Når børn vokser op med vold i hjemmet
Børn kan både være direkte udsat for vold, hvor volden er rettet mod dem, eller indirekte ved at være vidne til vold fra en forælder mod den anden. Begge dele defineres som, at barnet er udsat for vold. Og uanset hvilken af formerne for vold, børn oplever i hjemmet, er det med til at gøre dem særligt sårbare.
“Alle former for vold mod børn, uanset hvor milde, er uacceptable. […] Hyppighed, graden af skade og intention er ikke forudsætninger i definitionen af vold.”
FN’s Komité om barnets rettigheder, 2011
Om du selv er mor, er pårørende eller på anden vis er i kontakt med et barn, som du mistænker for at være udsat for vold, er det afgørende at vide mere om vold mod børn. Derfor har vi valgt at dedikere plads til at beskrive nogle af de dynamikker og følgevirkninger, der kan opstå for børn, der er udsat for vold.
Har du brug for konkret hjælp og rådgivning som pårørende, eller er du selv udsat for vold og under 18 år? Så anbefaler vi, at du kontakter Bryd Tavsheden på tlf. 44 45 20 90 mandag – torsdag mellem 17-20 eller besøger deres hjemmeside: brydstavsheden.dk.
HVOR MANGE BØRN I DANMARK ER UDSAT FOR VOLD I HJEMMET?
Vold mod børn i Danmark forekommer desværre, men de præcise tal er svære at opgøre.
En af årsagerne til, at vi ikke har mere nøjagtige tal, er, at vold i hjemmet er forbundet med skyld og skam, og deraf ofte tavshed, der medvirker til utydelighed i målingerne. Derudover kan det for nogle af børnene (og for den sags skyld også forældre og pårørende) være svært at sætte ord på at det der foregår, faktisk er vold. Dels fordi de ikke ved, at det der sker derhjemme kaldes vold, da det er blevet en normal del af den familie-dynamik, de kender til. Og dels fordi børn sjældent kender deres rettigheder, f.eks. ved mange børn i Danmark, at det er strafbart at slå børn, men ved ikke at det samme er gældende for psykisk vold. Ej heller kender de måske til, hvad psykisk vold er, og som børn ofte gør, vil de tænke at det er dem der er noget galt med og ikke forælderen.
Nyeste tal fra Børns Vilkår viser dog, at hver femte elev i 8. klasse har været udsat for fysisk vold i hjemmet. Hertil har næsten hver 4. elev oplevet psykisk vold derhjemme, og 12 procent af eleverne har oplevet både fysisk og psykisk vold.
Du kan læse mere om undersøgelsen her: www.bornsvilkar.dk
HVAD ER VOLD MOD BØRN?
Vold mod børn kan både være af fysisk og psykisk karakter, men som nævnt, betegnes det også som vold, når børn er vidne til vold i familien.
Fysisk vold er:
“… en handling eller hændelse, hvor forælderen smerter eller skader barnet og krænker dets integritet fysisk og psykisk. Volden kan komme til udtryk ved handlinger som fx at slå, sparke, ruske, bide, kvæle, skolde, brænde eller forgifte barnet.”
Socialstyrelsen
Psykisk vold kan være sværere at få øje på, men den er mindst lige så skadelig for et barn. Du kan kende dens karakter på:
“… et gentagent mønster af handlinger eller hændelser, hvori forælderen formidler til barnet, at det fx er værdiløst, mislykket, utilstrækkeligt, uelsket eller uønsket. Psykisk vold kan komme til udtryk gennem verbale og ikke-verbale handlinger, der afviser og nedgør barnet; der udnytter og opfordrer til asocial adfærd; der truer og skræmmer det; eller ved at isolere barnet, så det frarøves muligheden for at få sit behov for samspil med andre opfyldt.”
Socialstyrelsen
Derudover kan børn, lige såvel som voksne, udsættes for andre voldsformer f.eks. digital, materiel og seksuel vold samt stalking. Hvis du søger mere information om vold mod børn, henviser vi nederst på siden til relevante fagorganisationer.
VOLD MOD MOR, ER VOLD MOD BARNET
Det er nøjagtigt lige så skadeligt for børn at være vidner til eller
overvære vold i hjemmet, som hvis et barn selv udsættes for fysisk eller psykisk vold af en primær omsorgsperson.
