Er jeg følsom eller er det psykisk vold?
Min kæreste og jeg har været sammen lidt over ét års tid. Vi bor sammen nu. Han er araber og jeg er dansker.
Det hele startede som en drøm, som langsomt er gået hen og blevet til et mareridt.
Hans jalousi er fuldstændig ude af kontrol.
Fx vi var ude at spise og jeg kiggede rundt i lokalet hvilket udløste at jeg kiggede på andre mænd og om jeg ikke hellere skulle sætte mig ved dem. Udover det, så siger han “det var godt det var danskere for hvis det havde været udlændinge, så havde han revet mig i håret og slået mit hoved ned på deres bord”.
Når han har ondt eller er frustreret, så skal jeg med det samme sige det er synd og hvis ikke det går efter hans hovede, så råber og skriger han. Han pakker sine ting, skubber til mig og kalder mig for ond osv.
Hans vredeudbrud er så voldsomme at han endda indirekte kaldt mig luder og at Jesus spytter på folks grave, som bliver brændt. Dette gælder så hele min familie.
Han mener jeg råber af ham ude i offentligheden og siger han skal holde kæft? Det synes jeg nu ikke. Jeg taler for højt og griner iøvrigt også for højt.
Jeg har prøvet at tage en samtale med ham, men det ender altid vredesudbrud. Han mistede sin syge mor for lidt siden og mener at han kan miste alt nu.
Dvs. også jeg.
Den anden dag kom min kollega og hun havde sin mand med hvilket ikke var i orden. For hvorfor skulle en mand komme ind i vores hjem?
Jeg havde købt slik og nu var den også gal fordi der var svin i.
Vi sover i øjeblikket ikke sammen, da han snorker fuldstændig sindssygt. Dette giver han mig også skylden for. Han mener ikke han kan gøre noget ved det og han gider ikke leve sådan her. Han mener jeg er respektløs fordi jeg ikke bare kan acceptere det.
Jeg er så ked af det og lider i forvejen af angst. Jeg kan ikke engang have en samtale med ham uden at han begynder med vredesudbrud, giver mig skylden for alt og ikke vil tage ansvar for noget. Er jeg for følsom? Kan ikke finde rundt i det her længere.
Svar fra Lulutalk
Kæreste du,
Tak fordi du deler din historie med alle os andre. Det lyder som et meget voldsomt sted du står lige nu. Jeg får et billede af en mand i stor ubalance, som lader al sin smerter, frustration og usikkerhed gå ud over dig. Der er intet af det du beskriver, der kan retfærdiggøres – og ærligt, bliver jeg ret bekymret for dig og din sikkerhed.
Min bekymring bunder i mit kendskab til mange andre, jeg har talt med i lignende situationer, hvor situationen som oftest eskalerer og bliver voldsommere og voldsommere. Jeg har endnu ikke hørt, at konflikterne og krænkelserne blev mindre, når de er på det niveau du beskriver, uden at den krænkende part opsøger behandling.
Det startede som en drøm… den sætning har jeg hørt mange gange før. Jeg ved ikke hvordan det var for dig, men for mange kan de bagefter genkende elementer af lovebombing – eller det man kalder kærlighedsbombning. Det kan beskrives som en manipulationsteknik, hvor den ene person oversvømmer den anden i overdreven kærlighed, opmærksomhed, gaver, sætter den anden på en piedestal, kommer med udsagn som ”jeg har aldrig følt sådan her før” og der kan være en følelse af, at alt går voldsomt hurtigt.
Denne form for erobring i en ny kærlighedsrelation, kan ses som en strategi for at opnå magt og kontrol over den anden person. Det er ofte først bagefter, at man kan se de røde flag af ting, der var for meget og for overvældende, da alting sker meget hurtigt og man hurtigt bliver afhængig af den anden. Det er forståeligt når man har oplevet denne drømmelignende tilstand i et forhold, at man gerne vil tilbage dertil, eller at man vil forsøge at holde fast i den tilstand.
Det er genkendeligt at mange giver efter for den manipulerende part og forbliver i forholdet. Måske kender du elementer af det?
Du beskriver en meget ekstrem jalousi fra din kæreste. Alle mennesker kan opleve at føle jalousi, men det du beskriver lyder så alarmerende og ude af kontrol, at det intet rum efterlader tilbage til dig. Det at du ikke frit kan lade dit blik vandre rundt når du er sammen med din kæreste, i frygt for hans reaktioner er alt, alt for meget og dybt skadeligt for dig som person på længere sigt.
