Vold mod kvinder: hvad er partnervold?

I Danmark bliver over 110.000 kvinder udsat for enten psykisk eller fysisk vold af deres partner.

Vold kan se ud på mange måder, men fælles for alle typer af vold, er at de kommer fra et kontrollerende adfærdsmønster, der bruges til at dominere den anden. 

Ifølge LOKK, er de generelle karakteristika for partnervold i Danmark, at:

  • partnervold kan forekomme uanset indkomst og ophav
  • partnervold kan ske overalt i den danske befolkning – ja, overalt i verden!
  • partnervold er strafbar

Selvom vold aldrig er okay, er det vigtigt at forstå, at det alligevel kan føles skamfuldt at have været i et voldeligt forhold. Det er svært at fortælle andre om volden, fordi mange, der har været udsat for vold, også bebrejder sig selv eller tror, de har del i skylden. Det er ikke sandt! Ingen har gjort sig fortjent til at leve under kontrol og dominans, med trusler eller overgreb – og det er ikke nemt ”bare at gå sin vej”.

Hvad er partnervold?

Vold der finder sted i et parforhold kender hverken til økonomi, alder eller socialklasse! Den kan forekomme i alle typer parforhold og familier og skelner ikke mellem høj, lav, rig, fattig, uddannelsesniveau eller bopælskommune.

Partnervold er voldelig adfærd i et forhold, som bruges af den ene partner til at opnå eller bevare magt og kontrol over den anden. 

I Danmark bruger vi derfor partnervold som et begreb, der beskriver enhver form for fysisk, seksuel, psykisk, materiel, digital eller økonomisk vold, der finder sted i et intimt forhold. Det kan omfatte alt fra skældsord og trusler til fysiske og seksuelle overgreb. Partnervold påvirker ikke kun den voldsudsatte, men har også store konsekvenser for de pårørende og hele vores samfund.

Både mænd og kvinder kan være udsat for partnervold, lige såvel som at både mænd og kvinder også kan være voldsudøvere. Dog er det oftest mænd, der udøver vold over for deres kæreste eller ægtefælle – og volden er som regel også mere grov og intens over for kvinder (LOKK).

Partnervold kan have ødelæggende konsekvenser for den voldsudsattes helbred og velbefindende. På trods af problemets omfang, er mange voldsudsatte tilbageholdende med at tale om det på grund af skam, frygt eller andre faktorer. Det er vigtigt at huske, at ingen fortjener at leve med vold, og at der findes hjælp til et liv uden vold.

Hvor mange kvinder udsættes årligt for partnervold?

Det kan være svært at vide, hvor udbredt partnervold egentlig er, fordi det formodes, at mange ikke anmelder, registrerer eller søger hjælp. F.eks. viser en rapport fra VIVE, at kun hver 20. af de voldsudsatte går til politiet (VIVE, 2022). Den seneste undersøgelse fra 2021, udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, skønner, at omkring 24.000 danske kvinder over 16 år, blev udsat for fysisk partnervold i 2021. Samme år svarede ca. 112.000 kvinder, at de havde været udsat for psykisk vold fra en nuværende eller tidligere partner (trm.dk). I følge rapporten angav 5,5 procent kvinder i 2021 at have været udsat for enten fysisk eller psykisk partnervold. Det svarer til ca. 118.000 kvinder.

Til sammenligning blev ca. 76.000 mænd udsat for psykisk vold af en partner eller eks-partner i 2021, og ca. 20.000 udsat for fysisk partnervold. Det svarer til, at omkring 4,0 % mænd har været udsat for fysisk eller psykisk partnervold.

Hvert år resulterer volden i, at mere end 2000 kvinder kommer på krisecenter (LOKK). Nyeste tal (2021) viser, at 2618 kvinder kommer på krisecenter (Danmarks Statistik).

Kort fortalt: Selvom der kan være tvivl om det nøjagtige tal, er der ikke tvivl om, at vold er særdeles udbredt i Danmark.

Voldsformer

Der er flere forskellige former for vold – den der kan ses, men også den, som er svær at få øje på. Selvom nogle voldsformer ikke umiddelbart er synlige for andre, er de mindst lige så skadelige som, hvis du f.eks. er udsat for fysisk vold.

