærligste hilsner fra Ellen