Psykisk vold?
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Lidt for at forklare min situation med min ‘kæreste’:
Jeg kan være bange for at tage ud, fordi jeg ved han bliver sur så snart jeg kommer hjem. Vil blive beskyldt for at være sammen med andre, kun tage ud for at søge opmærksomhed ved andre. Selvom jeg fortæller alle jeg snakker med, at jeg har en kæreste. Bliver derudover sur hvis jeg ikke svare meget hurtigt når jeg er ude, men kan selv gå flere timer uden at svare mig hvis han er. Har oplevet flere gange at mine venner bliver irriteret på mig, fordi jeg sidder for meget på min mobil og har sagt ‘’jeg gider ikke være sammen med dig, hvis du alligevel skal sidde og skrive til ham hele tiden’’, eller næsten ikke har ville invitere mig til ting.
Siger altid til mig at min prioriteret bare ikke er ham, og at jeg tydeligvis hellere vil være i byen, hvis ikke jeg tager tidligt hjem/tager hjem når han vil hjem. Var ude at fejre min venindes fødselsdag, og blev hele aftenen ved med at spørge om jeg snart ville tage hjem, allerede efter kun en time.
Omvendt kan han være ude til kl. sent, for han kan jo bare ringe til mig når han går hjem, så jeg kan tage over til ham og sove.
Får at vide han gerne vil kunne finde en han ville være stolt af at tage med hjem til familien, men det kan han ikke med mig, fordi jeg gør ting forkert. Da han så efter to år fortalte sine forældre om mig, blev det efterfølgende brugt som ‘’Du kan ikke tillade dig at være sur, jeg har fortalt mine forældre om dig, jeg har introduceret dig for min bror’’
Fortæller mig at jeg er meget overreagerende hvis jeg er ked af det. Har også som en ‘’joke’’ sagt at det er træls at høre på mig græde.
Tjekker min lokation, ville højst sandsynligt blive sur hvis jeg slog den fra. For det ville betyde at jeg ville gemme noget for ham, eller var sammen med en anden. Han siger han ikke har behov for at se billeder af at jeg er kommet hjem, men føler ikke han tror på mig før jeg har sendt et billede.
Kan selv sidde tæt med piger han har været sammen med før mig, poste billeder med dem, kalde dem ‘’skat’’ – men bliver sur hvis jeg siger det gør mig ukomfortable, fordi jeg ikke kan tillade mig at beskylde ham for sådan noget. Får også at vide ‘’men det er jo dig jeg sover med’’ og hvis jeg virker til at være sur så siger han ‘’så du vil ikke sove sammen med mig’’ og virker ‘’ked af det’’ indtil jeg siger at jeg selvfølgelig gerne vil.
Siger at jeg ikke tænker på hans følelser og er ligeglad med hvordan han har det, og siger ‘’bare fordi jeg ikke græder lige så meget som du gør, så tror du det er den eneste måde man kan være ked af det på’’
Kan dage, hvor jeg egentlig er glad, blive ved med at spørge ‘’hvad er der galt?’’ Og når jeg så siger jeg ikke er ked af det eller noget, blive irriteret over at ‘jeg ikke vil snakke med ham’
Fortæller mig at jeg ikke kan styre mit alkohol, at jeg drikker mig helt væk, og beskylder mig for at være fuld aftner hvor jeg ikke har rørt alkohol, eller siger han ikke vil sove med mig når jeg har drukket. Skal altid kommentere på at jeg går klædt udfordrende, hvis jeg har noget bare en smule tætsiddende på. Jeg tør ikke tage bestemte outfits på, fordi jeg ved jeg vil få kommentere på det.
Jeg er bange for at sige noget forkert, fordi hans humør kan ændre sig på 0,5 fra at være glad, holde om mig, til ikke at ville ligge i samme seng som mig mere. Hænger altid fast i, hvis jeg har sagt et ord eller en sætning ‘forkert’, for at det så kan passe på det han tror, i stedet for at lade mig forklare hvad jeg egentlig mente.
