Hvorfor er det så svært at gå?

Som i så mange andre tilfælde er virkeligheden kompleks, og der kan være mange grunde til, at det er så svært at forlade en kæreste eller ægtefælle, der udsætter en for vold.

“Det er svært at forlade sin voldelige partner – og der er sikkert gode grunde til, at du ikke er gået endnu. Det kan være fordi, du ikke kan, ikke tør eller tøver pga. børn, økonomi eller det praktiske. Det er ikke ensbetydende med, at du ikke skal gå, men vær blid over for dig selv: der kan være mange årsager til, at det ikke er sket endnu.”

Hanne, Socialrådgiver hos Projekt Q-Værk

Nogle af de typiske årsager til, at det er svært at forlade et voldeligt forhold, kan være:

  • At du har svært ved at se i øjnene, at det er vold, du er udsat for.
  • At du håber og tror, din partner kan og vil holde op med at behandle dig på den måde.
  • At du tvivler på om dine oplevelser er sitationerne er rigtige.
  • At du idealiserer de stunder med din partner, hvor han er din søde kæreste og negligerer alle de andre ubehagelige oplevelser.
  • At du det kan være svært at overskue rent praktisk, hvad du skal gøre og frygte hvilke konsekvenser det kan få.
  • At du ikke kender til, hvilke muligheder du har for at få hjælp og støtte efter bruddet.
  • At du er bange for din partners reaktion og måske for dit liv.
  • At du frygter for, hvad det vil betyde for din og måske dine børns fremtid.
  • At du føler et tungt ansvar og ubærlig sorg over at bryde op i jeres familie.
  • At du frygter, at din partner får forældremyndigheden over børnene efter et brud.
  • … og mange, mange flere!

Med andre ord: det er svært at forlade den voldelige partner, også selvom det er den rigtige beslutning. Derfor vil vi i det følgende uddybe nogle af de forhold, der kan være med til at holde dig tilbage fra at bryde med volden – og dermed også, hvordan du kan arbejde dig hen imod en beslutning om at passe på dig selv og evt. dine børn og forlade volden.

DU SKAL FØRST ERKENDE, HVAD DET EGENTLIG ER, DU ER UDSAT FOR

Mange oplever, at når de først har forladt det voldelige parforhold, og kommer på afstand af oplevelserne, kan de måske for første gang se på volden i dens hele. Det er en naturlig følge af at have været udsat for vold, at miste fornemmelsen for sig selv og sine egne grænser. Det bliver i forholdet nødvendigt at være overopmærksom på sin partner og hans behov for at mindske risikoen for eskalering af volden. Man kan med andre ord først se, hvor voldsom en situation, man har været i når man er ude af det. En kvinde beskriver det som om, at:

“Hvis jeg så alt det for mig, jeg har været udsat for i vores forhold, ville jeg aldrig være i tvivl om, at det var dybt skadeligt – men det kommer langsomt under huden på én, dag for dag, og langsomt mistede jeg fornemmelsen af, hvad normalt var.”

– Kvinde, Projekt Q-Værk

Mange sammenligner det med en frø i vand, der langsomt varmes op. Frøen vender sig langsomt til, at vandet bliver varmere og varmere. Faktisk mærker frøen først, hvor farligt det er, når vandet er kogende og livsfarligt for frøen. Man opdager således først, hvor galt det står til i ens voldelige parforhold, når det er blevet rigtig, rigtigt slemt.

Et eksempel kan være, at noget der opfattes som en kærlighedserklæring i starten (f.eks. at blive hentet fra en fest), tager om sig (f.eks. altid at skulle hentes efter fester) og bliver til kontrollerende adfærd (f.eks. at skulle hentes og afhøres omkring festen, hvilke andre der var til stede etc.). Den første handling var en slags gestus, men udviklede sig stille og roligt til subtil vold.

Læs mere om voldsspiralen her.

Én af grundene til, at det er svært at gå fra en voldelig partner, kan altså være, at det unormale bliver normalt, at det derfor først sent blev klart for dig, hvad du egentlig var udsat for. Erkendelsen er en forudsætning for at kunne tage en beslutning om at forlade forholdet.

