Kæreste Blomst

Sikken en kamp du kæmper, jeg forstå godt at du er udkørt og kan have svært ved at finde en vej helt væk fra ham. Både fordi i har børn sammen og i derfor skal være i kontakt omkring dem, men også fordi det lyder til at han ikke tillader et reelt brud. Det er voldsomt at han udsætter dig for voldtægter i dit eget hjem. For det er det, du beskriver. En voldtægt. Det skal jo stoppes med det samme.

Når der er sagt, så ved jeg hvor svært det kan være i en relation hvor grænserne konstant bliver overtrådt og ikke respekteret. Mange beskriver at selvom de ved at det er ulovligt og at man burde politianmelde et sådant overgreb, så kan det føles så rodet og svært at finde op og ned, da der er sket grænseoverskridende ting over længere tid. Så mit råd er at tage en ting ad gangen.

Det du beskriver er et meget sigende eksempel på, hvordan volden i den grad kan fortsætte, selvom du ikke længere er sammen med børnenes far. Det du skriver viser meget tydeligt hvordan han forsøger at legalisere sin adgang til dig og dit hjem ved at lade som om det handler om børnene og bruge børnene som et argument for fortsat at forsøge at kontrollere dig.

Det gør mig ondt at høre hvor fanget du er i hans voldelige greb.

Jeg kunne forestille mig at du har ønsket at i kunne have en ”fredelig skilsmisse” for børnenes, familiernes og din egen skyld. I det du skriver er det meget tydeligt, som det er i mange andre forhold hvor den ene part udøver vold imod den anden, at det ikke er en mulighed. Når der har været og stadig er vold i en relation, betyder det at den ene insisterer på at have magten, og dermed ophører grundlaget for et reelt samarbejde. Det er ikke en ”normal skilsmisse” det du beskriver. Giver det mening? Måske er du den eneste der forsøger at holde den gode tone og samarbejde?

Det lyder til at der skal markeres en meget tydelig grænse for ham, og en klar ramme for jeres relation i forhold til børnene. Jeg vil anbefale dig at kommunikere til ham i et følelsesfri sprog, da det ellers kan føles som en invitation for ham til at argumentere imod følelser. Altså kridte rammerne op og som udgangspunkt og gøre dig klar på at han vil lave ballade over det og ikke vil godtage at du begrænser hans adfærd.

Jeg ved samtidig at det netop er det der er det sværeste, og hvis det havde føltes nemt eller som en mulighed for dig, så havde du allerede gjort det.

At det er svært og det kan give ondt i maven og frygt for hvad der vil ske, er heldigvis ikke det samme som at det ikke kan lade sig gøre, men der kan være brug for hjælp og støtte i den proces. Derfor kan det være en god ide at alliere dig med veninde/familie når du stikker nye regler ud for ham, og måske have dem over på besøg eller lign.

Jeg tænker at han selvfølgelig vil reagere på at du sætter grænser op for ham, da han nok ikke er interesseret i at afgive noget af den magt han har. Det er dog helt afgørende at du bliver meget tydelig og ikke forsøger at tilpasse dig ham. Det vil være et af det første skridt på vejen hen imod at få mere af dit eget liv tilbage.

I og med jeg ikke kender mere til hvilken personlighedstype din ex er og ikke kender til hvad du frygter allermest ved at gå imod ham, vil jeg først og fremmest anbefale dig at tale med nogen om dette først. Det kan være en veninde, familie eller du kan også ringe til Lev uden vold på 1888. Det kan være godt at tale med nogen der kan hjælpe dig med at lave en form for risikovurdering. Hvad har han tidligere været i stand til? Hvad er det han truer med? Hvor utilregnelig er han? Og således få hjælp til at vurdere hvorvidt din frygt for hvad der sker når du modsætter dig ham, er en reel frygt,  eller om din frygt er en fastlåst frygt som følge af mange års samliv i et voldeligt forhold med ham. Med afsæt i denne afklaring af ham, kan du forhåbentlig få hjælp til at ligge en tryg plan for dig og dine børn.

Et par eksempler på meget klare udmeldinger kunne lyde således. Blot til inspiration:

”Til orientering:

Fremadrettet vil jeg ikke acceptere at du lukker dig ind i mit hjem uden min tilladelse. Nøglerne er kun til for at børnene kan bruge dem, du har intet at gøre i mit hjem. Derudover skal du aldrig igen tvinge dig til sex med mig.

Jeg vil være nødsaget til at involvere myndighederne hvis du ikke kan overholde disse grænser i forhold til mit hjem og min krop.”

”Al generel kommunikation vedr. børnene når de skal til dig/kommer fra dig, foregår via mail. Det kunne f.eks. være omkring aktiviteter i skole, hvordan de har det osv. Kun i akutte tilfælde imens du har børnene kan du sende sms. Såfremt børnene mangler noget når de er ved dig, kan det efter aftale afhentes udenfor huset, eller børnene kan selv hente det inde i huset”

Jeg kan ikke læse hvor gamle jeres børn er, og hvorvidt i har fastlagt samvær via retten eller Familieretshuset? At kunne læne sig ind i klare afgjorte rammer omkring samvær kan gøre det nemmere at navigere i, da man således netop kan henvise til den konkrete aftale. Mange beskriver at det ellers kan være en indgang for ex til konstant at være i dialog omkring ferie, bytte dage osv. Jeg har talt med mange kvinder som har en naturlig samarbejdsorienteret og fleksibel tilgang i forhold til at samarbejde med ex om børnene og som gang på gang ender med at tage hele ansvaret og aldrig opleve fleksibiliteten fra den anden siden.

Det at holde sig til en fast aftale der ikke er til forhandling, kan lyde strengt, og strider måske mod det menneske du er og dine værdier. Flere beskriver at de kan være bange for, om det betyder at de så ikke samarbejder.  Men ud fra den grænseløse adfærd du beskriver,  er det nødvendigt at der kridtes nogle tydelige grænser op, som efter min vurdering også vil være til børnenes bedste.

En anden del af det med at gøre sig fri af volden, er alle de spor den kan have sat psykisk. Netop som du skriver ift. det der med at have hans negative, devaluerende stemme med dig. Om hvordan du ser ud, hvilken mad du laver til børnene mm. Det er desværre en meget naturlig følge af at have været i et voldeligt forhold. Da du var i forholdet, var det en god strategi at forsøge at tilpasse dig hans ønsker, krav og behov, for at situationen, stemningen mm ikke blev forværret for alle. Det kalder på selvomsorg. Måske du kan få inspiration, finde genkendelse og nye vinkler igennem at læse vores brevkassesvar, lytte til podcasten ”Til volden os skiller ” måske især denne episode: https://lulutalk.dk/naar-voldsudoever-ogsaa-er-boernenes-far/

Du kan også gå ind og kigge på vores webinarer, især disse to kom jeg til at tænke på ift. din historie:

https://lulutalk.dk/events/hvad-er-gaslighting/?occurrence=2023-11-20

https://lulutalk.dk/events/hvad-er-en-narcissist-tegn-paa-narcissisme/?occurrence=2023-08-31

Alle de bedste hilsner og med håb om nye tider for dig.

Fra Ellen og Team Lulu.