Når et barn er vidne til vold derhjemme, kan barnet udvikle alvorlige efterreaktioner. Det kan være ødelæggende for barnets udvikling af et positivt selvbillede, og bringer både barnets udvikling og sundhed i fare. Børn, der er vidner til vold, er mere tilbøjelige til at udvikle
angst, depression og posttraumatisk stresslidelse (Socialstyrelsen).
At være vidne til vold er:
”… når et barn ser, hører, mærker eller på anden måde oplever, at en forælder eller en anden primær omsorgsgiver udøver fysisk eller psykisk vold mod den anden forælder eller søskende. At overvære vold kan også være, når et barn latent oplever optræk til fysisk eller psykisk vold eller eftervirkningerne af voldsepisoden.”
Socialstyrelsen
At overvære vold kan føles som et dobbelt svigt for barnet. For det første, fordi den voldsudsatte forælder, kan have svært ved at møde barnets oplevelser på grund af egne voldsoplevelser. For det andet, fordi den voldsudsatte forældre kan have svært ved at forlade voldsudøveren og dermed beskytte børnene mod voldsudøveren. Det kan være traumatisk og resultere i, at barnet føler sig isoleret og alene.
Derudover kan barnet ligeledes føle, at det er nødt til at beskytte den forælder, det går ud over – eller i nogle tilfælde vil barnet måske påtage sig skylden for, at der er vold mellem forældrene. I begge tilfælde er der tale om følelser, som barnet ikke bør påtage sig, eller tænke på at påtage sig, men som er helt almindelige reaktioner for et barn, der lever i en familie hvor der er vold.
Udover de følelser og oplevelser, som børnene kan få mens volden står på, kan børnene også opleve vold efterfølgende. Mødrehjælpen offentliggjorde i 2017 studiet, ‘Voldens Børn’, som bl.a. belyser, hvordan børn er ’dobbelt udsatte’, når de overværer vold i hjemmet. For mange børn stopper volden ikke efter, at den forælder som var udsat for vold har forladt voldsudøveren. Den psykiske vold fortsætter ofte, fordi børnene stadig har samvær med den voldsudøvende part. Samtidig kan forælder, der har været udsat for vold, have svært ved at støtte barnet tilstrækkeligt efter bruddet, da personen ofte selv vil kæmpe med følgevirkninger og måske ikke oplever at få tilstrækkelig hjælp og støtte til at få bearbejdet sine egne traumereaktioner.
De kvinder vi møder, gør det så godt, som de overhovedet kan!
Men børnenes oplevelser under og efter det voldelige parforhold kan være sværere at håndtere, og det kan naturligvis medføre en masse skyld og skam. For at kunne være den forælder man ønsker, vil det kræve, at den voksne selv først får støtte for derigennem at kunne støtte sine børn. Hvis du har levet eller lever i et voldeligt parforhold, hvor der også er børn, anbefaler vi derfor altid, at du søger hjælp og støtte for hele jeres families skyld.
HVORDAN OPLEVER BØRN VOLD?
Børn kan fornemme stemninger og følelser i langt højere grad, end vi voksne har for vane at tro.
Selvom barnet ikke er direkte involveret i voldshandlingen, eller til stede, når den sker, kan børn aflæse blikke, kropssprog og tonefald. Hvis der er tale om psykisk vold i hjemmet, kan børnene opfange de nedladende kommentarer og den utryghed, der summer omkring dem. De bemærker den grænseoverskridende adfærd fra voldsudøveren, og deres kroppe mærker ubehag og utryghed. Det er ikke altid, at børn ved at det er forkert det, der sker derhjemme. De bliver påvirket af uforudsigeligheden, og den ubehagelige stemning gør, at de ofte er i alarmberedskab.
Vold i hjemmet er tabuiseret, og børnene kan føle en stor skam over den dysfunktionalitet, der er i familien. For nogle børn, kan der også herske en frygt for konsekvenserne ved at fortælle andre om, hvad der foregår bag hjemmets lukkede døre. Når deres oplevelser bliver skjult fra omverdenen, kan det påvirke deres mulighed for at få dem virkelighedstjekket. Altså kan det unormale gå hen og blive normalt, og det tilpasser de fleste børn sig til, da børn generelt prøver at få deres liv til at virke som normalt som alle de andres.