Er du i tvivl ,om du egentlig er udsat for vold, anbefaler vi, at du ringer til Lev Uden Vold på 1888 – eller læser med her på siden evt. i vores brevkasse, hvor mange skriver og spørger, hvorvidt de er udsat for vold eller ej.

DU HAR STADIG ET HÅB OM, AT FORHOLDET KAN BLIVE GODT

Hele situationen med at være i et voldeligt forhold udspringer af, at der blev indgået et forhold, som for de fleste udsprang af kærlighed, forelskelse og fascination.

Minderne, om “det der var”, kan også være med til at holde dig i relationen, fordi du husker, hvordan din partner fik dig til at føle i starten – og de minder er nemme at tænke frem “foran” de voldelige episoder.

Disse minder kan også forstærkes ved, at du måske oplever, at der også er “gode perioder”, hvor du bliver mindet om, hvad du faldt for ved din kæreste og de sider af ham, som du elsker. Og du kan få en følelse af, at du netop er den person, der ved at gøre x, y eller z, kan være med til at ændre ham, så vil de gode perioder vil blive flere end de dårlige.

Kombinationen af jeres historik og de “gode momenter” kan give et håb, der gør, at du holder fast. Desværre er det håb ofte også en del af voldsudøverens strategi på at fastholde dig i forholdet, og medmindre din partner aktivt opsøger hjælp (professionel hjælp som terapi, rådgivning eller lign.), er det desværre meget lidt sandsynligt, at han/hun ændrer sig.

Det kan være en hjælp at give plads i tankerne til, at der også har været gode stunder, og at der derfor var mange grunde til at gå ind i det, og blive i forholdet. Men samtidig er det vigtigt at holde fast i det helt grundlæggende: et sundt og godt parforhold er baseret på lige meget magt til begge parter og det kan derfor ikke også indeholde voldelige handlinger.

DU STÅR ALENE MED BESLUTNING

Du oplever måske, at dine venner eller familie spørger dig: “Hvorfor går du ikke bare?Hvorfor er det så svært for dig at gå?”.

Folk reagerer nemlig ofte meget prompte på fortællinger om vold, og af kærlighed til dig nærmest forlanger de, at du skal gå. Men som vi har skrevet om, er det ofte langt mere komplekst end som så, og derfor kan deres forsøg på at hjælpe opfattes som nær mest det modsatte.

Det kan være svært at gengive hele din situation for dem, du stoler på. Enten fordi det er svært at forklare nuancerne og få hele konteksten med, men det kan også skyldes, at en del af dig holder en smule igen, fordi du måske føler skam over din situation eller fordi, du næsten ikke selv kan tro det, når du begynder at fortælle. For mange er det at tale om volden også en måde at tvinge sig selv til at erkende den – og der kan være mange grunde til, at man ikke har lyst eller mod til at tale om den vold, som man (måske) godt ved er der.

Måske er dit netværk også blevet begrænset, fordi du er blevet mere isoleret som følge af volden, og derfor føler du ikke længere, du har tætte relationer, som det vil være naturligt at gå til.

Læs mere om, hvordan social kontrol også er en del af psykisk vold.

Lige meget hvorfor, du føler, at du står alene i din situation, gør det beslutningen om at ende forholdet sværere.

Derfor kan noget af løsningen også være at række ud til én eller flere fortrolige, som kan hjælpe dig i beslutningen og processen med at forlade din partner – også selvom det er lang tid siden, du har snakket med dem, eller de slet ikke aner, hvad du bliver udsat for. Hvis du ikke føler for at række ud til venner og familie, er det også en mulighed at tage kontakt til Lulutalks socialrådgiver eller til f.eks. din læge, din chef eller en anden, du føler, du kan stole på.

Sommetider kan det også være rart at snakke med nogen, der har oplevet det samme. Du kan møde andre kvinder i ‘Mit Lulutalk’, som du kan læse mere om her.

DET ER SVÆRT AT TAGE BESLUTNINGEN

Det er en svær beslutning at gå. I beslutningsprocessen kan der være utrolig mange faktorer, der spiller ind.

Derudover kan det være svært at overskue konsekvenserne, og det manglende overblik kan betyde, at man bliver (ekstra) bange for, hvad der venter på den anden side af et brud.