“Vi ved fra vores rådgivningsforløb, at det ofte er sværere at håndtere den psykiske vold. Når man er i en voldelig relation, kommer den psykiske vold ofte snigende. Det kan f.eks. være, at din mand gerne vil hente dig fra arbejde og vide, hvem du er sammen med. I starten af et forhold er det hyggeligt og bekræftende. Men efter en periode vil han måske altid hente dig, og vide hvor du er. Og hvis der er andre mænd til stede, vil han forsøge at få talt dig fra det. Der er ofte kraftig jalousi, og han begynder at kritisere kolleger, venner og familie. Samtidig bliver du selv udsat for nedværdigende tale og bliver usikker på dig selv. Det kan derfor være meget svært at definere, hvornår det er kontrol og jalousi eller et udtryk for kærlighed og omsorg, fordi man langsomt har vænnet sig til det og mistet egen vurderingsevne”

Hanne, Socialrådgiver hos Projekt Q-Værk

De mest typiske voldsformer er:

  • Fysisk vold: at blive slået, opleve kvælning, nevet, skubbet eller slået med genstande.
  • Psykisk vold: at blive nedgjort, forfulgt, krænket, isoleret, kontrolleret, ydmyget og nedbrudt – gentagende gange til formål at begrænse eller kontrollere dit liv.
  • Seksualiseret vold: at blive tvunget til sex, blive rørt på din krop mod din vilje, blive kaldt nedværdigende seksualiserede ord, få delt intime billeder mm.
  • Økonomisk vold: at blive gældsat (med eller uden kendskab til det), få frataget sin løn eller at blive nægtet adgang til egne penge.
  • Materiel vold: at få smadret personlige ejendele af en særlig værdi eller blive nægtet adgang til dem.
  • Stalking: at blive forfulgt, overvåget, modtage utallige sms’er og opkald, chikane, hærværk eller rygtespredning.
  • Digital vold: at opleve digital afpresning, få delt nøgenbilleder, blive hacket, chikane og overvågning ift. hvem du har kontakt med.

(Lev Uden Vold)

Det er ikke alle voldsudsatte, der udsættes for flere typer af vold. Det gør ikke volden mindre alvorlig. Typisk er langt størstedelen af de kvinder, der er udsat for fysisk eller seksuel vold, dog også udsat for andre former for vold. Omvendt er mange af de kvinder, der lever i en psykisk voldelig relation ikke i lige så høj grad udsat for andre voldsformer. I takt med, at volden eskalerer eller normaliseres i forholdet, ser vi ofte, at man bliver udsat for andre og nye former for vold.

Psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold. Alene i Projekt Q-Værk har 99% af de kvinder, vi har været i kontakt med, været udsat for psykisk vold. Næstmest udbredt erfysisk vold, og herefter fordeler tallene sig nogenlunde ligeligt på de øvrige voldsformer (www.qvaerk.dk).

Vold i den digitale verden

Stalking og digital vold bliver mere og mere udbredt. Stalking minder på mange måder om digital vold. Modsat stalking, der både kan være offline og online, foregår den digitale vold kun online på blandt andet sociale medier, mails, sms, osv.

Nogle af eksemplerne på digital vold er grooming, afpresning, chikane og overvågning gennem elektronisk udstyr som f.eks. en skjult installeret gps-sender.

Eksperter skønner, at op mod 100.000 mænd og kvinder oplever stalking. Hertil viser danske og internationale undersøgelser, at det ofte er mænd som kvinden har haft en nær relation til, der stalker, og i de fleste tilfælde sker stalkingen umiddelbart efter et brud. Dansk Stalking Center definerer stalking som:

“… en systematisk række af kontaktforsøg og adfærd, som er uønsket og vedvarende og som opleves grænseoverskridende og intimiderende for den udsatte.”

Dansk Stalking Center

1.januar 2022 trådte en ny lov i kraft, der – ligesom psykisk vold – gjorde stalking strafbart.

