Traumebinding
Traumebinding, også kaldet “trauma bonding” på engelsk, er en kompleks psykologisk tilstand, der kan opstå i et forhold præget af vold og misbrug. Den der udsættes for vold eller overgreb kan udvikle en stærk følelsesmæssig binding eller tilknytning til voldsudøveren gennem gentagende mønstre af vold, manipulation og forsoning. Traumebinding dannes netop på baggrund af de følelsesmæssige dynamikker, da den voldsomme intensitet både udskiller stresshormoner som noradrenalin og serotonin samt belønningshormonet oxytocin. Det tilsammen skaber nogle kemiske reaktioner i hjernen, hvor man især kan blive afhængig af forsoningen og den følte belønning. Præcis som ved andre afhængigheder.
Hvordan traumebinding opstår i voldelige forhold:
- Cyklus af vold og forsoning: udøveren kan veksle mellem voldelige episoder og perioder med kærlighed og forsoning. Disse cykliske mønstre kan skabe en stærk følelsesmæssig afhængighed hos den udsatte, der kan opleve sig selv ventende på næste gang de forsones, og det bliver en fastholdende faktor i relationen.
- Manipulation og kontrol: udøveren benytter manipulation og kontrolteknikker, som bl.a. isolation, gaslighting og skyldfølelse for at fastholde den udsatte i relationen til sig. Udover den kemiske afhængighed kan den udsatte ende med at tro på, at han eller hun ikke kan klare sig uden udøvers hjælp.
- Uforudsigelig adfærd: uforudsigelig og inkonsekvent adfærd fra udøveren (skiftende mellem vold og kærlighed), kan gøre det svært for den udsatte at gennemskue og forudsige, hvad der vil ske. Dette kan blive så stressende, at den udsatte ikke kan tænke klart eller forholde sig til det der foregår og blot overleve i det.
Psykologiske mekanismer bag traumebinding
- Frygt og usikkerhed over hvad der potentielt kan ske i relationen, kan få den udsatte til at blive mere knyttet til udøveren som en måde at søge beskyttelse og stabilitet på, selvom det er udøveren, der forårsager frygten.
- Loyalitet og beskyttelse over for udøveren er ikke unormalt. Både fordi det ofte er udøver der også kan trøste og skabe stabilitet. Men også fordi den udsatte netop af frygt for volden og længslen efter forsoning, kan bære et håb om at kunne ændre udøverens adfærd gennem kærlighed og støtte.
- Modstridende tanker hos den udsatte, kan give en følelse af indre konflikt og ubehag. Den udsatte kan have modstridende tanker, holdninger eller værdier i relation til udøver i et forsøg på at rationalisere og nedtone volden. På den måde bliver det nemmere at normalisere det dysfunktionelle i relationen.
- Lavt selvværd er en naturlig konsekvens, når man har oplevelser med vold over en længere periode. Det kan gøre det sværere at forlade forholdet, da den udsatte måske føler, at de ikke fortjener bedre.
Faktaboks
Har du oplevet vold i dit parforhold? Har du brug for at støtte og hjælp? Så kan du ringe til Lev Uden Volds døgnåbne hotline på 1888. De sidder klar hver dag året rundt.
Er du i livsfare, skal du altid ringe til 112.