Tend to befriend

Begrebet “tend to befriend” er en coping strategi, hvor den person, der udsættes for vold, søger at opretholde eller bevare en god relation til den, der udsætter dem for vold. Dette ses især ved partnervold og når børn udsættes for, eller er vidner til, vold i familien.

Det kan være en kompleks og ofte forvirrende dynamik, når den der udsættes for vold, samtidig udviser sympati, forståelse eller endda kærlighed over for den, der udsætter dem for vold. Denne kompleksitet og forvirring gælder både for den udsatte, da denne person bl.a. risikerer at forveksle vold med kærlighed udover at miste sig selv og følelsen af eget værd. Derudover kan kompleksiteten og forvirringen også gøre det sværere for udefrakommende at gennemskue den vold, der faktisk er en del af relationen.

Der er flere psykologiske faktorer, der kan bidrage til denne adfærd:

  • frygt for konsekvenserne ved at forlade forholdet

  • håb om ændring eller forbedring af den voldelige persons adfærd

  • lavt selvværd

  • manipulation fra voldsudøveren

  • manglende støtte eller ressourcer til at forlade forholdet.

Tendensen til at søge eller opretholde en form for venskab med voldsudøveren, kan være skadelig og forhindre den udsatte i at få den nødvendige hjælp og støtte til at bryde ud af den voldelige situation. Som pårørende eller fagperson, er vigtigt at have viden om og kunne gennemskue denne dynamik for, at der kan ydes relevant støtte og ressourcer til såvel et barn som en voksen.

Tend to befriend-fænomenet er yderligere komplekst når det opstår i en barn/forælder konstellation, og kan skyldes flere faktorer:

  • Afvisning af virkeligheden: Barnet kan afvise eller undertrykke erkendelsen af, at deres forælder udøver vold mod dem, som en måde at beskytte sig selv psykisk og opretholde et billede af en “normal” familie. Dette er ikke noget barnet på den måde gør bevidst, men som en overlevelsesstrategi for at bevare kærlighed og tilknytning til sine forældre.

  • Kærlighed og loyalitet: Selvom barnet lider under den voldelige adfærd, er børn afhængige af deres forældre og kan stadig have stærke følelser af kærlighed og loyalitet over for deres forælder. Dette kan føre til ønsket om at opretholde relationen og søge efter bekræftelse og accept også fra den voldelige forælder.

  • Skyld og skam: Barnet kan føle sig skyldig eller skamfuld over at tænke dårligt om deres forælder og derfor undertrykke deres egne behov og følelser for at undgå at skade forælderens omdømme.

  • Manipulation og kontrol: Den voldelige forælder kan manipulere barnet til at tro, at volden er deres egen skyld, eller at den voldelige adfærd er en form for “kærlighed” eller “straf”, hvilket yderligere kan forvirre barnets opfattelse af situationen.

  • Frygt: Barnet kan opleve så intens frygt i relationen, at der ikke opleves anden mulighed end at underlægge sig den voldelige forælder og ”blive venner”.

Selvom det for barnet føles nødvendigt at opretholde en venskabelig forbindelse med den voldelige forælder, er det vigtigt at forstå at det på ingen måder er sundt eller gavnligt for barnet – men derimod skadeligt for barnets sundhed og trivsel. Det kan forhindre dem i at få hjælp og støtte, de har brug for, og i at bryde ud af den voldelige situation. Professionel sparring og støtte om den aktuelle situation, kan være afgørende for at hjælpe barnet med at bryde ud af denne destruktive dynamik og opnå helbredelse og genopretning.

Har du akut behov for hjælp?

Hvis du har mistanke om, eller er vidne til, et barn der udsættes for nedværdigende behandling eller lever under forhold, der er til skade for barnets sundhed og udvikling, har du pligt til at underrette kommunen. Jf. §154 i Serviceloven. Det er altid muligt at underrette anonymt, og på din kommunes hjemmeside kan du finde en blanket til at indgive dine bekymringer.

Er du udsat for vold, kan du ringe til Lev Uden Volds døgnåbne hotline på 1888. De sidder klar til at rådgive og støtte dig i din akutte situation.

Er du i livsfare skal du altid ringe til 112.