Hvem er jeg nu?

Matildes fortælling om at (gen)finde sig selv efter at have været udsat for vold.

Da Matilde møder hendes ekskæreste forelsker hun sig i spændingen. Han var anderledes end hendes tidligere relationer – og mere vild.  

Tidligt i deres forhold oplever Matilde, at kærestens behov er vigtigere end hendes. Han taler grimt til hende, og bølgerne går tit højt, når de er sammen. Selv hendes veninder kan ikke li ham, men det er først, da Matilde bliver udsat for fysisk vold, at hun forstår, at det er et voldeligt forhold.  

Hun gør alt, hun kan for at holde volden skjult. Hun synes, det er pinligt at erkende over for sine nærmeste, at de havde ret i, at han ikke er en god fyr.  

Tiden efter bliver kaotisk. Matilde har mistet sin egen mening om, hvad hun gerne vil, hvad hun synes om, og “følger bare med”. Hun udfylder den larmende stilhed efter det voldelige forhold med aftaler, byture og konstant at være i gang. Matilde laver en ‘beskyttelsesmur’ og ved at være i gang hele tiden, tænker hun, at ingen vil få mistanke til, at noget er galt og at hun har det pisse dårligt. 

Da Matilde får en ny kæreste, fortæller hun for første gang, hvad hun har været udsat for – og hendes nye kæreste bliver en vigtig støtte i den følgende proces. For det bliver starten på at få vendt skuden og dedikeret tid til at få bearbejdet, hvad der er sket. 

I dette afsnit taler vi om at finde tilbage til sig selv og gå på jagt efter at finde en ny version af sig selv efter at have været udsat for vold.  

 

LYT OGSÅ TIL

“Jeg føler, vi har været i krig sammen”
- om at være og have pårørende
Anne og Helle har et tæt søskendeforhold, men Annes nye kæreste kiler sig ind imellem dem. Helle søger at finde den bedst mulige måde at være der for Anne, samtidig med at hun er bange for at miste hende.
“Min største frygt var at miste mine børn”
- om de svære samtaler om vold med voksne børn
Nora indser først, da hendes børn er blevet voksne, at børnenes far har udsat hende for vold gennem et langt ægteskab. Med den indsigt kommer også et behov for at tale med hendes voksne børn om, hvad der uundgåeligt også har præget deres barndom.
“Halskæden mindede mig om mit løfte til mig selv”
- om at holde fast i sin beslutning om at forlade volden
Susanne bruger flere år på at forberede sit exit, mens hun ved at bruge symboler og manifestationer styrker og fastholder hendes beslutning om, at hun skal have et andet liv – et liv uden ham.
Hver gang jeg skulle ud, var der ballade
- Om at være forført af gaver og fanget af krav
Louise møder en mand, der overøser hende med komplimenter, gaver og glansbilleder om deres fælles fremtid. Hurtigt finder hun dog ud af, at med hans generøsitet følger kontrol, mistænkeliggørelse og nedgørelser.  
Sammen lagde vi puslespillet
- Anne & Mettes fortælling om at have været udsat for vold af den samme
Anne og Mette er i dag veninder, men deres venskab startede anderledes end flestes. De mødes over, at de har været sammen med den samme mand - som udsatte dem begge for vold.  En råkold dag mødes de for sammen at lægge puslespillet over deres fælles fortid. 
Jeg troede, vi kunne have den gode skilsmisse:
Rosa Marias fortælling om når voldsudøver også er børnenes far
At skulle etablere et forældresamarbejde sammen med den, der har brugt vold imod en, kan synes urimeligt svært. Alligevel er det en situation, som mange kvinder står i adskillige år.