Helvede fortsætter
Jeg er tvunget til at have fælles forældremyndighed med det menneske, der fik mig til at være skyggen af mig selv, der fik mig til at føle mig forkert i alle livets aspekter og værst af alt, fik overbevist mig om, jeg var et sygt menneske.
Han gik aldrig efter min intension, men efter mine “huller”, mine “blinde pletter” og mit “svageste led”. Er sådanne elementer ikke en del af at være et MENNESKE?
Nu ved jeg, at jeg ikke var forkert, nu ved jeg, at han gjorde mig forkert og jeg til dels gav ham adgang til det sted inde i mig, som han ville påvirke – have mig i hans hule hånd.
Det er slemt nok dét, jeg har gået igennem – “Hvis du går gennem helvede, så blev ved med at gå” og det det gjorde jeg” – men at opleve, at i dét sekund, han lukkede ned for kanalen til mig og hans nye kanaler – eller nok nærmere små menneskelige containere – blev vores fælles børn, gav mig oplevelsen af, at lige meget, hvor meget, jeg blev ved med at gå, ville jeg aldrig komme ud af helvedet.
Familieretshuset, Børn og Familier, Familieretten – alle har lyttet til vores børn og har handlet til deres fordel – heldigvis. De har ingen samvær med deres far, både fordi vores børn NÆGTER det og fordi dommeren ikke ville fastsætte samvær mellem børnene og deres far grundet de fortællinger de havde omkring deres far og hans behandling af dem.
Men…. jeg fik ikke fuld forældremyndighed! Det betyder, at den psykiske vold mod pigerne, og mod mig via pigerne, fortsætter. Han møver ind og udnytter enhver form for mulighed for at sætte mig på plads – selv på tråde i Aula, hvor undervisere og pædagoger, kan se med.
Den psykiske vold mod børnene fortsætter og er i periode fuldstændig invaderende for vores liv. Eksempelvis:
“Du er død for mig og jeg elsker din søster mere end jeg elsker dig. Du er intet for mig mere og du skal ikke hilse på mig, når vi mødes. Du har snydt mig. Jeg troede, vi havde noget specielt sammen. Men dét havde vi så åbenbart ikke. Du er ligeså syg i hovedet som din mor”.
Hvordan kan et voksent menneske skrive sådanne beskeder til sine børn. Tænk at opleve sådanne en behandling af sin far.
Vores børn er vrede, kede af det og ikke mindst føler sig så uelsket af deres far. De har perioder, hvor det påvirker dem så voldsomt, at de reagerer fysisk også – hjertebanken, sitren i kroppen og træthed på et højere plan.
Hvordan kan jeg passe på vores børn, når han bliver ved og ved og ved med at stemple ind og giver os den ene verbale og følelsesmæssige mavepuster efter den anden?
Hvis jeg spørger Børn og Familier, har du gjort hvad de kunne for at få børnenes far til at indgå i et samarbejde.
Hvis jeg spørger Familieretshuset, vil de afslå en ansøgning om Fuld forældremyndighed grundet der ikke er gået et år fra retssagens dom.
DET ER ALTSÅ VIRKELIG IKKE NEMT for børn at være børn og bare være i deres barndom og ungdom med almindelig alderssvarende udfordringer og GLÆDER, når de hele tiden bliver bliver fældet.
Jeg ved jeg gør, hvad jeg kan – men mine muligheder er begrænsede og jeg synes simpelthen ikke, jeg har mulighed for at gøre det godt nok.
Hvad i alverden er mit næste træk?
Svar fra Lulutalk
Kære kvinde og mor.
Det er tydeligt at du kæmper i stor stil for dig selv og dine børn. Hold da op !!
Det er smerteligt at høre hvordan volden netop fortsætter over for dine børn. Men sikke et par modige børn, der tydeligt fortæller om deres sandhed. Jeg tænker, at de kan mærke, at du står lige bag ved dem, og det er helt afgørende. Dét at blive lyttet til- og respekteret i deres oplevelser med deres far- er helt essentielt også for deres videre vej og healing. Det gør mig så glad at høre, at de myndigheder har kunne se, hvad der var på spil, nemlig voldelig adfærd, og har beskyttet børnene ved, at de ikke skal se deres far.
Så det er et vigtigt skridt i vejen ud af volden, som du skal være glad og stolt over. Du har dine børn med dig, og de er skærmet fra direkte samvær med den person, der bruger vold imod dig og jer.
