Nu vil jeg ikke mere:

En socialrådgivers blik på at bryde med vold

“Livet i vold er (også) en kraftpræstation” 

I dette afsnit får vi besøg af Projekt Q-Værks socialrådgiver, Hanne. Sammen dykker vi ned i hvad der får voldsudsatte kvinder til at bryde med volden.  

Det gør vi gennem Hannes fortællinger om nogle af de oplevelser og erfaringer, hun har gjort sig efter mange års samtaler med kvinder, der har haft volden tæt på.  

Vi bliver klædt på til at forstå voldens mekanismer, og hvorfor det er så svært at forlade en partner, som udøver vold – at det ofte er forbundet med en stor frygt.  

Vi spørger også Hanne, hvad det er, der gør at mange voldsudsatte har problemer med at forstå og acceptere, at det er vold, de er udsat for.  

Og så får vi nogle af Hannes forslag til, hvordan man kommer videre fra volden og bliver bedre til at sætte grænser i en ny relation efter vold.  

Det handler om, hvordan vi bedst kan styrke kvinden til et liv uden vold. 

LYT OGSÅ TIL

“Jeg fandt en styrke frem, der havde gemt sig længe”
- om hvordan frygt kan transformeres til frihed
Da Helene går fra sin kæreste, tror hun, at deres forhold er forbi. Men i stedet bliver bruddet starten på flere år, hvor både hun og hendes familie udsættes for fysisk og digital stalking trods tilhold.
“Jeg fik lov at smage på friheden, og så gik jeg tilbage”
- om at gå tilbage til den, der bruger vold
Laura bliver udsat for vold og massiv stalking, men på trods af flere brud ender hun igen og igen sammen med ham, der gør hende ondt. Her fortæller hun om, hvorfor det er så svært at gå - og om hvad der bliver afgørende for, at hun en dag forlader ham for sidste gang.
”Jeg håbede, vi kunne have den gode skilsmisse”
- om fortsættelsesvold
Anne håber, at den kan få "den god skilsmisse", da hun forlader den partner, der udsatte hende for vold. Men volden fortsætter og eskalerer, selvom forholdet er slut. Og tilsidst tager Anne på krisecenter med sin søn.
“Jeg øvede mig i at se mig selv i spejlet”
- om at tage sin krop tilbage efter grov fysisk vold
Laila bliver udsat for særdeles grov fysisk vold. Efter 21 år og 1 dag bliver volden direkte livstruende, og hun flygter på et krisecenter. Efter bruddet tager hun langsomt sin krop tilbage og lader den samt naturen guide hende imod en langsom heling.  
“Jeg føler, vi har været i krig sammen”
- om at være og have pårørende
Anne og Helle har et tæt søskendeforhold, men Annes nye kæreste kiler sig ind imellem dem. Helle søger at finde den bedst mulige måde at være der for Anne, samtidig med at hun er bange for at miste hende.
“Min største frygt var at miste mine børn”
- om de svære samtaler om vold med voksne børn
Nora indser først, da hendes børn er blevet voksne, at børnenes far har udsat hende for vold gennem et langt ægteskab. Med den indsigt kommer også et behov for at tale med hendes voksne børn om, hvad der uundgåeligt også har præget deres barndom.