Fysisk vold
Når der tales om fysisk vold i parforhold, refererer det til enhver form for fysisk aggression eller handling, der forårsager skade eller smerte over for den udsatte. Dette kan omfatte alt fra slag, spark, kast med genstande, kvælning, tilbageholdelse og enhver anden handling, der resulterer i fysisk skade eller lidelse.
Det er vigtigt at fremhæve, at fysisk vold i parforhold ikke kun omfatter den vold, der er synlig eller resulterer i synlige skader. Fysisk vold omfatter også f.eks. trusler om vold (uden at det nødvendigvis håndhæves) og generel begrænsning af den udsattes frihed og bevægelighed. Det er derfor også fysisk vold, hvis man indespærres i eget hjem, nægtes adgang til lægebesøg eller ikke må spise eller sove ved behov.
Faktaboks
Har du oplevet vold i dit parforhold? Har du brug for at støtte og hjælp? Så kan du ringe til Lev Uden Volds døgnåbne hotline på 1888. De sidder klar hver dag året rundt.
Er du i livsfare skal du altid ringe til 112.