Jeg skulle lære at elske igen:

Marthas fortælling om at genfinde kærligheden

Efter et forhold præget af psykisk vold, er Martha efterladt med en ødelagt selvtillid, en stor ensomhed og en tro på at hun ikke er noget værd. Hendes fornemmelse for egne følelser er ikke til stede, og hun kæmper med at få styr på sit indre kompas.

Marthas vej ud af volden sker gennem et nyfundet fællesskab i kirken, der gør det muligt for hende igen at mærke egne følelser. Det giver hende et overskud til at søge viden om hvad partnervold er, og dét bliver starten på Marthas arbejde med at finde vejen hjem til sig selv ved at blive klogere på kærlighedsmønstre og dysfunktionelle forhold.

I dette afsnit taler vi om konsekvenserne ved psykisk vold, om hvor nemt det er gentage gamle mønstre i nye forhold og om hvor svært det er at finde kærligheden igen, hvis man ikke har styr på kærligheden til sig selv.

Og så skal vi høre om Marthas kærlighedsrejse, der både har ført hende til at “date” sig selv, men også ført hende til den mand, hun i dag er gift med.

LYT OGSÅ TIL

“Jeg fandt en styrke frem, der havde gemt sig længe”

- om hvordan frygt kan transformeres til frihed

Da Helene går fra sin kæreste, tror hun, at deres forhold er forbi. Men i stedet bliver bruddet starten på flere år, hvor både hun og hendes familie udsættes for fysisk og digital stalking trods tilhold.

“Jeg fik lov at smage på friheden, og så gik jeg tilbage”

- om at gå tilbage til den, der bruger vold

Laura bliver udsat for vold og massiv stalking, men på trods af flere brud ender hun igen og igen sammen med ham, der gør hende ondt. Her fortæller hun om, hvorfor det er så svært at gå - og om hvad der bliver afgørende for, at hun en dag forlader ham for sidste gang.

”Jeg håbede, vi kunne have den gode skilsmisse”

- om fortsættelsesvold

Anne håber, at den kan få "den god skilsmisse", da hun forlader den partner, der udsatte hende for vold. Men volden fortsætter og eskalerer, selvom forholdet er slut. Og tilsidst tager Anne på krisecenter med sin søn.

“Jeg øvede mig i at se mig selv i spejlet”

- om at tage sin krop tilbage efter grov fysisk vold

Laila bliver udsat for særdeles grov fysisk vold. Efter 21 år og 1 dag bliver volden direkte livstruende, og hun flygter på et krisecenter. Efter bruddet tager hun langsomt sin krop tilbage og lader den samt naturen guide hende imod en langsom heling.

“Jeg føler, vi har været i krig sammen”

- om at være og have pårørende

Anne og Helle har et tæt søskendeforhold, men Annes nye kæreste kiler sig ind imellem dem. Helle søger at finde den bedst mulige måde at være der for Anne, samtidig med at hun er bange for at miste hende.

“Min største frygt var at miste mine børn”

- om de svære samtaler om vold med voksne børn

Nora indser først, da hendes børn er blevet voksne, at børnenes far har udsat hende for vold gennem et langt ægteskab. Med den indsigt kommer også et behov for at tale med hendes voksne børn om, hvad der uundgåeligt også har præget deres barndom.