Drug rape
Drug rape er et seksuelt overgreb, hvor en person mod sin vilje bliver udsat for narkotiske stoffer, hvilket har til formål at nedsætte personens bevidsthed og/eller kontrol over egne handlinger, så det seksuelle overgreb kan gennemføres med mindst mulig modstand. De narkotiske stoffer, der anvendes, kan være stærke, hurtigvirkende og bedøvende, hvilket gør det “lettere” for udøveren at udnytte den udsatte uden dens viden eller samtykke.
Hvis man har været udsat for drugrape, kan ens egen opfattelse af både optakten til og selve overgrebet ofte være sløret og uklar pga. de narkotiske stoffer, og det kan være svært at huske præcis, hvad og hvordan det skete. For nogle betyder det, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt de selv samtykkede til den seksuelle handling eller, om de selv bærer en del af ansvaret for drugging og/eller overgrebet. Det kan f.eks. være tanker som, “jeg tog jo selv med til festen”, “jeg gik jo selv ud af lokalet sammen med ham/hende”, “vi havde jo allerede kysset”, “jeg tog selv imod den drink”.
For andre har de ikke haft kontakt med overgrebspersonen, og derfor er helt uvidende om, hvad de har været udsat for – og af hvem.
Det er vigtigt at slå fast, at hvis man mod sin vilje har indtaget narkotiske stoffer, og at man derfor ikke var ved fuld bevidsthed under den seksuelle handling, er der tale om drup rape. Drug rape er et seksuelt overgreb.
Du kan også læse mere om seksuelle overgreb under seksualiseret vold.
Faktaboks
Er du i tvivl, eller ved du, at du har været udsat for et drug rape, er det vigtigt at opsøge professionel hjælp hurtigst muligt hos f.eks. Center for Voldtægtsofre. Her kan du også få hjælp til, eller drøfte mulighederne for at anmelde overgrebet til Politiet.
Er du i livsfare skal du altid ringe til 112.