Når kærlighed udvikler sig til vold

Grænsen mellem et dysfunktionelt forhold og et egentligt voldeligt forhold kan være svær at få øje på for den, der lever i det. Især fordi, at når grænsen overskrides, og volden udvikler sig, er den dominerende adfærd måske blevet så meget en del af hverdagen, at der går lang tid, før kvinden kan se, at det er vold, hun bliver udsat for.

Et forhold, der udvikler sig til at være voldeligt, starter typisk, som de fleste andre parforhold, med kærlighedserklæringer og forelskelse.

I begyndelsen oplever man f.eks. at få en masse – måske ekstraordinært meget – opmærksomhed. Måske du kan genkende, at du blev forkælet med mange gaver, hurtigt at få store kærlighedserklæringer, og at du også modtog mange opkald og beskeder med søde ord på en dag? Her kan der være tale om, hvad vi kalder for “kærlighedsbombning”. Det er meget intenst, og i mange tilfælde bliver det af kvinden tolket som kærligt og som et udtryk for kærlig opmærksomhed. Men “kærlighedsbombningen” kan udvikle sig til kontrol, når din partner pludselig bliver irriteret, hvis du ikke svarer, beder dig være ved telefonen hele tiden, tjekker ind hos dig hele tiden – og generelt udvikler sig fra at bombardere dig med kærlighed til at udøve kontrol. Derfor kan det også være svært at se den adfærd som for meget af det gode eller som noget, der er grænsende til kontrollerende adfærd og psykisk vold.

Magtforskydningen i forholdet starter nemlig typisk med psykisk vold. Volden sker gradvist, og når med tiden til et punkt, hvor den er en del af hverdagen. Flere voldsudsatte kvinder beskriver, hvordan deres grænser langsomt rykker sig. På et tidspunkt mister de fodfæstet og bliver så psykisk nedbrudt, at de tror, at den voldelige adfærd er deres skyld. Det at den voldsudsatte føler sådan, er et udtryk for, at volden ubevidst, og skridt for skridt, er blevet normaliseret.

Nogle af de faktorer, der kan udløse volden i et forhold, er, at voldsudøveren kan have magt- og kontrolproblemer. Partneren der udøver vold kan have så stor usikkerhed i sig selv, at dennes behov for at kontrollere den anden, bliver dominerende i forholdet. Hvis der er en ubalance i magtfordelingen, hvor den ene part vil forsøge at dominere og kontrollere den anden, er det tegn på et usundt og dysfunktionelt forhold, der kan udvikle sig voldeligt. Derudover kan det, at voldsudøveren oplever stress (af familiære, arbejds- eller økonomiske grund) eller har et stof- og alkoholmisbrug være med til at udløse og/eller eskalere volden.

De fleste voldsudsatte føler en stor skam over at have en voldelig partner, og det gør det endnu sværere at række ud og fortælle andre om volden. Når den de burde føle sig tryggest ved, deres partner, jævnligt håner dem, fortæller dem, at de ikke er noget værd, grimme og grundlæggende at de er forkerte, kan det være vanskeligt at opretholde tilliden til sig selv, og troen på at stå op for sig selv. Den grænseoverskridende adfærd kan føles som ren indbildning, når man har fået vendt op og ned på sin verden. Det er alt sammen en del af voldens mekanisme og ikke, fordi der er noget galt med dig!

Det er svært, når man er viklet ind i voldens spind – og det er svært at gennemskue, at det er det, man er. Derfor kan det være en stor hjælp at kende til voldens udviklings- og normaliseringsproces.

Sådan udvikler volden sig

Når voldens dynamik og påvirkning skal beskrives, er der særligt to modeller, der er gode til at illustrere udviklingen i et voldeligt parforhold: voldsspiralen og voldens cyklus.

Voldsspiralen (Eva Lundgren 2001) viser, hvordan en voldelig relation kan udvikle sig. Modellen giver en forståelse af de mekanismer og processer, der forstærker volden og langsomt normaliserer den til at blive en del af hverdagen.