Tror ikke på mig når jeg siger jeg kun vil ham, at jeg elsker ham og ikke vil nogen andre. Vil altid tage andres ord for gode, og ikke tro på at jeg siger sandheden.
Vil ofte have pauser fra mig, fordi han ikke kan klare alt det drama jeg skaber og han har brug for ro, til lige at tænke over om han egentlig vil være sammen med mig. Går dog aldrig lang tid uden at sige at han gerne vil give mig en chance.
Kan være bange for at sige nej til at være intim sammen med ham, hvis jeg siger nej kan jeg blive mødt med ‘’Er det fordi du allerede har været sammen med en anden i aften?’’ Eller kan sige ‘’det er så nederen at du vil gøre alt med alle andre, men du ikke vil gøre noget med mig’’
Beskylder min opvækst på, at jeg er som jeg er som person, at det er fordi jeg er blevet behandlet dårligt som barn, og derfor skal søge den opmærksomhed jeg ikke fik, fra alle andre jeg kan komme til. Jeg har diagnosticeret spiseforstyrrelse og borderline, og han er den første jeg nogensinde har kunne snakke med de ting om. Han gør meget for at prøve at sætte sig ind i det, og forstå mine problematikker. Han ved at min største frygt er at folk forlader mig, og at jeg har behov for meget reassurance, og det er jeg også bange for kan blive for meget for ham, og at det derfor er mig der kræver for meget. Jeg er kun 24, og er altid bange for at jeg aldrig vil kunne finde en der vil kunne acceptere alle mine problematikker, eller holde af mig så meget som han gør.
Han er den sødeste og mest forstående når jeg kan snakke om mine problemer. Siger altid ‘’at jeg er den smukkeste i hele verdenen’’ eller andre komplimenter. Jeg tror ikke på at han gør nogle af tingene med hensigt på at gøre mig ked af det, eller gøre mig ondt, for han vil også altid trøste mig hvis jeg græder, og han ville aldrig kunne finde på at skade mig fysisk. Er det mest charmerende menneske overfor alle der møder ham, og har haft mig med ude med sine venner før. Jeg er bange for at det rent faktisk bare er mig der gør alle tingene forkert, det er mig der overreagerer, eller bare oprigtigt ikke er god nok til ham.
Jeg beklager hvis brevet er lidt langt, håber det er ok
Svar fra Lulutalk
Kæreste brevskriver
Jeg bliver helt forpustet af den relation du beskriver at have med din ”kæreste” og kan godt forstå din forvirring.
Det lyder som om du er på vildt overarbejde i forhold til at forsøge at aflæse og tilpasse dig ham, så han ikke bliver verbal nedladende, udskammende og generelt gør dig forkert.
For mig lyder jeres relation kompleks, forvirrende og grundlæggende ikke særlig tryg og rar for dig at være i. Det lyder til at du får små bidder af omsorg og forståelse af ham, men for det betaler du en pris. Omkostningerne for dig lyder til bl.a. at være; konstant føle usikkerhed over om du gør noget forkert, om det er dig, der er for krævende, om det er dig der er for meget, om det er din skyld at du trigger ham og hans jalousi. Det lyder faktisk til at når du forsøger at sætte en grænse for ham, eller tager fysisk afstand til ham, så vil han ikke acceptere det. Du beskriver bl.a., at du ikke kan lide han sidder tæt med ex-kærester og kalder dem skat, hvilket han negligerer eller at du tager ud med dine venner, hvor han bliver ved og ved med at kontakte dig.
