Voldens dynamik

Her er nogle af de generelle dynamikker, der er til stede i et forhold med vold: 

• Magt og kontrol: i et parforhold med vold forekommer en dynamik, hvor den ene part har eller tager magt og kontrol over den anden. Den der bruger vold forsøger at dominere og styre den anden person. Dette kan komme til udtryk gennem fysisk vold og trusler, gentagne verbale overfald, psykisk kontrol, økonomisk dominans mm. Her er der tale om et magt- og kontrolbehov, der ene og alene vil styre den anden frem for at gå i dialog.
• Cyklisk natur: mange forhold hvor der er vold følger en cyklisk struktur, der omfatter perioder med spændinger og konflikter, efterfulgt af voldsepisoder og derefter en fase med forsoning eller beroligelse. Den cykliske karakter kan bidrage til, at offeret bliver i forholdet i håb om, at den voldelige partner vil ændre sig.
• Eskalering over tid: volden i et parforhold kan have en tendens til at eskalere over tid. Det starter måske med verbale krænkelser og ydmygelser, men kan gradvist intensiveres, og cyklussen gentages med stigende alvorlighed. Der kan f.eks. blive kortere mellem voldsepisoder og tiden med ro og forsoning bliver sjældnere og kortere.
• Isolation: den voldelige partner kan forsøge at isolere den udsatte fra venner og familie for at forhindre, at de søger hjælp eller støtte uden for forholdet. Dette gør det sværere for den udsatte at bryde ud af voldens cyklus.
• Bagatellisering og benægtelse: den voldelige partner kan benægte eller bagatellisere volden, og skubbe skylden for volden over på den udsatte. Dette kan skabe forvirring og tvivl hos den udsatte og forhindre dem i at indse og anerkende voldens alvor. Det kan også betyde at den udsatte selv bagatelliserer og undskylder volden, hvilket over tid er med til at fastholde den udsatte, da vedkommende bliver mere og mere i tvivl om egne oplevelser.
• Følelsesmæssig manipulation: en voldelig partner kan anvende forskellige former for følelsesmæssig manipulation, herunder trusler, ydmygelser, udnyttelse af sårbarheder og bevidst skabte følelser af frygt eller skyld for at opnå kontrol.
• Selvbebrejdelse hos den udsatte: den udsatte kan udvikle selvkritisk og selvbebrejdende adfærd, hvor de vender skylden indad og tror, at de faktisk selv er ude om og måske ligefrem fortjener volden. Dette kan yderligere fastholde den udsatte i forholdet.