Hvem er jeg nu?

Matildes fortælling om at (gen)finde sig selv efter at have været udsat for vold.

Da Matilde møder hendes ekskæreste forelsker hun sig i spændingen. Han var anderledes end hendes tidligere relationer – og mere vild.  

Tidligt i deres forhold oplever Matilde, at kærestens behov er vigtigere end hendes. Han taler grimt til hende, og bølgerne går tit højt, når de er sammen. Selv hendes veninder kan ikke li ham, men det er først, da Matilde bliver udsat for fysisk vold, at hun forstår, at det er et voldeligt forhold.  

Hun gør alt, hun kan for at holde volden skjult. Hun synes, det er pinligt at erkende over for sine nærmeste, at de havde ret i, at han ikke er en god fyr.  

Tiden efter bliver kaotisk. Matilde har mistet sin egen mening om, hvad hun gerne vil, hvad hun synes om, og “følger bare med”. Hun udfylder den larmende stilhed efter det voldelige forhold med aftaler, byture og konstant at være i gang. Matilde laver en ‘beskyttelsesmur’ og ved at være i gang hele tiden, tænker hun, at ingen vil få mistanke til, at noget er galt og at hun har det pisse dårligt. 

Da Matilde får en ny kæreste, fortæller hun for første gang, hvad hun har været udsat for – og hendes nye kæreste bliver en vigtig støtte i den følgende proces. For det bliver starten på at få vendt skuden og dedikeret tid til at få bearbejdet, hvad der er sket. 

I dette afsnit taler vi om at finde tilbage til sig selv og gå på jagt efter at finde en ny version af sig selv efter at have været udsat for vold.  

 

LYT OGSÅ TIL

“Jeg fandt en styrke frem, der havde gemt sig længe”
- om hvordan frygt kan transformeres til frihed
Da Helene går fra sin kæreste, tror hun, at deres forhold er forbi. Men i stedet bliver bruddet starten på flere år, hvor både hun og hendes familie udsættes for fysisk og digital stalking trods tilhold.
“Jeg fik lov at smage på friheden, og så gik jeg tilbage”
- om at gå tilbage til den, der bruger vold
Laura bliver udsat for vold og massiv stalking, men på trods af flere brud ender hun igen og igen sammen med ham, der gør hende ondt. Her fortæller hun om, hvorfor det er så svært at gå - og om hvad der bliver afgørende for, at hun en dag forlader ham for sidste gang.
”Jeg håbede, vi kunne have den gode skilsmisse”
- om fortsættelsesvold
Anne håber, at den kan få "den god skilsmisse", da hun forlader den partner, der udsatte hende for vold. Men volden fortsætter og eskalerer, selvom forholdet er slut. Og tilsidst tager Anne på krisecenter med sin søn.
“Jeg øvede mig i at se mig selv i spejlet”
- om at tage sin krop tilbage efter grov fysisk vold
Laila bliver udsat for særdeles grov fysisk vold. Efter 21 år og 1 dag bliver volden direkte livstruende, og hun flygter på et krisecenter. Efter bruddet tager hun langsomt sin krop tilbage og lader den samt naturen guide hende imod en langsom heling.  
“Jeg føler, vi har været i krig sammen”
- om at være og have pårørende
Anne og Helle har et tæt søskendeforhold, men Annes nye kæreste kiler sig ind imellem dem. Helle søger at finde den bedst mulige måde at være der for Anne, samtidig med at hun er bange for at miste hende.
“Min største frygt var at miste mine børn”
- om de svære samtaler om vold med voksne børn
Nora indser først, da hendes børn er blevet voksne, at børnenes far har udsat hende for vold gennem et langt ægteskab. Med den indsigt kommer også et behov for at tale med hendes voksne børn om, hvad der uundgåeligt også har præget deres barndom.