Jeg hører at du lige så langsomt ændrer adfærd, fordi det er nemmere, end at risikere at få ubehagelige kommentarer eller der bliver dårlig stemning. Det vedrører dit tøjvalg, samt at han kan tjekke din lokation, at du skriver meget med ham selvom du er ude med venner, eller det at sende et billede af at du er hjemme. Det kan måske føles som små ting, men i det samlede billede er det røde flag, du skal tage alvorligt. Mange jeg taler med, fortæller netop om disse små ting i starten af deres forhold, og hvordan ændringerne bare blev ved og ved – til de til sidst ikke kunne genkende sig selv.
Jeg bliver bekymret, når jeg læser hvordan du bliver behandlet, hvor meget ansvar du får pålagt og også påtager dig og hvor tilsvarende lidt ansvar, han tager i jeres relation. Hvad ville du tænke og føle hvis det var en af dine nærmeste veninder, der blev behandlet på den måde? Jeg forestiller mig, at du ville blive bekymret og drage omsorg for den veninde? I mine ører lyder det super manipulerende, at han tilegner dig handlinger, bagtanker og følelser uden at spørge dig hvordan du har det. Det lyder som om, han er meget lidt interesseret eller nysgerrig på at forstå dig, men mest er optaget af hans egne behov og følelser. Hans måde at fordreje og negligere dine følelser, beskylde dig for noget der ikke sker, bliver også kaldt gaslighting. Det er en manipulationsform, der går ud på at fordreje den udsattes vireklighedsopfattelse af sig selv og omverden – og det er meget skadeligt.
Hvor er det godt at du får øje på det med, at du giver efter rent seksuelt. Det taler jeg med mange som kender til, netop for at undgå beskyldninger og dårlig stemning. Det er jo ikke sådan intimitet og sex bør være. Jeg forestiller mig, at du tydeligt kan mærke forskel på, når du virkelig har lyst til sex med ham, at hele din krop viser det med lyde, bevægelser mm. Og modsat hvordan din krop føles, når du gør det for at undgå dårlig stemning og få beskyldninger om utroskab mm. På en måde beskriver du, hvordan det dysfunktionelle i jeres relation selvfølgelig også har ramt den intime del af forholdet. Det er endnu et rødt flag, du skal tage alvorligt.
Du skriver kort om dine følelser overfor ham, at han trøster dig, at han er den første, du har kunne tale med om den/de diagnoser du har fået. Det må jo føles helt særligt at have en der lytter, en du kan tale med om hvordan du har det. Samtidig beskriver du hvordan han bruger din barndom imod dig. Altså et sårbart punkt bliver brugt imod dig, i stedet for omsorgsfuldt forsøge at forstå dig. Hans skiftevis on/off investering i jeres forhold, er en anden meget forvirrende og manipulerende adfærd. Det man kan beskrive som Hot and cold behavior. Det at han ofte siger at han har ”brug for pauser fra dig og dit drama” kan for mig at se være en måde, hvorpå han bevidst skaber usikkerhed, angst og tvivl hos dig. Ved at han lægger dig på is, er han med til at bibeholde magten i jeres relation og det lyder til at han misbruger sin viden om dit behov for sikkerhed i en relation. Han ved at det skaber utryghed i dig, at han trækker sig – men han gør det, alt imens han siger at det er din skyld at han trækker sig. At han så hurtigt vender tilbage til dig, vil sikkert være med til at skabe en følelse i dig af, at du skal være heldig at du får ham. At du skal være heldig at han vil have dig. Måske? Det er følelsesmæssig manipulering og en meget destruktiv cyklus af kontrol i et forhold.
Det er ikke kærlig adfærd og det lyder i det hele taget ikke som om, at der er en sammenhæng mellem hans ord og handlinger. Men jeg kan godt forstå det er forvirrende for det er som om han på den ene side piller dig ned og på den anden side, er den eneste der kan trøste dig. Det kan være med til at skabe en form for afhængighed – noget man også kan kalde en traumebinding. Jeg har talt med mange kvinder, der netop endte med at føle sig meget afhængige af den person, der krænkede og ydmygede dem. At de endte med at tro på, at det er sandt at de ikke kunne klare sig uden deres kæreste.