Voldens Cyklus (Chris Poole 2010) er et billede på, hvordan partnervold kan udvikle sig over tid og fortsætte i årevis. Modellen er delt op i faser, der gentager sig, hvis ikke cyklussen brydes. Benægtelse er voldens omdrejningspunkt, da den er en forudsætning for, at volden fortsætter og bliver en fast del af hverdagen. Den første fase er den Grønne Fase. Her er alt godt, og kærligheden trives ved, at begge parter gør sig umage for at få forholdet til at fungere. Begge parter er kærlige og omsorgsfuld. Det viser, som mange oplever det, at der også var kærlighed i det forhold, der senere blev voldeligt. Den næste fase er den Gule Fase, hvor optakten finder sted. Her begynder partneren f.eks. at have flere humørsvingninger og blive utilregnelig. Forholdet kan være præget af øget kontrol og jalousi, så kvinden gør alt, hun kan for at undgå konflikter. Den tredje fase er den Røde Fase. Volden eskalerer på dette tidspunkt i cyklussen. Det kan komme til udtryk ved psykisk vold, som nedværdigende kommentarer, øget kontrol og også fysiske overgreb som slag, skub og voldtægt. Herefter vil voldsudøveren forsøge at komme tilbage til den grønne fase, ved at undskylde og love kvinden at gøre det godt igen. Det kan også være, at han lover at ændre sig, at få hjælp til at drikke mindre, at snakke med nogen om det osv. For nogle kan disse indrømmelser og lovning om noget bedre give et håb og en følelse af at kunne nå til et godt sted sammen igen – og dermed vil man som par starte forfra i cyklussen. Desværre ser man, at enkelte voldshændelser sjældent står alene, og at cyklussen for mange gentager sig igen og igen og igen. Ofte befinder forholdet sig kortere og kortere tid i den grønne fase, og for nogle slet ikke efter mange år i volden. En sådan cyklus går kun én vej: volden tiltager og bliver farligere, hvis ikke voldsudøveren søger professionel hjælp.

Hvordan ved jeg om jeg er udsat for vold?

Har du også en følelse af, at noget er forkert i dit forhold? Har du flere dårlige dage, hvor du føler dig trist og forkert, end du har gode dage?

Det kan være svært at vide, hvad der er normalt i et parforhold, og hvornår dårlige perioder eller oplevelser er et udtryk for grænseoverskridende adfærd, som du bør handle på.

Måske har du også stillet dig selv spørgsmål, som:

  • Hvorfor er min kæreste altid sur?
  • Er det min skyld, at min kæreste har meget temperament?
  • Skal jeg overskride mine grænser for at gøre min kæreste glad?
  • Er min kæreste psykopat?
  • Hvordan ved jeg, at jeg er udsat for vold?
  • Hvordan ved jeg, om jeg lever i et usundt parforhold?
  • Hvorfor vil min kæreste ikke have, at jeg ser mine venner og familie?
  • Er det vold, når min kæreste hele tiden vil kontrollere mig?
  • Er det okay, at min kæreste altid spørger, hvor jeg er?
  • Er det okay, at min kæreste læser mine beskeder?
  • Er det voldtægt, hvis jeg har sex med min kæreste, selvom jeg sagde nej?
  • Er det okay, at min kæreste truer mig med selvmord, hvis jeg går fra ham?
  • Er det vold, hvis min kæreste lukker mig inde i huset?
  • Hvorfor kalder min kæreste mig tit øgenavne?
  • Er det vold, hvis min kæreste ”kun” truer mig med vold, men ikke har gjort noget fysisk?

Hvis du kan genkende nogle af de tanker og følelser, skal du være opmærksom på, at det er velkendte voldstaktikker fra din partner.

Hvis du kan nikke genkendende til nogle af de følgende, kan det være tegn på, at du er udsat for vold:

  • Har han et behov for at isolere dig fra venner og familie? Synes din kæreste, at du ikke længere skal se dine venner?
  • Har han et behov for at kontrollere dig? Skal din kæreste altid vide, hvor du er, hvis du ikke er sammen med ham?
  • Bruger han øgenavne? Kalder din kæreste dig også tit for grimme ting?
  • Bruger han trusler? Truer din kæreste dig med tæsk eller truer din kæreste dig med, at han vil forlade dig?
  • Kontrollerer og overvåger han dine sociale medier, mail og web-historik? Har du taget din kæreste i at læse dine beskeder? Læser han dine mails og gennemgår din søgehistorik på nettet?

