Kæreste Tina,

Mange tak for at du deler dine tanker med os, det gør en forskel for mange at du tør og gør det. Det er så stærkt at høre at du har det godt i dag og at du elsker dit liv, når vi samtidig også hører om al den modgang du også skriver om i dit brev. Det vidner virkelig om en kæmpe kamp du har været igennem – og samtidig vidner det om, at det er muligt og komme over på en anden og bedre side.

Det er voldsomt at blive behandlet med så meget udskamning, så mange nedgørelser, ydmygelser, trusler og manipulering af den, der burde støtte og hjælpe én når livet er svært. Det er bevidste ord og handlinger fra hans side, der skulle få dig til at få det endnu dårligere, og det fik du. Det du beskriver at have været udsat for, er stærk manipulation og gaslighting, og hvor en af de voldsomme konsekvenser er, at man mister sig selv og troen på sit eget værd.

Det lyder kun forståeligt, hvis livet med ham var med til at bibeholde depressive tanker og stemninger i det voldelige greb, han havde om dig. Når man står der i knæ, og det så bruges imod dig som du skriver, igennem trusler om at tage børnene fra dig, fortælle løgne om dig til hele verden mm. er den vold han brugte imod dig med til, at du ikke længere var i knæ – men kom helt ned og ligge og din daværende mand, stod og trampede – billedligt talt – på dig.

Tænk, hvis vi kunne overføre noget af den skam, du føler over at være kommet helt derud – til din ex. Den hører hjemme hos ham – den skam. Hvad bilder han sig ind!

Bevidst at nedbryde moderen til sine børn, og når du så var nedbrudt, at træde yderligere på dig med trusler, nedgørelser mm. Det er modbydeligt at blive behandlet på den måde. Intet kan retfærdiggøre at behandle et andet menneske på den måde.

Men jeg forstår udmærket din skam, tror jeg, over at være kommet så langt ned, og ikke kunne være den mor du gerne ville være i den tid. Hvis du kan finde ord og lyst indeni – så er det aldrig for sent at tale lidt med dine børn om det. Det kan være, at du allerede gør det med dine børn.

Det kan være med til at fjerne noget af skammen, og det kan også give mulighed for, at I rykker endnu tættere på hinanden. Det at turde åbne op for en svær samtale og stille sig til rådighed for sine børns tanker kan hele mange sår. Man kan f.eks. sige noget a la: ”du skal vide, at jeg tit er ked af det over dengang hvor jeg ikke var der for dig som jeg gerne ville. Alt var så svært dengang og det gjorde, at jeg ikke altid var den mor, jeg gerne ville have været for dig. Jeg er her nu, og vil altid gerne høre hvordan du har det, hvad du går og tænker og føler…”

Og hvis dine børn kender til dit selvmordsforsøg, så er det vigtigt også at tale lidt om det, så de ikke går med fantasier om hvad der skete dengang, og måske i frygt for om du går med sådanne tanker stadig nogle gange.

Jeg har talt med andre, der har ringet ind til Livslinjen både fordi de havde forsøgt selvmord og havde brug for ideer til hvordan man kan tale med sine nærmeste om det efterfølgende, men også kvinder der havde tanker om ikke at kunne magte at leve mere.

Man kan ringe til Livslinjen på tlf. 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.
De har også en chat, man kan skrive til: https://www.livslinien.dk/raadgivning/chatraadgivning#chat og en mailrådgivning: https://www.livslinien.dk/raadgivning/mailraadgivning

Det er ALTID vigtigt at tale med nogen, hvis du går med store eller små tanker om selvmord, de tanker skal ingen gå alene med.

Som svar på dit spørgsmål, om vi hører om andre der som dig har haft selvmordstanker og forsøg, så er svaret ja. Desværre. Når en depression rammer én, siger undersøgelser at der er en større risiko for, at man forsøger selvmord, da man får endnu sværere ved at se sig ud af situationen, man er i og udholde de smertefulde indre tilstande.

Jeg har igennem årene haft samtaler med mange kvinder, der ligesom du har tænkt på at forlade livet, når det de har stået i, har føltes så uoverskueligt og ikke til at ændre. Smerten indeni har gjort, selvom de ikke ville forlade deres børn, at det føltes som eneste udvej for at slippe for de indre smerter. Det er barsk at lide på den måde, og så uendeligt vigtigt at turde tale højt om. Når vi deler vores smerte lidt, kan det nogle gange, på en måde, føles lidt lettere. De kvinder er ligesom du, kommet ud af og væk fra følelser af desperation og afmagt, og kommet om på den anden side, hvor der igen findes håb for livet.

Du beskriver at du dengang ikke kunne kæmpe mere og forsøgte at forlade livet. Det er et voldsomt sted at være. Og et svært sted at rejse sig fra. Men bag dit forsøg på at forlade livet ligger din helt unikke skæbnehistorie, som vidner om stor smerte – OG bag al den smerte ligger der samtidig også en livsstyrke og nogle ressourcer, som har fået dig hertil hvor du er nu. Du er med dette brev med til at gå forrest i, at vi gerne må tale om at livet til tider kan føles for svært til at skulle leves, og vise at der er en vej ud af det. Tusinde tak for at dele lidt af din historie med os.

Væk med tabuet. Ingen skal være alene med de tunge tanker, livet kan bringe. Det er så vigtigt, at vi deler de tanker og følelser med hinanden, så frygt, sorg og ensomhed måske kan blive erstattet af lidt kærlighed, nærhed og omsorg i stedet for.

Kærligste hilsner fra Ellen.