Det gør virkelig indtryk på mig, når du skriver at du er usikker på, om du kræver for meget og om du vil kunne finde en anden der vil elske hele dig. For i alt det du skriver, tænker jeg at det er ham der er for krævende, og jeg får en klar fornemmelse af at det han kalder dig og beskylder dig for, i virkeligheden er en beskrivelse af ham. Det kalder man også projektion, altså det at man tillægger andre nogle af de gode og dårlige værdier man selv har. Du kan jo prøve at erstatte alle hans udsagn om ”du er” til at han taler om sig selv ”jeg er” og se om ikke det i virkeligheden passer meget bedre på ham.
Jeg tror på, at det er en del af livsrejsen for alle os mennesker at lære sig selv bedre at kende, både de gode og mindre gode sider. Det at vokse og udvikle os igennem ligeværdige kærlige relationer bør være for alle. Men hvis vi opdager, at vi er i et forhold der ikke er sundt, er det en del af vores rejse at slippe det forhold, for at kunne udvikle os videre og blive klogere. Når vi står stærkt selv og når vi elsker os selv, er det også nemmere at forvente og bede om at blive elsket for hele sig af andre.
Du skal elskes for hele dig – og ikke gøres forkert som jeg hører han gør, blandt mange andre ting.
I en relation som du beskriver, er der jo både gode og dårlige stunder, men som jeg hører det fylder de svære og destruktive sider i forholdet langt mest. Derfor vil jeg virkelig anbefale dig at trække dig, og tale lidt mere ærligt med en af dine venner som du stoler på. Fortæl lidt mere omkring det du oplever med ham, måske kan du vise dette brev og tale om det du oplever derigennem. Det at høre andres tanker omkring det du oplever, er altafgørende for at du mere og mere måske kan stole på, at det ikke er i et godt forhold. Hvis ikke du føler du kan det, så vil det også være godt at skrive nogle af alle disse episoder ned. Det kan være med til at du selv husker dem, og ikke gør dem mindre betydningsfulde som tiden går. Lige som du skriver herinde nu.
Jeg ved at det kan føles skræmmende at flytte dig lidt fra hans greb, men det vil jeg anbefale dig. Træk vejret lidt alene, prøv og mærk efter hvordan du egentlig har det. Jeg kunne også tænke, at du måske vil have gavn af at tale med en rådgiver om din situation, og der kan man ringe døgnet rundt på den nationale hotline hos Lev uden vold på tlf. 1888.
Jeg vil rigtig meget ønske for dig, at du kunne få muligheden for at tale med en terapeut omkring dig selv og blive lidt klogere på hvordan du selv er i relationer, således du kan styrkes i at stå op for dig selv, elske dig selv lidt mere.
Vi har flere afholdte webinarer her på lulutalk.dk som jg ville tænke kunne være relevante for dig at se, hvis du skulle være nysgerrig på mere viden. Bl.a. omkring tilknytningsmønstre, narcissisme og snart ligger der også et om gaslightning. Det kræver at du har oprettet dig som bruger.
https://lulutalk.dk/events/tilknytningsmoenstre-i-naere-relationer/?occurrence=2023-06-12
Jeg kom også til at tænke på den her definition, Lev uden Vold har lavet, for at kunne forstå hvad psykisk vold er – måske kan du se dig ind i noget af det?
Psykisk vold i nære relationer er gentagne handlinger, som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer. Handlingerne kan ske i affekt eller være planlagte og have til formål at kontrollere eller begrænse den voldsudsattes livsudfoldelse.
Mange tak for at dele lidt af dig selv med alle os andre, det er modigt og jeg håber at du kan bruge lidt af det mod til at fortsætte rejsen med dig selv forrest, for du fortjener bedre.
Kærligst fra Ellen
DIT SVAR
Det vil blive gennemgået inden længe.