Børnene kan være i konstant loyalitetskonflikt med det, de føler og det de oplever derhjemme. Det kan have alvorlige konsekvenser, når børn ikke kan udtrykke normale følelser som vrede, frygt og tristhed over noget unormalt. Det kan betyde, at de får svært ved at mærke dem selv i relation til andre – og i sidste ende få svært ved at føle og reagere på egne grænser (Mødrehjælpen).
TYPISKE TEGN OG REAKTIONER PÅ VOLD MOD BØRN OG UNGE
Det er meget forskelligt, hvordan børn reagerer på vold i hjemmet, og børnenes reaktioner kan være afhængig af voldsformen, hyppigheden og sværhedsgraden (Mødrehjælpen).
Overordnet kan det siges, at børns adfærdsmæssige reaktioner som regel enten er udadreagerende eller indadreagerende, og at begge reaktionsmønstre er vigtige at tage hånd om. Mistrivsel blandt børn kan dog være ekstra svær at få øje på, hvis den foregår i det stille indre og uden at vække opsigt, og derfor er det vigtigt også at have fokus på de børn, der “lider stille”.
Fælles er dog, at voldsudsatte børn er særligt sårbare, uanset hvilken voldsform, der finder sted i hjemmet, og at det kan være svært at række ud efter hjælp. Hvis du er pårørende, bør du derfor være ekstra opmærksom på nogle af de typiske tegn, indikatorer og reaktioner på, at børn oplever vold, idet det kan være med til at styrke en tidlig hjælp til børn, der har brug for det.
Reaktionerne, og ikke mindst konsekvenserne, kan være både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige.
Hos børn, der er udsat for vold eller overgreb i hjemmet ses f.eks.:
- Angst
- PTSD
- Selvskadende adfærd
- Utryg tilknytning
- Skam og skyldfølelse
- Tvangstanker
- Depression
- Hyppige skadestuebesøg
- Koncentrationsbesvær
- Hyperaktivitet
- Hypersensitivitet
- Tidligere pubertet
- Indlæringsvanskeligheder
- Mistillid til voksne
- Vrede
- Lukker sig inde i sig selv
- Problemer med at håndtere følelser og sociale situationer
- Øget skolefravær
(Socialstyrelsen)
Når vi opdager, at der er vold bag hjemmets fire vægge, er det derfor vigtigt, at vi reagerer og rækker ud efter hjælp.
“Vi hører ofte, at børnene reagerer på volden hjemme hos mor, fordi de har et trygt rum til at få deres følelser ud. Reaktionerne kommer sjældent i daginstitutionen, skolen eller hjemme hos voldsudøveren.”
Hanne, Socialrådgiver hos Projekt Q-Værk
HVAD SKAL DU GØRE SOM VIDNE TIL VOLD?
Det kan være vanskeligt at rippe op i egen familie eller blande sig i andre familier. Alligevel kan du kun hjælpe og dermed beskytte børn og unge i sager om vold, hvis du handler på din mistanke.
I Danmark har vi alle underretningspligt, og derfor har du et ansvar og en pligt til at reagere, hvis du har mistanke om vold!
“… hvis du har kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed og udvikling i fare, har du pligt til at underrette kommunen. Det er tilstrækkeligt, at du har en mistanke eller bekymring for et barn. Det er kommunens ansvar at undersøge barnets forhold nærmere.”
Hvis du vil vide mere om at lave en underretning, kan du kontakte Børns Vilkår eller Mødrehjælpen.
Her kan du få hjælp hvis du, eller dit barn, er udsat for vold
Er du mor og udsat for vold af en partner? Så kan du få hjælp hos bl.a. Projekt Q-Værk og Mødrehjælpen eller på Lev Uden Volds døgnåbne hotline på tlf. 1888.
Voldsudsatte børn og unge under 18 år, kan henvende sig til Bryd Tavsheden eller Børnetelefonen, som begge er specialiserede i at hjælpe og rådgive børn og unge i Danmark, der lever i hjem med vold.
Du kan også læse mere om vold mod børn på Socialstyrelsens Vidensportal.
