Jeg har været udsat for psykisk vold fra min mand I i hvert fald 4 år. Vi havde for nyligt en situation, som endte det samme sted som altid, med at han nedgør mig og mine følelser, at jeg skal undskylde til ham for at “give ham et møgfald” – hvilket er hans kaldenavn for når jeg fortæller ham at jeg har det dårligt (hvilket sker i rolige og underdanige toner), med at han ydmyger og nedgør mig. Og til sidst endte jeg med at rejse mig fra gulvet og begynde at slå ham i frustration på kroppen, for at stoppe den strøm af nedgørenheder der kom fra ham. Han er dobbelt så stor som mig, så efter kort tid og mislykket modstand fra mig, er jeg holdt nede på gulvet, og det eskalererede yderligere. Grunden til at jeg skriver er, at han efterfølgende har fortalt sin familie at jeg er voldelig mod ham efter at han bad om en undskyldning. Om for hvad og hvordan han nedgjorde mig og hele situationen, delte han intet om. Og jeg… er skamfuld. Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme videre herfra. Om jeg nogensinde kan se de mennesker i øjnene igen efter at han har vinklet det på den måde. Jeg ved nu, efter flere snakke med “lev uden vold” at jeg gjorde det i selvforsvar. Men det er ikke det de har fået af vide. Vi er stadig sammen og alt er lort, men jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre i forhold til hans familie. Lige nu vil jeg aldrig se dem igen i skam, men vi har barn sammen og familiefester. Det bliver… svært. Jeg er i syv sind.
Det er så ydmygende at blive vinklet som en der slår, og de hader mig antageligt for det. Nogen råd?

Maria Ændret status for at udgive 03/04/2024