Bente møder sin eksmand, da hun er i slutningen af trediverne. De er sammen i flere år og får to børn sammen, men efter et forhold præget af vold, misbrug og tre krisecenterophold vælger Bente at forlade sin mand.
Der skulle dog gå mere end et årti før Bente bliver konfronteret med voldens omfattende følgevirkninger. Først da Bente bliver forelsket i en ny mand oplever hun flere ”ømme punkter”, som skaber udfordringer for det nye forhold. De vælger at gå i parterapi sammen og herigennem begynder det at blive tydeligt, at deres problemer har rødder i den vold, Bente blev udsat for.
Men det er svært at erkende, og det er svært finde kræfterne til at give plads til volden igen. Da Bente indser, at problemerne kommer fra hendes fortid, at hun ikke har det godt, bliver det tydeligt, at hun er nødt til at tale højt om volden – for hendes skyld!
I dette afsnit taler vi om først at få bearbejdet volden længe efter, at man har forladt den voldelige partner. Sammen bliver vi klogere på, hvorfor det kan tage mange år at række ud – og hvordan børn, skam, hverdagen og livet med deleordninger kan komme til at skubbe volden til side.
Vi skal høre, hvordan det har været for Bente at række ud efter hjælp, og hvorfor det aldrig er for sent!
