Chikane

Chikane refererer til et gentaget og uønsket adfærdsmønster fra en partner, der har til formål at skabe ubehag, utryghed eller ændret adfærd hos den udsatte.

 

Dette kan tjene til at opretholde kontrol, skabe frygt eller underminere den udsattes selvværd. Chikane kan tage mange former og vil ofte være meget skadeligt.

Det kan manifestere sig på forskellige måder, såsom konstant kritik, ydmygelse, manipulation, uønsket kontakt, obstruktion eller isolering. Chikane skaber en giftig dynamik, der underminerer tilliden og trivslen i forholdet.

Chikane kan i høj grad også forekomme og er ofte eskalerende efter et brud med den partner, der har udøvet vold mod en. Her kan chikanen også indbefatte gentagne brud på aftaler omkring fællesbørn.

Læs mere om eks. stalking, social kontrol og manipulation.

Faktaboks

Har du oplevet vold i dit parforhold? Har du brug for støtte og hjælp? Så kan du ringe til Lev Uden Volds døgnåbne hotline på 1888. De sidder klar hver dag året rundt.

Er du i livsfare skal du altid ringe til 112.