Du har ikke andre at spejle dig i, når du er langt hjemmefra:

Majas fortælling om at flytte til Danmark og blive udsat for vold.

Maja er 16 år, da hun møder sin tre år ældre kæreste. De bliver hurtigt forelskede, men efter et par år vælger han at flytte til Danmark for at starte uddannelse og karriere. Maja har på det tidspunkt ingen planer om at forlade deres fælles hjemland, men da hun uventet bliver gravid, bestemmer hendes kæreste, at de skal bo sammen i Danmark.  

Det bliver en meget ensom tid for Maja som gravid i et ukendt land, hvor det kun er kæresten, der kan sproget og har familie samt venner.  

Den psykiske vold tager til, og Maja bliver mere og mere isoleret. Samtidig tager han gradvist mere og mere kontrollen i deres forhold, og han begrænser hendes medbestemmelse. 

Efter flere år går Maja fra sin kæreste – og beslutningen tager hun, da hun er hjemme i hendes hjemland. Hendes familie hjælper hende, og det bliver Majas vej ud af volden. 

I dette afsnit taler vi med Maja om, hvordan det er at være udsat for vold og bo i et andet land. Vi taler om, hvordan det er at være langt væk fra sit fundament, sin kultur, sine venner og familie og samtidig være udsat for vold.

 

LYT OGSÅ TIL

“Jeg fandt en styrke frem, der havde gemt sig længe”
- om hvordan frygt kan transformeres til frihed
Da Helene går fra sin kæreste, tror hun, at deres forhold er forbi. Men i stedet bliver bruddet starten på flere år, hvor både hun og hendes familie udsættes for fysisk og digital stalking trods tilhold.
“Jeg fik lov at smage på friheden, og så gik jeg tilbage”
- om at gå tilbage til den, der bruger vold
Laura bliver udsat for vold og massiv stalking, men på trods af flere brud ender hun igen og igen sammen med ham, der gør hende ondt. Her fortæller hun om, hvorfor det er så svært at gå - og om hvad der bliver afgørende for, at hun en dag forlader ham for sidste gang.
”Jeg håbede, vi kunne have den gode skilsmisse”
- om fortsættelsesvold
Anne håber, at den kan få "den god skilsmisse", da hun forlader den partner, der udsatte hende for vold. Men volden fortsætter og eskalerer, selvom forholdet er slut. Og tilsidst tager Anne på krisecenter med sin søn.
“Jeg øvede mig i at se mig selv i spejlet”
- om at tage sin krop tilbage efter grov fysisk vold
Laila bliver udsat for særdeles grov fysisk vold. Efter 21 år og 1 dag bliver volden direkte livstruende, og hun flygter på et krisecenter. Efter bruddet tager hun langsomt sin krop tilbage og lader den samt naturen guide hende imod en langsom heling.  
“Jeg føler, vi har været i krig sammen”
- om at være og have pårørende
Anne og Helle har et tæt søskendeforhold, men Annes nye kæreste kiler sig ind imellem dem. Helle søger at finde den bedst mulige måde at være der for Anne, samtidig med at hun er bange for at miste hende.
“Min største frygt var at miste mine børn”
- om de svære samtaler om vold med voksne børn
Nora indser først, da hendes børn er blevet voksne, at børnenes far har udsat hende for vold gennem et langt ægteskab. Med den indsigt kommer også et behov for at tale med hendes voksne børn om, hvad der uundgåeligt også har præget deres barndom.