Det lyder som om alle hans usikkerhedsfølelser bliver projiceret han over på dig. At han gør dig forkert lige meget hvad du gør. Det er en måde at håndtere sin egen usikkerhed på, at forsøge at kontrollere situationen – og den anden. Men det er en meget usund, uholdbar og nedbrydende metode. Det at han benytter trusler om hvad han ville gøre ved dig hvis … er igen et udtryk for hans behov for at kontrollere dig, og han behøver ikke gøre alvor af særlig meget, bare det at have den underliggende trussel, er med til at du skal være på liste fødder og frygte hans næste udbrud. Det er en voldelig adfærd, han benytter imod dig.
At han skubber dig, kalder dig ond, at han råber og skriger hvis ting ikke går efter hans hoved, at han kritiserer dig – kritiserer hvordan du er, hvordan du griner og taler – er sikkert blot noget af det du oplever med ham. Det er en skadelig adfærd, som kun har til formål at nedbryde dig og få dig til at underlægge dig hans kontrol. Det der med at give andre skylden for, hvordan man har det indeni, som om du bevist er ude på at såre ham – er en måde at være i verden på, hvor man ikke selv tager ansvar for sine egne følelser og reaktioner.
Men han har et ansvar for at stoppe med at bruge vold imod dig og kigge på sine egne mønstre og få hjælp til at se hvad den bunder i.
Det kan du opfordre ham til at gøre igennem terapeutisk hjælp og støtte, men det er ikke noget du kan hjælpe ham med, eller som jeg vil anbefale at I går i parterapi for. Men hvor ville det være godt for ham, hvis han tog vare på sig selv og alle de svære følelser han tydeligvis har.
Det kan samtidig synes umuligt at han vil lytte til dig, når du beskriver hvordan det ikke er muligt for dig at have en reel samtale med ham.
Jeg kan forestille mig at han på en måde slet ikke interesseret i at tale om det, at han ingen interesse har i at forstå dig eller møde dig, fordi han vil bibeholde magten ved at holde på sin sandhed.
Det er den barske virkelighed set herfra min stol. Jeg håber du kan høre, at jeg faktisk har en omsorg for ham, for det lyder til at han kæmper med en masse. Men det giver ingen tilladelse til at udøve vold imod dig.
Jeg tænker på ingen måde at du er for følsom, jeg tænker nærmere at du måske tilsidesætter dig selv for meget. Lyt godt efter den mavefornemmelse, du også har, nemlig at det er forkert, alt det der sker.
Og til den sidste del af dit spørgsmål, så indeholder det du beskriver om jeres forhold, flere elementer af både fysisk og psykisk vold.
Med fare for at gentage mig selv, så er jeg altså yderst bekymret for dig og din sikkerhed og håber at du hurtigt kan finde en vej ud.
Pas rigtig godt på dig selv og søg eventuelt råd og vejledning hos Lev Uden Vold på telefon 1888, hvis du har brug for mere sparring på din aktuelle situation.
De varmeste hilsner fra Ellen
Svar fra Bruger
Tusinde tak.
Det er blevet værre.
I går snakkede vi om økonomi fordi han ikke betaler husleje pga. opstart af firma. Det kører så nu, men han finder altid undskyldninger for ikke at betale.
Jeg spurgte bare hvornår han ville begynde at betale.
Så snakkede han om, at ville gøre sit firma større hvortil jeg svarede, at det lyder fedt, men at jeg ikke orkede at stå med alle regninger mere alene.
Han begynder at råbe og gå tæt op i mit ansigt hvortil han råber og siger jeg skal passe på mig selv? Jeg bad ham gå og han blev ved. Smadret en dåse og bagefter skubbede en anden dåse, så sodavand var over alt.
Svar fra Lulutalk
Kære du
Det er blevet værre skriver du. Alle undersøgelser siger, at det vil kun fortsætte i en negativ spiral, hvis han ikke begynder at tage ansvar for sine handlinger.
Se om du kan lytte lidt mere til din mavefornemmelse, det lyder til at du godt ved et sted, at jeres forhold ikke er godt. Der er ikke noget galt med den fornemmelse, den prøver at hjælpe dig med at navigere i noget der er svært.
Tal med nogen om det der sker, så du kan finde en vej ud. En veninde, familiemedlem, kollega eller ring til Lev uden vold på 1888.
Pas rigtig godt på dig selv.
Kærligst Ellen.