Social kontrol

Er man udsat for social kontrol, vil den kontrollerende part forsøge at manifestere sin kontrol og magt i forholdet ved f.eks at bruge:

• Isolation: Den kontrollerende part kan forsøge at isolere sin partner ved at begrænse deres adgang til venner, familie eller andre relationer. Dette kan skabe afhængighed af den kontrollerende part, og gøre det sværere for den udsatte part at søge støtte eller forlade forholdet. 

• Overvågning: Den kontrollerende part kan overvåge den anden parts aktiviteter, herunder sociale arrangementer, telefonopkald, beskeder eller sociale medier. Dette skaber en følelse af manglende privatliv og kan føre til en overopmærksomhed på den kontrollerende parts reaktioner, meninger og accept af de mennesker man ser, ens digitale adfærd generelt osv. Overvågning kan også bidrage til selvisolation, idet det kan opleves som “lettere” at begrænse sine sociale aktiviteter. 

• Kontrol over påklædning og udseende: Den kontrollerende part kan gennem direkte udtalelser og/eller subtile tegn på misbilligelse samt efterfølgende kritik og devaluering af ens udseende insistere på at bestemme, hvordan den anden part skal klæde sig eller se ud. Denne adfærd kan resultere i, at den anden part bevidst eller ubevidst vil klæde sig med fokus på at gøre sin partner tilfreds.  

• Økonomisk kontrol: Den kontrollerende part kan forsøge at udøve kontrol ved at kontrollere adgangen til penge, bestemme over økonomiske beslutninger eller forhindre den anden part i at arbejde. 

• Æresrelateret kontrol: Social kontrol i æresrelaterede familiekonstellationer er ofte dybt forankret i traditionelle normer og kulturelle forventninger, der sigter mod at beskytte familiens ære og omdømme. Dette fænomen opstår ofte i samfund, hvor familiens ære opfattes som værende afhængig af medlemmernes adfærd, især hvad angår moral, seksualitet og ægteskabsvalg. Læs mere om æresrelateret vold.