Vold kommer i mange former. Og førnævnte er bare en række af de kendetegn, der er ved voldelig adfærd. Det kan være svært at vide, om man er i en voldelig relation, men én ting er sikkert: hvis du føler, at noget i dit parforhold ikke er helt som det bør være, er det ALTID en god idé at række ud og få hjælp til at sætte ord på dine følelser og oplevelser. Vold kan se ud på mange måder, den er grænseoverskridende uanset formen og hyppigheden, og er mere udbredt end du går og tror.

Hvis du har brug for at søge svar på, om du er udsat for partnervold, kan du enten søge mere viden om vold her hos Lulutalk.dk eller ringe døgnet rundt til Lev Uden Volds hotline på 1888.

Følgevirkninger af volden: fysiske og psykiske konsekvenser

Mange voldsudsatte oplever følgevirkninger, der kan have langstrakte konsekvenser for den generelle trivsel – både derhjemme, i sociale relationer og i arbejdslivet.

Vold kan mærkes både på krop og sjæl – og den kan mærkes længe!

Nogen af de mest typiske følgevirkninger er: 

  • Skam og skyld
  • Angst
  • Søvnbesvær
  • Dårligt selvværd
  • Manglende tillid til andre mennesker
  • Tab af netværk
  • Ensomhed
  • Seksuelle problemer
  • Tab af arbejdsevne
  • Økonomisk usikkerhed
  • Koncentrationsbesvær
  • Depression
  • PTSD

Det er desværre en udbredt misforståelse, at volden stopper, når kvinden bryder med voldsudøver.

For 1/3 del af de kvinder, der kontakter Projekt Q-Værk, er det mere end 3 år siden, de forlod deres voldelige partner (www.qvaerk.dk) – men der er stadig behov for at bearbejde deres oplevelser og følgevirkninger. Og for nogen er deres proces først lige begyndt! Vi ved derfor, at partnervold kan påvirke i flere år efter. Det er derfor aldrig for sent at række ud!

Hvorfor går du ikke bare?

Der kan være mange grunde til, at du ikke allerede er gået. Det kræver f.eks. både erkendelse, overblik, mod, energi og handling, som alle kan være svære at finde, når du har volden tæt på.

Hvis vi bare skal starte med selve erkendelsen. Det kan være vanskeligt at vide, om du bliver udsat for vold – særligt når du er i den. Derudover er det lige så svært at vurdere, hvornår den eneste løsning er at gå. Når volden har stået på længe, har forståelsen af alvoren og risikoen langsomt skubbet sig. Det kan have stor indflydelse på, hvor meget ens grænser har rykket sig og groft sagt tolerancen for volden. Hvis du er i tvivl, anbefaler vi derfor altid, at du får hjælp til at overskue din situation – enten af venner, familie eller hos organisationer som os eller Lev Uden Vold, der har erfaring med voldsområdet.

Det er tit først, når vi siger ting højt, at vi ved hvad det handler om!

Det kan også føles uoverskuelig at forlade din voldelige partner, fordi I er smedet sammen af, børn, fælles økonomi, hus, samme vennekreds osv., som alt sammen kan gøre det endnu sværere at tage beslutningen om at gå. Når det er sagt, så bliver intet nemmere af at blive, og vi anbefaler derfor altid, at du taler med nogen, hvis du er udsat for vold.

Der kan være altså være enormt mange overvejelser, og ikke mindst kan det føles meget uoverskueligt af både praktiske, personlige og følelsesmæssige grunde. Det er derfor vigtigt at sige højt, at det aldrig en nem beslutning at gå fra en voldelig partner – og måske endda en partner, som man stadig elsker meget højt. Men det er det rigtige. 

Hvis du er pårørende til en voldsudsat, kan du læse vores artikel om de mekanismer og processer, der netop gør det svært at bryde med volden.