Rent lavpraktisk kan du frygte for din egen økonomi, hvis I har haft delte udgifter. Eller du kan være nervøs over, hvor du skal bo, hvis I har boet sammen.

Eller hvordan du skal få flyttet dine ting. Eller hvordan I får delt de ting, I ejer sammen.

Hos mange, der har børn med den person, der har udsat dem for vold, fylder det enormt meget, hvilke konsekvenser det vil have for børnene. Hvordan bliver partneren over for dem? Hvordan skal børnene bo hos jer begge? Og hvordan bliver det så for dem, når du ikke længere er der til at passe på dem? Skal I dele forældremyndighed – og hvis ja, hvordan bliver det så?

Den psykisk vold kan også indebære, at den der har udøvet vold igen og igen har sagt, at “du finder aldrig en anden kæreste, du er så dum og grim, du kan ikke klare dig uden mig, jeg tager børnene fra dig” osv., så kan det føles urealistisk at det kunne se anderledes ud. Det kan medføre et nedbrudt selvværd, som gør det også endnu sværere at handle og sige fra over for den vold, man oplever.

Mange der har været udsat for vold fortæller også, at de til tider får lyst til at forklare og forsvare deres kærestes voldelige adfærd, f.eks. med dårlig opvækst, travlt på arbejde eller jeres dynamik. Dette for på en måde også at retfærdiggøre, at man stadig er sammen med ham. Sandheden er dog, at volden aldrig kan retfærdiggøres af hverken fortid, økonomi, arbejde, familie eller noget som helst andet.

For de allerfleste gælder det, at de forud for bruddet kan være bange for, hvad fremtiden indebærer. Og det er helt forståeligt. Men de allerfleste er også helt enige om, at når beslutningen er taget, og bruddet er sket, så starter der en fremtid – for det at leve i et voldeligt forhold er ofte ren overlevelse nu og her.

Så hvor er det så svært at gå? Det er det:

  • Fordi erkendelsen af, at det er vold, du er udsat for, er den sværeste del.
  • Fordi håbet om forandring hos din partner måske stadig lever.
  • Fordi det kun er dig alene, der kan træffe beslutningen om at gå – og det kan føles skræmmende og ensomt.
  • Fordi du nok frygter din partners reaktion.
  • Fordi bekymringer om praktiske ting som økonomi og bolig, og det psykiske ift. børnenes trivsel og fremtid fylder.
  • … og alle mulige andre årsager.

Derfor kan det være en god idé at snakke med andre, som kan hjælpe dig med både det følelsesmæssige, praktiske og også med, hvordan du skal navigere i, hvis du er nervøs for din partners vrede i forbindelse med bruddet.

Du er velkommen til at ringe til Projekt Q-Værk på tlf. 93 92 90 03 i vores telefontid eller skrive til kontakt@qvaerk.dk.

Er du i akut fare – eller har du brug for at komme i sikkerhed? Så ring til Lev Uden Volds nationale hotline på tlf. 1888. De sidder klar ved telefonerne alle dage hele året rundt.

Har du akut behov for hjælp?

Så skal du ringe til Lev Uden Volds døgnåbne hotline på 1888. De sidder klar til at rådgive og støtte dig i din akutte situation.

Er du i livsfare skal du altid ringe til 112.

LÆS OGSÅ

I Danmark bliver over 100.000 kvinder udsat for enten psykisk eller fysisk vold af deres partner. Vold kan se ud på mange måder, men fælles for alle typer af vold, er at de kommer fra et kontrollerende adfærdsmønster ...
Psykisk vold i parforhold er desværre mere almindeligt, end de fleste tror. Faktisk er psykisk vold den form for vold, som er allermest udbredt ...
Børn kan både være direkte udsat for vold, hvor volden er rettet mod dem, eller indirekte ved at være vidne til vold fra en forælder mod den anden. Begge dele defineres som, at barnet er udsat for vold.....
Som i så mange andre tilfælde er virkeligheden kompleks, og der kan være mange grunde til, at det er så svært at forlade en kæreste eller ægtefælle, der udsætter en for vold.