Så er der det næste, som du skriver, om alle hans indgange til jer. De indgange skal minimeres, så meget de kan, og det har du sikkert allerede gjort, tænker jeg ved at blokere, skifte tlf. nummer mm. Desværre er der, som du også skriver indgange, som ikke kan blokeres pga. hans forældremyndighed, og det kan jeg virkelig godt forstå, du synes er frustrerende.
Men jeg vil først og fremmest fastslå, at de eksempler, du beskriver, er tydelig voldelig kommunikation, som og direkte har til formål at såre, skræmme og manipulere børnene, og medvirkende til at deres psykiske velbefindende bliver udsat, og dermed direkte medvirkende til mistrivsel
Jeg vil derfor også råde dig til, at du samler hans ageren ind, i en form for logbog med screenshots fra Aula, kopi af sms, mails mm. Det kan måske give dig en følelse af, at du handler, selvom du formelt set ikke kan gøre noget ved hans adgange til jer, som situationen ser ud nu.
Samtidig tænker jeg, at det vil være vigtige beviser, hvis den delte forældremyndighed skal tages op til revision senere hen. Her er det nemlig ikke de enkeltstående tilfælde, der er afgørende i en sag om forældremyndighed, men mere det at tydeliggøre et mønster, hvor det lyder til, at det er hans egne følelser/behov, der styrer hans kontakt til børnene, til lærere mm. Således kan du måske være med til at tydeliggøre, at han ikke har øje for børnenes bedste, men har fokus på sig selv.
I sager om fuld forældremyndighed ved jeg, at familieretten lægger meget vægt på direkte beviser for, at den ene part bevidst modarbejder eller ikke handler ud fra, hvad der gavner børnene. Så hvis der i den nærmere fremtid skal indhentes en fælles underskrift til noget f.eks. udflugter, hospital, psykolog mm., der vedrører børnene, så hav det i baghovedet, at det kan være en god idé at gemme hans respons.
Når der er gået et år fra sidste afgørelse, som du også beskriver, så vil jeg råde dig til at forelægge din og børnenes situation for en advokat med kendskab til vold i familiesager. Ud fra min erfaring kan det være ret afgørende, at advokaten har viden om vold – både for processens skyld, men også for din når du skal tale med vedkommende.
I forhold til dine børn får jeg en stor omsorg for, om de måske kunne få hjælp til at få de oplevelser, de har med deres far, bearbejdet og få hjælp til at forstå egne følelser og reaktioner. Det kunne være igennem børne/ungegrupper, som dog nogle gange vil kræve fars godkendelse. Hvis dette er tilfældet, vil det være et godt eksempel på at se, om han kan sætte sig ind i, hvad der bedst for børnene og give tilladelse, eller om hans fokus vil være på ham selv, og at han måske vil være bange for at miste ansigt.
Bryd tavsheden er et tilbud til børn fra 13 å, der har været udsat for vold. Hvis alderen matcher, kan det være, at de kunne give dine børn en at tale med: https://brydtavsheden.dk/
Derudover findes der Headspace, som er et landsdækkende tilbud til unge fra 12 -25 år, så alt efter dine børns alder kunne det måske også være et fint sted at tale med dem om: https://headspace.dk/hvad-er-headspace/
Der er også denne hjemmeside, der henvender sig til unge, der har oplevet vold fra en forælder.
https://erduokay.dk/moedrehjaelpen/psykisk-og-fysisk-vold/
Man kan også se film sammen og tale om de mange forskellige følelser, som vi alle har og normalisere dem derigennem. Bl.a. filmen ”Inderst inde”. På biblioteket kan du søge efter bøger ud fra emner om vold og familieproblemer og måske finde noget, de ville kunne få noget ud af alt efter deres alder.
Der er også en del familieterapeuter, der har kendskab til vold i familier, og det kunne også være en mulighed, hvis I har ressourcer til det i jeres familie.
Ift. det du oplever, kan du herinde på www.lulutalk.dk se et webinar, der omhandler, hvordan man kan blive ramt i moderskabet, når man lever med vold i en familie. Det kræver blot, at du opretter en bruger.
Det var en hel masse forslag til både dig og dine børn. Jeg håber, at du kan bruge nogle af disse ideer og refleksioner på jeres situation, selvom den kan virke fastlåst. Alle situationer er forskellige, alle voksne og børn er forskellige, og alle sager behandles forskelligt i retssystemet, så betragt dette svar som lidt råd ud fra den generelle viden jeg har.
Selvom du måske føler dig magtesløs, så får du et kæmpe klap på skulderen herfra – godt gået mor og kvinde, du kæmper en vigtig kamp.
Kærligst fra Ellen
DIT SVAR
Det vil blive gennemgået inden længe.