Hvor kan jeg få hjælp, hvis jeg er udsat for vold?

Hvis du er, eller har været, udsat for partnervold, kan du blive en del af fællesskabet på Mit Lulutalk. Her får du adgang til webinarer, chatforum samt muligheden for at deltage i vores mini-kurser og gruppeforløb.

Har du spørgsmål om vold eller søger viden, kan du klikke dig rundt her på vores artikelsider. Du kan også finde spørgsmål og svar i vores brevkasse, eller sende os dit eget spørgsmål, hvis du har noget på hjerte.

Har du akut behov for hjælp?

Så skal du ringe til Lev Uden Volds døgnåbne hotline på 1888. De sidder klar til at rådgive og støtte dig i din akutte situation.

Er du i livsfare skal du altid ringe til 112.

Når vold ender i drab: I værste tilfælde kan volden ende i partnerdrab. Vi ved fra britisk forskning, at partnerdrab på kvinder ikke sker i affekt eller impulsivt, men er resultatet af et forudgående forløb med vold og kontrol. I Danmark er der i gennemsnit 12 kvinder, der bliver slået ihjel af en partner eller eks-partner (Det Kriminalpræventive Råd). Det er derfor den største enkeltstående drabstype herhjemme.

LÆS OGSÅ

“Sammen lagde vi puslespillet”
- Anne & Mettes fortælling om at have været udsat for vold af den samme
Anne og Mette er i dag veninder, men deres venskab startede anderledes end flestes. De mødes over, at de har været sammen med den samme mand - som udsatte dem begge for vold.  En råkold dag mødes de for sammen at lægge puslespillet over deres fælles fortid. 
Jeg troede, vi kunne have den gode skilsmisse:
Rosa Marias fortælling om når voldsudøver også er børnenes far
At skulle etablere et forældresamarbejde sammen med den, der har brugt vold imod en, kan synes urimeligt svært. Alligevel er det en situation, som mange kvinder står i adskillige år.
Alle mine penge forsvandt:
Malous fortælling om økonomisk vold
Marie Louise fortæller om, hvordan hendes privatøkonomi blev en del af den vold, der udspillede sig mellem hende og hendes ekskæreste. Vi taler om, hvordan penge og privatøkonomi bliver brugt som en del af volden – og hvordan det i Marie Louises tilfælde efterlod hende med en tømt opsparing og stor gæld.
Jeg havde slet ikke regnet med at jeg skulle ende på et krisecenter:
Lines fortælling om at bo på krisecenter
Efter et længere forhold med mange voldsepisoder, tog Line endelig en beslutning om at forlade kæresten og flytte ind på et krisecenter. Line fortæller hele sin historie om forløbet op til at hun tog af sted, om hverdagen på et krisecenter, og om hvordan er det at komme hjem igen.
Hvem er jeg nu?
Matildes fortælling om at (gen)finde sig selv efter at have været udsat for vold.
Tiden efter at Matilde forlader det voldelige forhold bliver kaotisk. Matilde har mistet sin egen mening om, hvad hun gerne vil, hvad hun synes om, og “følger bare med”. Hun udfylder den larmende stilhed efter det voldelige forhold med aftaler, byture og konstant at være i gang. I dette afsnit taler vi om at finde tilbage til sig selv og gå på jagt efter at finde en ny version af sig selv efter at have været udsat for vold.
Det kan også føles underligt trygt at blive:
Berits fortælling om at leve i et voldeligt forhold i mange år.
I dagens afsnit sætter vi lys på, hvordan man overlever i et voldeligt forhold i mange år. Vi skal høre om, hvad man står tilbage med, når tæppet endelig falder, hvordan man forholder sig til alle de år, der har været præget af volden – og hvordan man starter rejsen med at finde tilbage til sig selv.  

Vil du bruge 2 min. på at gøre Lulutalk bedre?

Så svar anonymt på spørgeskemaet via dette link

Med din besvarelse hjælper du os med at blive klogere på, hvilke emner og aktiviteter der er særligt relevante for dig, som besøger sitet. Din besvarelse hjælper os derfor, når vi skal lave nye temaer og aktiviteter på Lulutalk.